Valgkreds

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En valgkreds er et område, hvorfra personer vælges til et parlament eller anden folkevalgt forsamling, f.eks. Folketinget, Europa-Parlamentet eller kommunalbestyrelser.

Indholdsfortegnelse 1 Valgkredse i Danmark 1.1 Landsdel København-Frederiksberg 1.2 Landsdel Øerne 1.3 Landsdel Jylland 2 Nye valgkredse fra 2007 2.1 A. Landsdel Hovedstaden 2.1.1 1. Københavns Storkreds 2.1.2 2. Københavns Omegns Storkreds 2.1.3 3. Nordsjællands Storkreds 2.1.4 4. Bornholms Storkreds 2.2 B. Landsdel Sjælland-Syddanmark 2.2.1 5. Sjællands Storkreds 2.2.2 6. Fyns Storkreds 2.2.3 7. Sydjyllands Storkreds 2.3 C. Landsdel Midtjylland-Nordjylland 2.3.1 8. Østjyllands Storkreds 2.3.2 9. Vestjyllands Storkreds 2.3.3 10. Nordjyllands Storkreds 3 Valgkredse i andre lande 3.1 Frankrig 3.2 Norge 3.3 Storbritannien 3.4 Sverige 3.5 Tyskland 3.6 USA 4 Eksterne kilder/henvisninger

[redigér] Valgkredse i Danmark

Amtskreds, storkreds og opstillingskreds er begreber som bruges i forbindelse med folketingsvalg i Danmark.

Danmark (fraregnet Færøerne og Grønland) er opdelt i 3 landsdele: København-Frederiksberg, Øerne og Jylland. Landsdelene er inddelt i 17 valgkredse som hedder storkredse i København-Frederiksberg, og amtskredse i resten af landet.

Amts- og storkredsene er igen opdelt i 103 opstillingskredse. Når ordet valgkreds bruges uden nærmere angivelse, henviser det ofte, men ikke altid, til disse opstillingskredse. Bemærk at en kandidat opstiller i en bestemt opstillingskreds, men kan vælges af alle vælgere i hele den amts- eller storkreds som pågældende opstillingskreds hører til. Hvis en kandidat får stemmer nok i sin amts- eller storkreds, vinder han et såkaldt kredsmandat.

Lykkes det ikke at få et kredsmandat, kan kandidaten stadig vinde et tillægsmandat (hvis han er opstillet for et parti, og partiet har fået stemmer nok i hele landet). De 3 landsdele anvendes til at beregne fordelingen af tillægsmandaterne.

Hvert 5. år fastsættes det ud fra folketal, vælgertal og areal hvor mange folketingsmandater der skal vælges i hver landsdel og i hver amts- eller storkreds. Bornholms Amtskreds er forlods sikret mindst 2 kredsmandater.

I forbindelse med Kommunalreformen i 2007 er storkredse, amtskredse og opstillingskredse blevet revideret.

De enkelte valgkredse og deres mandattal fra år 2000 er:

[redigér] Landsdel København-Frederiksberg

København-Frederiksberg har i alt 14 kredsmandater og 4 tillægsmandater:

• Søndre Storkreds: 4 kredsmandater
• Østre Storkreds: 6 kredsmandater
• Vestre Storkreds: 4 kredsmandater

[redigér] Landsdel Øerne

Øerne har i alt 57 kredsmandater og 16 tillægsmandater:

• Københavns Amtskreds: 14 kredsmandater
• Frederiksborg Amtskreds: 9 kredsmandater
• Roskilde Amtskreds: 5 kredsmandater
• Vestsjællands Amtskreds: 8 kredsmandater
• Storstrøms Amtskreds: 7 kredsmandater
• Bornholms Amtskreds: 2 kredsmandater
• Fyns Amtskreds: 12 kredsmandater

[redigér] Landsdel Jylland

Jylland har i alt 64 kredsmandater og 20 tillægsmandater:

• Sønderjyllands Amtskreds: 7 kredsmandater
• Ribe Amtskreds: 6 kredsmandater
• Vejle Amtskreds: 9 kredsmandater
• Ringkøbing Amtskreds: 7 kredsmandater
• Århus Amtskreds: 16 kredsmandater
• Viborg Amtskreds: 6 kredsmandater
• Nordjyllands Amtskreds: 13 kredsmandater

[redigér] Nye valgkredse fra 2007

På grund af Strukturreformen ændres inddelingen i valgkredse fra januar 2007. Inddelingen er sket på baggrund af forslag som et udvalg med repræsentanter for partierne offentliggjorde den 24. februar 2006. Forslaget blev fremsat i Folketinget den 5. april af Indenrigs- og Sundhedsministeren og vedtaget i ændret form den 2. juni.

De tre gamle landsdele vil blive afløst af tre nye landsdele. De 17 amts- og storkredse vil blive afløst af 10 nye storkredse. De 103 opstillingskredse vil blive afløst af 92 nye opstillingskredse.

[redigér] A. Landsdel Hovedstaden

[redigér] 1. Københavns Storkreds

1. Østerbrokredsen med ca. 51.200 vælgere.
2. Sundbyvesterkredsen med ca. 34.300 vælgere.
3. Indre Bykredsen med ca. 37.600 vælgere.
4. Sundbyøsterkredsen med ca. 36.800 vælgere.
5. Nørrebrokredsen med ca. 52.400 vælgere.
6. Utterslevkredsen med ca. 34.400 vælgere.
7. Brønshøjkredsen med ca. 53.100 vælgere.
8. Valbykredsen med ca. 34.200 vælgere.
9. Vesterbrokredsen med ca. 37.300 vælgere.
10. Falkonerkredsen med ca. 36.800 vælgere.
11. Slotskredsen med ca. 34.900 vælgere.
12. Tårnbykredsen med ca. 39.000 vælgere.

[redigér] 2. Københavns Omegns Storkreds

1. Gentoftekredsen med ca. 49.600 vælgere.
2. Lyngbykredsen med ca. 38.200 vælgere.
3. Gladsaxekredsen med ca. 44.900 vælgere.
4. Rødovrekredsen med ca. 46.500 vælgere.
5. Hvidovrekredsen med ca. 36.200 vælgere.
6. Brøndbykredsen med ca. 46.400 vælgere.
7. Taastrupkredsen med ca. 50.700 vælgere.
8. Ballerupkredsen med ca. 49.600 vælgere.

[redigér] 3. Nordsjællands Storkreds

(Består fra Frederiksborg Amt og dele af Københavns Amt(de hidtidige Ledøje-Smørum, Værløse og Søllerød kommuner)).

1. Helsingørkredsen med ca. 44.400 vælgere.
2. Fredensborgkredsen med ca. 45.100 vælgere.
3. Hillerødkredsen med ca. 62.100 vælgere.
4. Frederikssundkredsen med ca. 54.200 vælgere.
5. Egedalkredsen med ca. 53.700 vælgere.
6. Rudersdalkredsen med ca. 54.900 vælgere.

[redigér] 4. Bornholms Storkreds

1. Rønnekredsen: (del af Bornholms Regionskommune) med ca. 16.000 vælgere).
2. Aakirkebykredsen: (del af Bornholms Regionskommune) med ca. 17.300 vælgere).

[redigér] B. Landsdel Sjælland-Syddanmark

[redigér] 5. Sjællands Storkreds

1. Lollandkredsen med ca. 38.300 vælgere bestående af Lolland Kommune
2. Guldborgsundkredsen med ca. 49.400 vælgere bestående af Guldborgsund Kommune
3. Vordingborgkredsen med ca. 35.400 vælgere bestående af Vordingborg Kommune
4. Næstvedkredsen med ca. 59.200 vælgere bestående af Næstved Kommune
5. Faxekredsen med ca. 42.300 vælgere bestående af Faxe Kommune og Stevns Kommune
6. Køgekredsen med ca. 59.200 vælgere bestående af Køge Kommune og Lejre Kommune
7. Grevekredsen med ca. 49.100 vælgere bestående af Greve Kommune og Solrød Kommune.
8. Roskildekredsen med ca. 58.600 vælgere bestående af Roskilde Kommune
9. Holbækkredsen med ca. 49.000 vælgere bestående af Holbæk Kommune
10. Kalundborgkredsen med ca. 62.100 vælgere bestående af Kalundborg Kommune og Odsherred Kommune
11. Ringstedkredsen med ca. 43.800 vælgere bestående af Ringsted Kommune og Sorø Kommune
12. Slagelsekredsen med ca. 57.000 vælgere bestående af Slagelse Kommune

[redigér] 6. Fyns Storkreds

1. Odense Østkredsen med ca. 48.500 vælgere.
2. Odense Vestkredsen med ca. 41.500 vælgere.
3. Odense Sydkredsen med ca. 49.200 vælgere.
4. Assenskredsen med ca. 30.600 vælgere.
5. Middelfartkredsen med ca. 48.400 vælgere.
6. Nyborgkredsen med ca. 40.500 vælgere.
7. Svendborgkredsen med ca. 55.200 vælgere.
8. Faaborgkredsen med ca. 43.900 vælgere.

[redigér] 7. Sydjyllands Storkreds

1. Sønderborgkredsen med ca. 56.200 vælgere.
2. Aabenraakredsen med ca. 43.400 vælgere.
3. Tønderkredsen med ca. 30.100 vælgere.
4. Esbjerg Bykredsen med ca. 48.600 vælgere.
5. Esbjerg Omegnskredsen med ca. 38.800 vælgere.
6. Vardekredsen med ca. 35.900 vælgere.
7. Vejenkredsen med ca. 49.300 vælgere.
8. Vejle Nordkredsen med ca. 37.100 vælgere.
9. Vejle Sydkredsen med ca. 38.300 vælgere.
10. Fredericiakredsen med ca. 36.700 vælgere.
11. Kolding Nordkredsen med ca. 29.700 vælgere.
12. Kolding Syd-kredsen med ca. 34.100 vælgere.
13. Haderslevkredsen med ca. 41.500 vælgere.

[redigér] C. Landsdel Midtjylland-Nordjylland

[redigér] 8. Østjyllands Storkreds

1. Århus Sydkredsen med ca. 52.700 vælgere bestående af en del af Århus Kommune
2. Århus Vestkredsen med ca. 54.400 vælgere bestående af en del af Århus Kommune
3. Århus Nordkredsen med ca. 54.800 vælgere bestående af en del af Århus Kommune
4. Århus Østkredsen med ca. 57.900 vælgere bestående af en del af Århus Kommune
5. Djurskredsen med ca. 58.700 vælgere bestående af Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune
6. Randers Nordkredsen med ca. 34.200 vælgere bestående af en del af Randers Kommune
7. Randers Sydkredsen med ca. 35.200 vælgere bestående af en del af Randers Kommune
8. Favrskovkredsen med ca. 31.500 vælgere bestående af Favrskov Kommune
9. Skanderborgkredsen med ca. 57.500 vælgere bestående af Odder Kommune, Samsø Kommune og Skanderborg Kommune
10. Horsenskredsen med ca. 56.500 vælgere bestående af Horsens Kommune
11. Hedenstedkredsen med ca. 31.700 vælgere bestående af Hedensted Kommune

[redigér] 9. Vestjyllands Storkreds

1. Struerkredsen (Lemvig og Struer Kommuner med ca. 33.700 vælgere).
2. Skivekredsen (Skive Kommune med ca. 36.100 vælgere).
3. Viborg Vestkredsen (del af Viborg Kommune med ca. 35.500 vælgere).
4. Viborg Østkredsen (del af Viborg Kommune med ca. 30.700 vælgere).
5. Silkeborg Nordkredsen (del af Silkeborg Kommune med ca. 30.100 vælgere).
6. Silkeborg Sydkredsen (del af Silkeborg Kommune med ca. 31.700 vælgere).
7. Ikastkredsen (Ikast-Brande Kommune med ca. 28.500 vælgere).
8. Herning Sydkredsen (del af Herning Kommune med ca. 30.300 vælgere).
9. Herning Nordkredsen (del af Herning Kommune med ca. 30.500 vælgere).
10. Holstebrokredsen (Holstebro Kommune med ca. 41.700 vælgere).
11. Ringkøbingkredsen (Ringkøbing-Skjern Kommune med ca. 41.800 vælgere).

[redigér] 10. Nordjyllands Storkreds

1. Frederikshavnkredsen (Frederikshavn og Læsø Kommuner med ca. 50.400 vælgere).
2. Hjørringkredsen (Hjørring Kommune med ca. 50.500 vælgere).
3. Brønderslevkredsen (Brønderslev-Dronninglund og Jammerbugt Kommuner med ca. 55.500 vælgere).
4. Thistedkredsen (Thisted og Morsø Kommuner med ca. 51.200 vælgere).
5. Himmerlandkredsen (Vesthimmerlands og Rebild Kommuner med ca. 48.900 vælgere).
6. Mariagerfjordkredsen (Mariagerfjord Kommune med ca. 31.000 vælgere).
7. Aalborg Østkredsen (del af Aalborg Kommune med ca. 54.000 vælgere).
8. Aalborg Vestkredsen (del af Aalborg Kommune med ca. 46.000 vælgere).
9. Aalborg Nordkredsen (del af Aalborg Kommune med ca. 46.000 vælgere).

[redigér] Valgkredse i andre lande

[redigér] Frankrig

Frankrig inddeles i 577 valgkredse, heraf 570 i det egentlige Frankrig og 7 i de oversøiske departementer og territorier. Hver valgkreds vælger ét medlem til Nationalforsamlingen i Paris.

[redigér] Norge

Til valg til Stortinget i Oslo virker hvert fylke som valgkreds med nogenlunde samme funktion som danske stor- og amtskredse.

[redigér] Storbritannien

Storbritannien er opdelt i 646 valgkredse. I hver kreds vælges ét medlem til Underhuset i parlamentet i Westminster i London. Valgkredsene fordeler sig med 529 i England, 59 i Skotland, 40 i Wales og 18 i Nordirland.

[redigér] Sverige

Ved valg til Riksdagen i Stockholm udgør hvert län en valgkreds, undtagen i Stockholms län, Västra Götalands län og Skåne län, som er opdelt i henholdsvis 2, 5 og 4 valgkredse. Valgkredsene har nogenlunde samme funktion som danske stor- og amtskredse.

[redigér] Tyskland

Tyskland er opdelt i 299 valgkredse. I hver kreds vælges ét medlem til Forbundsdagen i Berlin. Derudover vælges 299 mandater efter forholdstalsvalg, der fordeles så de skævheder som valget i enkeltmandskredse giver anledning til, udjævnes. Valgkredsene varierer i antal fra 2 i Bremen, den mindste delstat, til 64 i Nordrhein-Westfalen, den største.

[redigér] USA

Til valg i Repræsentanternes Hus i USAs kongres er hver delstat indelt i et antal valgkredse der er proportionalt med delstatens indbyggertal. I de befolkningsmæssigt mindste delstater udgør hele delstaten én valgkreds, mens den befolkningsrigste delstat, Californien, er opdelt i 53 valgkredse. Hver valgkreds vælger ét medlem til Repræsentanternes Hus.

[redigér] Eksterne kilder/henvisninger

• Bekendtgørelse om fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg
• Folketingsvalgloven