Albrecht Dürer
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Albrecht Dürer (født 21. maj 1471 i Nürnberg - død 6. april 1528 i Nürnberg) er en billedkunstner, billedskærer og matematiker fra renæssancen.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Biografi
Albrecht Dürer blev født 21. maj 1471, som anden søn ud af en søskendeflok af 18 børn. Han kom i lære hos Michael Wolgemut i 1486.
Albrecht Dürer blev 7. juli 1494 gift med Agnes Frey, en datter af en lokal handelsmand. Han rejste til Italien i august 1494, hvor han kom under indflydelse af flere renæssancekunstnere. Han vendte tilbage til Nürnberg i 1495.
I 1506 foretog han endnu en rejse til Italien, hvor han blandt andet fik en bestilling fra kirken San Bartholomeo i Venedig. I perioden 1507-1520 rejste han rundt Europa. På dette tidspunkt havde han allerede vundet en del berømmelse, og han kendte de fleste renæssancemestre i samtiden.
I juli 1521 fik han en sygdom, som fulgte ham til døden. Han døde i 1528, 56 år gammel.
[redigér] Om Dürers værker
Han var mest kendt for sin serie af træsnitsbilleder under navnet Apokalypsen (1498) og to billedserier om korsfæstelsen af Kristus, Den store passion (1498–1510) og Den lille passion (1510–1511).
Disse tryk af Dürer er meget værdsat; nogle af de mest kendte indbefatter Ridder, Døden og Djævelen (1513), Den hellige Hieronymus i sit kammer (1514) og Melankoli I (1514).
Melankoli I, var det første billede, hvori Dürer's magiske firkant dukker op. De fire ryttere fra Apokalypsen (De fire apokalyptiske riddere) (1497–1498) og et af billederne fra hans Apokalypse-serie er også blevet rost, såvel som de mange selvportrætter han fik lavet.
Han er også kendt for sine serier af tryk skåret i træ og graveret kobbertryk, som blev gjort populære gennem bøger og blade.
[redigér] Billeder af Albrecht Dürer
[redigér] Eksterne henvisninger
- Den tyske Wiki-side om Albrecht Dürer kan anbefales
- Specielt om "Den hellige Hieronymus i sit kammer" på den tyske Wiki
- Malerifortegnelse for bogstav D; en fortegnelse over gengivelser af malerier i udvalgte kunstbøger.
Kategorier: Malere | Tyske malere | Renæssance | Tyskere | Født i 1471 | Død i 1528