Rytterdistrikt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rytterdistrikterne opstod, efter at rytteriet i 1670 blev gjort nationalt. Udskrivningen hertil blev foretaget på det efter reformationen omfattende krongods, der blev opdelt i distrikter. Rytterdistrikterne blev opløst eller solgt i perioden 1727-1774.
En ryttergård, der skulle stille en fuldt udstyret rytter med hest og sørge for hans underhold, var normalt på omkring 8 tdr hartkorn, men hvor gårdene var små, var det almindeligt, at flere gårde var sammen om forpligtelsen. Det var nøje fastlagt, hvad rytteren skulle have i fødevarer og rede penge. Til gængæld for forpligtelsen var bonden fri for skatter og hoveri. I mange tilfælde var det bønderne selv eller deres sønner, der kom i tjeneste.
I forbindelse med rytterdistrikterne blev der oprettet rytterskoler og i mange tilfælde også etableret en vildtbane til kongejagterne.
[redigér] Rytterdistrikter
I parentes er angivet, hvornår ryttedistriktet blev opløst eller solgt.
- Antvorskov Rytterdistrikt (1774)
- Dronningborg Rytterdistrikt (1764-1765)
- Fredriksborg Rytterdistrikt (1774)
- Fyns Rytterdistrikt (1764-1765)
- Koldinghus Rytterdistrikt (1764-1765)
- Kronborg Rytterdistrikt (1774)
- København Rytterdistrikt (1774)
- Lolland-Falster Rytterdistrikt (1727-1766)
- Skanderborg Rytterdistrikt (1767)
- Tryggevælde Rytterdistrikt (1730-1766)
- Vordingborg Rytterdistrikt (1774)
