Constans
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Flavius Julius Constans da. Konstans (320 - 350 e.v.t.) var en romersk kejser, der regerede fra 337 til 350 e.v.t. over Romerrigets vestlige halvdel. Konstans var Konstantin den Stores tredje og yngste søn.
Som 16årig blev Konstans sammen med sin bror Konstantin II kejser efter Konstantins død I 337. Konstantin forsøgte dog at udnytte sin medkejsers og brors manglende erfaring og invaderede Italien i 340 i et forsøg på at tage magten alene, men Konstans besejrede ham i et slag ved Aquileia, hvor Konstantin tilmed selv faldt.
I lighed de øvrige medlemmer af Konstantins dynasti havde Konstans en stor interesse i religiøse spørgsmål. Mht. til rivaliseringen mellem de kristne fraktioner arianerne og de ortodokse/katolikkerne støttede Konstans arianerne, mens Konstantin II støttede de andre. I 341 forbød Konstans i et edikt hedenske ofringer i det vestlige romerrige.
I 350 erklærede generalen Magnentius, med støtte fra Rhinhæren, sig selv kejser, senere opnåede han støtte fra hele den vestlige del af riget. Konstans havde mistet alle sine støtter udenfor det kejserlige hus og måtte flygte for sit liv. Magnentius' tilhængere pågreb han i det sydøstlige Gallien; her blev han dræbt.
[redigér] Eksterne link
- DiMaio, Michael, "Constans I (337-350 A.D.)", På hjemmesiden De Imperatoribus Romanis.
| Efterfulgte: | Romerske kejsere | Efterfulgtes af: |
| Konstantin den Store 306 - 337 |
Constantius II 337-361 |
 |
Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
