Venstre
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- For alternative betydninger, se Venstre (flertydig). (artikler, som begynder med Venstre)
Venstre er et dansk politisk parti. Partiet er tildelt partibogstavet V på stemmesedlen. Partiets formelle navn er "Venstre, Danmarks Liberale Parti".
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Venstres historie
Venstre stiftedes 1870 ved en samling af forskellige med datidens øjne venstreorienterede grupper under navnet "Det forenede Venstre". De venstreorienterede var dengang i opposition til godsejerne og De Nationalliberale. Venstres modstandere, der understøttede kongemagten, blev senere til Højre (afløst af Det Konservative Folkeparti).
I 1905 brød Det Radikale Venstre ud af Venstre på grund af interne stridigheder. Senere er partiet overvejende blevet regnet for at tilhøre den borgerlige fløj grundet sin økonomiske politik og det liberalistiske principprogram. Andre mener at Venstre har svigtet liberalismen under Anders Fogh Rasmussens ledelse.
Venstre har rødder tilbage til Bondevennernes Selskab, der blev stiftet i 1846. I perioden 1864-1910 blev Venstre splittet og samlet flere gange. I 1910 blev to fraktioner fra Venstrereformpartiet forenet med Det Moderate Venstre. Ved den lejlighed antog partiet navnet Venstre. Venstres landsorganisation blev dannet i 1929.
Siden 1929 har frafaldne venstrefolk tilsluttet sig partier som: Det Frie Folkeparti (senere Bondepartiet) (1935), De Uafhængige (1953), Liberalt Centrum (1965) og Kristeligt Folkeparti (1971).
[redigér] Venstre i dag
Partiet har sammen med de Konservative haft regeringsmagten i Danmark siden folketingsvalget 20. november 2001.
Venstre forlængede sin regeringsperiode ved valget d. 8. februar 2005. Partiets formand Anders Fogh Rasmussen er den første Venstre-formand, der har været statsminister i to på hinanden følgende perioder. Venstrereformpartiets konseilspræsidenter (Deuntzer og I.C. Christensen) blev dog genvalgte i henholdsvis 1903 og 1906, men de måtte begge forlade regeringen i utide midt i deres anden valgperiode.
Venstre har i dag:
- 52 mandater i folketinget
- 12 ud af 19 ministerposter, inkl. statsministerposten og finansministerposten
- 3 af Danmarks 14 pladser i Europaparlamentet
- 35 Borgmesterposter
- 2 Regionsrådsformandsposter
Navnet "Venstre" betyder til venstre i folketingssalen og stammer fra en tid, hvor Venstre var venstreorienteret (i forhold til resten af Folketinget, der var højreorienteret). I moderne politik må Venstre siges at være rykket til højre i folketingssalen som en del af den borgerlige gruppe - selv om Venstre på mange områder også kan siges at være midterorienteret.
Partiets officielle ungdomsorganisation hedder Venstres Ungdom (VU).
[redigér] Statsministre
- Johan Henrik Deuntzer, (Reformvenstre) 1901-1905
- J. C. Christensen, (Reformvenstre) 1905-1908
- Niels Neergaard, (Moderat) 1908-1909, 1920-1924
- Klaus Berntsen, (Moderat)1910-1913
- Thomas Madsen-Mygdal, 1926-1929
- Knud Kristensen, 1945-1947
- Erik Eriksen, 1950-1953
- Poul Hartling, 1973-1975
- Anders Fogh Rasmussen, 2001-
[redigér] Partiformænd
- Thomas Madsen-Mygdal - 1929-1941 (død 1943)
- Knud Kristensen - 1941-1949 (død 1962)
- Edvard Sørensen - 1949-1950 (død 1954)
- Erik Eriksen - 1950-1965 (død 1972)
- Poul Hartling - 1965-1977 (død 2000)
- Henning Christophersen - 1977-1984
- Uffe Ellemann-Jensen - 1984-1998
- Anders Fogh Rasmussen - 1998-
[redigér] Se også
[redigér] Ekstern henvisning
Kilder/henvisninger