Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions Tegner - Wikipedia

Tegner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tegner er en stillingsbetegnelse for en person, der fremstiller tegninger. Begrebet bruges om såvel personer, der laver tegninger af kunstnerisk karakter, som af personer, der laver tegninger af mere industriel karakter.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Kunst

[redigér] Tegnere i kunstens verden

Fremstillingen af tegninger i kunsterisk sammenhæng kendes tilbage til menneskehedens allertidligste tider i form af hulemalerier forskellige steder i verden. Med papirets fremkomst i det 15. århundrede i Europa begyndte kunstnerne at interessere sig for at fremstille tegninger, enten som selvstændige kunstværker eller som forstudier til malerier med mere. Følgende kunstnere er blandt andet kendt for tegninger:

[redigér] Tegnere som illustratorer

Allerede langt tilbage i historien har man brugt illustrationer i bøger, ikke mindst i den kristne tradition. Der var som oftest tale om små malerier, eller med bogtrykningens indførelse også tryk af forskellige typer. I slutningen af det 19. århundrede blev det almindeligt at lave tegninger i aviser, bøger og blade, og foruden reportageagtige tegninger affødte det to nye genrer: humoristiske tegninger (herunder satiretegninger) og tegneserier. Disse to genrer er siden blevet meget populære og udbredte.

[redigér] Tegneserietegnere

Tegnerserien startede som underholdning i aviser, men er op gennem det 20. århundrede blevet til en selvstændig og betydelig genre. En del tegnere af tegneserier er efterhånden blevet sidestillet med mere etablerede tegnere. Eksempler på tegneserietegnere:

[redigér] Tegnere af humoristiske enkelttegninger

Aviserne fik succes med at bringe små enkeltstående tegninger af humoristisk tilsnit, og de blev derfor udbredt. Der blev lavet selvstændige blade og bøger helt eller delvist med den type tegninger, for eksempel Hudibras og Svikmøllen i Danmark. De humoristiske tegninger kan være lige så sprængfarlige som andre kunstformer, hvilket blev tydeligt for mange mennesker i forbindelse med Muhammed-tegningerne i 2005-2006.

Kendte tegninger af denne genre er:

[redigér] Tegnefilmstegnere

I filmverdenen har man også i mange år haft tegnere. Skelsættende i udviklingen af tegnefilm var Walt Disney Company, som i midten af 1920'erne så småt begyndte at udvikle sig. Walt Disney selv og Ub Iwerks var de første tegnere her, og med figuren "Mickey Mouse" startede de, hvad der senere skulle blive en af de største underholdningssuccesser i verden, nemlig Disney-tegnefilmene. De første år var der tale om korte film, som flere andre studier tog fat i produktionen af, men med langfilmen Snehvide og de syv små dværge med premiere i 1937 brød Walt Disney Studios de hidtidige grænser for tegnefilm.

Siden da har tegnefilmene været et fast programpunkt på filmrepertoiret, og med computeranimationens gennembrud med Toy Story er der endnu større efterspørgsel efter gode tegnere, såvel med traditionelle teknikker som med computererfaring.

Tegnefilm er udbredt over det meste af verden, og der findes mange fremragende tegnere i for eksempel Østeuropa; disse var dog specielt i tiden før jerntæppets fald som oftest ret ukendte. Japansk tegnefilm har med anime-stilen gjort gået sin sejrsgang over det meste af verden inden for de seneste par årtier med blandt andet Pokémon-universet. Også i Danmark har der været lavet tegnefilm, især i periode fra slutningen af 1960'erne.

En bredere betegnelse er animator, der ud over tegnere også omfatter personer, der laver dukkefilm og lignende.

Følgende tegnere er blandt de kendteste tegnefilmstegnere:

[redigér] Tegnere i industrien

En tegner kan findes i mange brancher. En arkitekt tegner bygninger, landskaber etc., og heri indgår af og til et stærkt kunstnerisk element, mens en teknisk tegner ofte fremstiller tegninger af mere bunden karakter af tekniske emner.

[redigér] Teknologi til tegnere

Traditionelt har tegnere af alle typer brugt kridt, penne, blyanter og så videre, men med computernes forøgede kapacitet og forbedrede skærme begyndte man op gennem 1970'erne at anvende disse til tegneopgaver. Der findes nu om stunder et hav af mere eller mindre specialiserede tegneprogrammer. Specielt til teknisk tegning bruges betegnelsen CAD – Computer Aided Design – om denne type programmer.

Andre sprog
THIS WEB:

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - be - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - closed_zh_tw - co - cr - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - haw - he - hi - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - ms - mt - mus - my - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - ru_sib - rw - sa - sc - scn - sco - sd - se - searchcom - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sq - sr - ss - st - su - sv - sw - ta - te - test - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tokipona - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu

Static Wikipedia 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2007:

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - be - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - closed_zh_tw - co - cr - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - haw - he - hi - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - ms - mt - mus - my - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - ru_sib - rw - sa - sc - scn - sco - sd - se - searchcom - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sq - sr - ss - st - su - sv - sw - ta - te - test - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tokipona - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu

Static Wikipedia 2006:

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - be - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - closed_zh_tw - co - cr - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - haw - he - hi - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - ms - mt - mus - my - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - ru_sib - rw - sa - sc - scn - sco - sd - se - searchcom - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sq - sr - ss - st - su - sv - sw - ta - te - test - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tokipona - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu