Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions Stregkode - Wikipedia

Stregkode

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kvalitetssikring
En bruger mener, at et eller flere aspekter af denne artikel ikke er i henhold til Wikipedias kvalitetskrav.
Dette skal dog begrundes og derfor skal denne skabelon erstattes af en mere specifik kritikskabelon
"Wikipedia" indkodet som en type Code 128-B stregkode
"Wikipedia" indkodet som en type Code 128-B stregkode

Stregkoder var oprindeligt en række streger der indikerede numre og blev brugt i supermarkeder. I nyere form er stregkoder ikke længere kun streger men findes også i punkter. Stregkoden er ved at blive udkonkurreret af en nyere teknologi; RFID-chips. (Radio Frequency Identification Device)

Stregkode (engelsk: barcode eller bar code - tysk: Strichkode eller Strichcode) er en visuel repræsentation af information på en overflade med henblik på maskinaflæsning.
Stregkoder kan blandt andet anvendes til effektiv lagerstyring, opdeling i varegrupper, prismærkning, mærkning af bøger, sygesikringskort mv.
Koder der fungerer som de almindelige stregkoder kan også forekomme som mønstre af prikker, som koncentriske cirkler og skjult i billeder.
Stregkoder kan aflæses af optiske skannere - stregkodelæsere - eller skannes fra et billede med specielle programmer.
Stregkoder kan også bruges til automatisk datafangst og derved øge hastigheden og sikkerheden ved overførsel af data til computersystemer, såkaldt Auto ID Data Capture (AIDC).

Der findes en lang række forskellige stregkoder.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Kort stregkodehistorie

Ideen til brug stregkoder blev i slutningen af 1940'erne udviklet af Norman Joseph Woodland og Bernard Silver.

De tænkte i begyndelsen på at bruge morsealfabetet således at der ved udprintning fremkom smalle og brede bånd (bars). Senere benyttede de en såkaldt "bulls-eye" stregkode med koncentriske cirkler.

Den første stregkodelæser blev bygget af Woodland og Silver i 1952 med en 500 watt pære, men først med laseren omkring 1960 kunne stregkodelæsere fremstilles tilstrækkelig billigt, samtidig med at udviklingen af integrerede kredsløb gjorde afkodningen af den skannede stregkode mere praktisk.

[redigér] Anvendelse

EAN-numre (stregkodesymboler) er et redskab for producenter, importører, grossister og detailhandlere i forbindelse med bl.a. lagerstyring og registrering af salg.
EAN-nummeret er angivet både med tal og med en stregkode. De to første cifre angiver, i hvilket land varen er registreret, men ikke nødvendigvis hvor den er produceret (57 står for Danmark). De næste fem cifre er et markedsførernummer (for producent, importør, grossist eller detailhandler).
Derefter følger fem cifre, som er markedsførerens interne varenummer, og det sidste ciffer er et kontrolciffer. Varens pris er ikke angivet i EAN-nummeret og stregkoden. Markedsførernummeret tildeles af EAN-Danmark (Kilde: [1])

[redigér] Opbygning af stregkodesymbolet

Stregkoden består af en række mørke streger med lyse mellemrum. Ved at kombinere de mørke streger og de lyse mellemrum efter et ganske bestemt system – et såkaldt stregkodesymbol - gives der mulighed for at udtrykke det 13-cifrede EAN-nummer i stregkoden, der efterfølgende kan skannes med forskellig typer af skanningsudstyr.
Grænsestreger og midterstreger er hjælpefunktioner ved den optiske læsning af stregkodesymbolet. Grænsestregerne i højre og venstre side giver et signal til skanneren om, at stregkodesymbolet begynder og slutter.

Midterstregerne opdeler stregkodesymbolet i to halvdele, som kan læses optisk uafhængigt af hinanden. Dette betyder at skannerens laserstråle ikke behøver at gå ubrudt gennem hele stregkodesymbolet ved læsning. Højden i forhold til bredden af den ene halvdel af stregkodesymbolet er fastlagt således, at den optiske læsning kan ske uafhængig af varens orientering. Den optiske læsning kan således ske omnidirectionelt, fra mange vinkler. (Kilde: [2])

[redigér] Typer af stregkoder

De oplysninger der er indeholdt i stregkoden varierer med anvendelsen. I de simpleste tilfælde bruges et identifikationsnummer blot som indeks til en database hvor den fulde information findes og kan kaldes frem.
EAN-13 og UPC koder som ofte bruges på almindelige detailvarer i forretningerne bruger almindeligvis denne metode.

Ønsket om at al information skulle kunne indeholdes i stregkoden, ledte til udviklingen af stregkodesymboler der ud over tal også kan bruge bogstaver og andre karakterer. Ved brug af stablede stregkoder og matrix koder blev det muligt at presse endnu mere information ind.

[redigér] Lineære stregkoder

[Se desuden den engelske version hvor disse tabeller stammer fra.]
Navn
Plessey
UPC
Codabar
Interleaved 2 of 5
Code 39
Code 93
Code 128
Code 128A
Code 128B
Code 128C
Code 11
EAN 2
EAN 3
EAN 13
UCC/EAN-128, EAN 128, UCC 128
DUN 14
ITF 14
Pharmacode
POSTNET
PostBar
CPC Binary
Telepen

[redigér] Stacked stregkoder

Navn
Codablock
Code 16K
Code 49
PDF417
Micro PDF417

[redigér] 2D stregkoder

En matrix code, også kendt som en 2D barcode, er en to-dimensionel vej til repræsentation af information.

Navn
3-DI
Adobe LiveCycle
ArrayTag
Aztec Code
Small Aztec Code
Bullseye
Codablock
Code 1
Code 16K
Code 49
Color code
CP Code
DataGlyphs
Datamatrix
Datastrip Code
Dot Code A
HueCode
INTACTA.CODE
MaxiCode
MiniCode
PDF417
Micro PDF417
QR Code
Semacode
SmartCode
Snowflake Code
SpotCode
SuperCode
UltraCode
VeriCode, VSCode

[redigér] Forkortelser, akronymer, ordforklaringer

  • EAN: European Article Numbering - UCC: Uniform Code Council
  • AIDC: Auto ID Data Capture, opsamling af data som derpå automatisk overføres til et computersystem
Auto ID Center er et globalt samarbejde mellem universiteter og virksomheder, der bl.a. udvikler standarder for den Elektroniske Produkt Kode (EPC)
  • ISBN: International Standard Book Number - ISSN: International Standard Serial Number
Dansk vejledning vedr ISBN/EAN - Hvad er ISBN
  • GTIN: Global Trade Item Number
  • ISO: International Organization for Standardization - OCR: Optical character recognition
  • ASCII: American Standard Code for Information Interchange
  • "bull's-eye" kode: med koncentriske stregkoder
  • RFID er en forkortelse for teknologien Radio Frequency IDentification, der bruges til at identificere fysiske objekter. Et RFID-system består typisk af objekter forsynet med en lille chip – et såkaldt tag – der kan aflæses af en RFID-læser. ...
  • Engelsk: barcode symbologies - Dansk: stregkodesymboler

[redigér] Litteratur

  • Palmer, Roger C. (2001). The bar code book : comprehensive guide to reading, printing, specifying, and applying bar code and other machine-readable symbols 4. ed.. 2001. Forlag: Helmers. Sprog: Engelsk. Emne: kodesystemer, edb ; stregkoder. ISBN 0911261133
  • Jesse, Ralf (2000). Barcode : Theorie, Lexikon, Software. 336 s. + Bilag: 1 CD-ROM. Forlag: Verlag Technik. Sprog: Tysk. Emne: Stregkoder ; Lagerstyring ; Leksika ; CD-ROM diske. ISBN 3341012451

[redigér] Se også

Lagerstyring - RFID - ISBN - Steganografi
Kodesystemer - Varemærkning - Prismærkning - UPC Universal Product Code - Standarder - Stregkodesymboler - Datafangst - Datakommunikation - Universal Product Code (UPC) - Automated identification and data capture (AIDC) - Semacode - Inventory control system - Supply Chain Management - Stregkode printer - Stregkode scanner - Global Trade Item Number


[redigér] Eksterne links

Hvordan stregkoder virker, og de forskellige typer

Stregkodens historie i forkellige udgaver

Organisationer

Vejledninger, OSS/FAQ (Ofte Stillede Spørgsmål), tutorials

Fremstilling af stregkoder, Barcode Generators

Relaterede Wikipedia artikler på andre sprog

Ordlister over fagudtryk, terminologi

THIS WEB:

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - be - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - closed_zh_tw - co - cr - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - haw - he - hi - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - ms - mt - mus - my - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - ru_sib - rw - sa - sc - scn - sco - sd - se - searchcom - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sq - sr - ss - st - su - sv - sw - ta - te - test - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tokipona - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu

Static Wikipedia 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2007:

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - be - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - closed_zh_tw - co - cr - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - haw - he - hi - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - ms - mt - mus - my - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - ru_sib - rw - sa - sc - scn - sco - sd - se - searchcom - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sq - sr - ss - st - su - sv - sw - ta - te - test - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tokipona - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu

Static Wikipedia 2006:

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - be - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - closed_zh_tw - co - cr - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - haw - he - hi - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - ms - mt - mus - my - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - ru_sib - rw - sa - sc - scn - sco - sd - se - searchcom - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sq - sr - ss - st - su - sv - sw - ta - te - test - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tokipona - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu