Tibirke Kirke
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Tibirke Kirke | |
|---|---|
 Tibirke Kirke Klik for at forstørre |
|
| Bygget | 1120-30 |
| Stift | Helsingør Stift |
| Provsti | Frederiksværk Provsti |
| Pastorat | Vejby-Tibirke Pastorat |
| Sogn | Tibirke Sogn |
| Kommune | Helsinge Kommune |
| Websted | sogn.dk/tibirke/ |
Tibirke Kirke ligger syd for Tisvildeleje og øst for Tisvilde Hegn. Kirken menes bygget omkring 1120-30 som en lille romansk kampestenskirke. Denne kirke bestod af den nuværende kirkes andet og tredje fag, samt et lille kor med apsis. Omkring slutningen af 1300-tallet blev kirken udvidet med sit nuværende vestlige fag og skibets bjælkeloft blev erstattet af hvælvinger. I midten af 1400-tallet blev det oprindelige kor nedrevet og et nyt og større kor blev tilbygget. Dette er både bredere end og havde omtrent samme længde som skibet, hvilket vil sige at kirkens areal blev fordoblet. Det nuværende sydlige våbenhus har i 1754 afløst et ældre. Orienteringen af kirken er næsten solret.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Ved slutningen af 1500-tallet var sognet hærget af flyvesandet. Kirken havde tilsyneladende i 1610 sin egen præst, 2 år senere var sognet så forarmet af sandflugten at kirken blev annekteret til Vejby, et forhold der stadig består. 1632 ydede Vejby, med kongens tilladelse, hjælp til den brøstfældige Tibirke kirke. Kirken inkorporeredes 1. maj 1720 i kongens ryttergods og blev 1872 afhændet af staten til kirketiendeyderne. Kirken ovegik til selveje 1. april 1914.[1]
[redigér] Inventar
I 1475 fik kirken en gotisk altertavle skåret i Lübeck eller af en lubsk mester i Danmark. At den er fra før reformationen ses bl.a. ved at der på et af billederne optræder en bisp ved jesu fremstilling i templet, hvilket dog er meget historisk inkorrekt.
Under sandflugten blev bl.a. altertavlen slemt beskadiget og i 1740 erstattet af et maleri fra 1738, malet af J.F. Kriegel, forestillende den sidste nadver. Den gamle altertavle blev dog stående bag den nye indtil den i 1868 blev ført til et magasin på Frederiksborg Slot og senere sendt ind til Nationalmuseet i 1894. Efter gentagne anmodninger fra menighedsrådet, startende i 1911, fik man i 1935 lovning på at tavlen ville komme tilbage, efter den var blevet restaureret, hvilket skete i årene 1937-39. Da den gamle altertavle blev genopsat i kirken blev maleriet sat op på korets nordside bag døbefonten.[2] [3]
Døbefonten er en romansk kumme af grovkornet granit og står på en omvendt terningekapitæl, antagelig fra en af områdets klosterruiner. Kummen, der har seks Georgskors på siderne, tog ingen skade under sandflugten. I 1732 stod fonten nede i kirken, men flyttedes op i koret og i 1742 marmoniseret og anstrøget med oliefarve. Dette blev dog, efter et ministrerielt cirkulære, fjernet igen i 1889.
Prædikestolen, udført af snedker Christian Holfelt i København i 1739, erstattede den gamle, der var meget gammel og "uden dække". Den nye stol har en himmel af hvid eg, mens rygstykket og opgangstrappen er af fyrretræ. Dog er rygstykket senere forsvundet. Selve stolen er marmoreret med forgyldte og røde lister. Den har en grøn frise med orderne "Guds ord er livets brød".[2] [4]
[redigér] Ekterne kilder/henvisninger
- Danmarks Kirker II - Frederiksborg Amt 2. Bind af E. Moltke mfl., G. E. C. Gads Forlag 1967. [DKF]
- Brochure om kirken. [BR]
