Ebooks, Audobooks and Classical Music from Liber Liber
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z





Web - Amazon

We provide Linux to the World


We support WINRAR [What is this] - [Download .exe file(s) for Windows]

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
SITEMAP
Audiobooks by Valerio Di Stefano: Single Download - Complete Download [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Alphabetical Download  [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Download Instructions

Make a donation: IBAN: IT36M0708677020000000008016 - BIC/SWIFT:  ICRAITRRU60 - VALERIO DI STEFANO or
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
De Nationalliberale - Wikipedia

De Nationalliberale

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

De Nationalliberale var en indflydelsesrig retning i dansk politik, meningsdannelse og kulturliv 1842-1882. Retningen blev betragtet som et parti, men den havde ikke den interne disciplin, der kendetegner nutidens partier. I perioden 1845-1875 var den offentlige mening i Danmark stort set nationalliberal og nationalromantisk. De nationalliberale huskes især for grundloven af 1849 og tabet af Sønderjylland i 1864.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Starten

Retningen opstår, da Orla Lehmann formulerer Ejderpolitikken i 1842. Fra starten fra fik De Nationalliberale tilslutning fra en gruppe dengang yngre liberale, deriblandt Carl Ploug, gennem mange år redaktør af avisen Fædrelandet, og D.G. Monrad, der blev grundlovsfader i 1848-1849. Senere kom C.C. Hall og A.F. Krieger også med i forreste række.

[redigér] I opposition

Partiet var opstået blandt studenter og akademikere, og det blev derfor ofte kaldt professorpartiet. I 1840’erne havde partiet blandt andet støtte fra købmænd og yngre embedsmænd.

De Nationalliberale ønskede en fri forfatning. De var skandinavisk indstillede, og de førte en Ejderpolitik. De ledende nationalliberale var født i årene omkring 1810. Fra starten stod partiet i skarp modsætning både til den enevældige kongemagt og til godsejerne.

Omkring 1840 støttede de fleste bønder enevælden. Gennem Bondevennernes Selskab (dannet 1846) søgte De Nationalliberale med held at vinde bønderne for en fri forfatning. Alliancen med bønderne vaklede dog allerede fra 1848.

[redigér] Junigrundloven

De Nationalliberale var ledende i martsrevolutionen 1848. Martsministeriet var en koalitionsregering mellem De Nationalliberale og mere konservative elementer. I efteråret 1848 blev De Nationalliberale presset ud af regeringen, og det konservative novemberministerium blev dannet.

Den grundlovgivende rigsforsamling, der sad i 1848-1849 var delt i tre næsten lige store retninger. Bondevennerne, der efter bruddet med De Nationalliberale nu repræsenterede bønderne, var Venstre. De konservative var Højre, mens De Nationalliberale var Centrum.

Stridspunktet i rigsforsamlingen blev sammensætningen af den nye rigsdag. Bondevennerne ønskede et etkammersystem med almindelig valgret. Højre ønskede et tokammersystem med privilegeret valgret. Det blev afgørende for udfaldet, at Centrum tilsluttede sig et kompromisforslag om to kamre med almindelig valgret til Folketinget og med privilegeret valgbarhed til Landstinget. Også på andre punkter fik De Nationalliberale afgørende indflydelse på grundloven fra juni 1849.

[redigér] Partiets højdepunkt

I 1849-1857 fik kun få nationalliberale ministerposter i de konservative regeringer. I 1857 danner C.C. Hall en nationalliberal regering, der med en kort afbrydelse bevarer magten frem til 31. december 1863. Denne periode bliver De Nationalliberales højdepunkt, hvor mange af de reformer, som partiet havde krævet i 1840’erne, bliver gennemført.

[redigér] Tabet af Sønderjylland

Da Hall i 1863 også vil gennemføre Ejderpolitikken går det galt. Novemberforfatningen udløser den 2. Slesvigske Krig. Danmark taber krigen og må afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen og Østrig. De Nationalliberale får skylden for nederlaget. Partiet mister sin prestige og sine ministerposter.

[redigér] Samarbejde med godsejerne

I 1865 danner grev Frijs til Frijsenborg regering. Herefter er posten som konseilspræsident på godsejernes hænder i flere årtier. I 1866 giver en ændring af grundloven også godsejerne den afgørende indflydelse i Landstinget.

De Nationalliberale genvinder dog snart noget af deres tidligere índflydelse. Efter 1866 er regeringerne koalitioner mellem godsejerne og deres tidligere modstandere: de nationalliberale. Dette slutter i 1875, da J.B.S. Estrup danner en ren godsejerregering.

[redigér] Manglende generationsskifte

Et muligt generationsskifte blev forpurret, da en række yngre nationalliberale gik over til Mellempartiet i 1866. Helt frem til De Nationalliberales opløsning blev partiets ledelse derfor præget af mænd fødte omkring 1810.

[redigér] Forfatningskampen

De Nationalliberale ønskede ikke den forfatningskamp, der prægede dansk politik i slutningen af 1800-tallet. I 1882 lykkedes det for Krieger at få Folketinget og Landstinget til at enes om finansloven. Samtidigt protesterede både Ploug og Krieger mod Estrups forsvarsforslag. Kort tid efter går De Nationalliberale i opløsning. De fleste fra partiet går til Højre. Monrad og enkelte andre nærmer sig Venstre.

[redigér] Den offentlige mening

Ved indgangen til 1870’erne prægede De Nationalliberales nationalromantiske holdning stadig den offentlige mening og kulturlivet. Venstremanden Viggo Hørup rejste en kraftig opposition mod dette. Med støtte fra kredsen omkring Georg Brandes lykkedes det at beskære den nationalromantiske indflydelse.

[redigér] Nationalliberale partier i andre lande

Der har også været nationalliberale partier i Tyskland og Storbritannien.

Our "Network":

Project Gutenberg
https://gutenberg.classicistranieri.com

Encyclopaedia Britannica 1911
https://encyclopaediabritannica.classicistranieri.com

Librivox Audiobooks
https://librivox.classicistranieri.com

Linux Distributions
https://old.classicistranieri.com

Magnatune (MP3 Music)
https://magnatune.classicistranieri.com

Static Wikipedia (June 2008)
https://wikipedia.classicistranieri.com

Static Wikipedia (March 2008)
https://wikipedia2007.classicistranieri.com/mar2008/

Static Wikipedia (2007)
https://wikipedia2007.classicistranieri.com

Static Wikipedia (2006)
https://wikipedia2006.classicistranieri.com

Liber Liber
https://liberliber.classicistranieri.com

ZIM Files for Kiwix
https://zim.classicistranieri.com


Other Websites:

Bach - Goldberg Variations
https://www.goldbergvariations.org

Lazarillo de Tormes
https://www.lazarillodetormes.org

Madame Bovary
https://www.madamebovary.org

Il Fu Mattia Pascal
https://www.mattiapascal.it

The Voice in the Desert
https://www.thevoiceinthedesert.org

Confessione d'un amore fascista
https://www.amorefascista.it

Malinverno
https://www.malinverno.org

Debito formativo
https://www.debitoformativo.it

Adina Spire
https://www.adinaspire.com