Hartkorn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hartkorn betyder "hårdt korn", altså brødkorn. I den lange periode, hvor al betaling foregik som byttehandel med konkrete varer var det nødvendigt med en fælles "møntfod". Man besluttede sig til at sammenligne alle varer med værdien af det såkaldte "hårde korn" eller hartkorn. Hartkorn måltes i tønder, ikke at forveksle med tønder land. 1 tønde = 8 skæpper = 32 fjerdingkar = 96 album. Mindste enhed er 1/4 album.

Ved enevældens indførelse i 1660 var staten næsten bankerot, adelen havde mistet al troværdighed i løbet af svenskekrigene, og Frederik 3. skulle bruge penge. I stedet for at lade skatteinddrivningen ske via adelen, ønskede monarken i det enevældige kongerige selv at stå for statens finanser.

Efter flere mere eller mindre mislykkede forsøg fik man i 1688 indført Christian 5.s matrikel. Det var den første egentlige matrikel, og efter svensk forbillede klassificerede man alle ejendomme efter deres areal og jordens bonitet. Jordbunden blev opdelt i seks klasser efter ydeevne, og tabellen viser her, hvor store arealer, der skulle tilsås for at ejeren kunne beskattes med 1 td. hartkorn. Altså: på den allerringeste jord var ydeevnen så lav, at der kun kunne inddrages 1 td. hartkorn i skat for hver 20, der blev tilsået.

Jordtype	Skatteprovenu	Årlig udsæd
Allerbedste jord	1 td. hartkorn	2 tdr. udsæd
God jord	1 td. hartkorn	4 tdr. udsæd
Middel jord	1 td. hartkorn	6 tdr. udsæd
Skarp jord	1 td. hartkorn	9 tdr. udsæd
Ond jord	1 td. hartkorn	12 tdr. udsæd
Allerværste jord	1 td. hartkorn	16 tdr. udsæd
Uden for kategori	1 td. hartkorn	20 tdr. udsæd

Tabellen viser udregning af skatteskyld i forhold til jordtype.

Der beregnedes 14.000 sjællandske kvadrat-alen til 1 td. udsæd. Jord af 24 tdr. udsæd, hvor årligt 2/3 blev tilsået, medens 1/3 lå brak, regnedes for 16 tdr. årlig udsæd, og en jord af 12 tdr. udsæd, som kun blet tilsået hvert sjette år, regnedes for 2 tdr. årlig udsæd.

Høavl	Læs for hver td. hartkorn i skat
Mærskhø	10
God eng	16
Geest-, kær-, ler- og skovhø	24
Star, lyngblandet hø	32

Græsning	Høveder for hver td. hartkorn i skat
God sort	24
Middel sort	32
Ond sort	40

Skov overalt 24 svins olden pr. td. hartkorn.

Christian 5.s matrikel fungerede som beskatningsgrundlag frem til 1844. Det var en fuldstændig registrering af al dyrket jord, som blev takseret efter det, der blev kaldt hartkornsboniteringen. Systemet blev dog forældet i forbindelse med udskiftningen, udflytning af gårde og omfordeling af jord i slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede:

Derfor blev der lavet en ny jordtypebedømmelse i 1844, den såkaldte Matrikelbonitering, som er den mest detaljerede kortlægning af jorden i Danmark til dato. Ud over den arealmæssige information indeholder kortene også oplysninger om arealanvendelsen ved den store udskiftning i 1780’erne og information om jordens produktionsevne – dens bonitet.

Produkt	Værdi i td. hartkorn
1 td. rug eller byg	1 td. hartkorn
12 gæs	1 td. hartkorn
24 høns	1 td. hartkorn
1 td. hvede eller ærter	1,5 td. hartkorn
1 td. gryn eller hvedemel	2 tdr. hartkorn
1 td. honning	6 tdr. hartkorn

Tabellen viser omregningen fra forskellige naturalier til tdr. hartkorn.

Den nye matrikel, 1844 Matrikelboniteringen, indeholdt en landsdækkende kortlægning af matriklerne samt en optegning af et helt nyt matrikelkort (1:4000). Kortene er såkaldte økort, hvilket vil sige, at hvert kort omhandler ét ejerlav udarbejdet med udgangspunkt i landsbyen eller hovedgården.

Bonitetsbedømmelsen blev gennemført i perioden fra 1806 til 1826. Agerjorderne blev vurderet efter deres evne til at avle korn. Eng blev vurderet i forhold til mængden og kvaliteten af høhøsten, og andre arealer blev vurderet efter det antal kreaturer, som arealet kunne yde græsning til. Jorderne blev vurderet i henhold til en 24-trins-skala, hvor den bedste jord fik takst 24. For at fastlægge værdien af taktgrundlag 24 udpegede man et gårdlav i Karlslunde mellem Roskilde og Køge.

Markernes bonitet og deres arealstørrelse var grundlaget for bestemmelse af de forskellige gårdes hartkorn, som igen udgjorde beskatningsgrundlaget. 1844-matrikelboniteringen blev brugt som skattegrundlag i ca. 60 år. I 1903 vedtog man en ny skattelovgivning, hvor hartkorn forsvandt som beskatningsgrundlag. Det hindrede dog ikke, at 1844-matriklen blev brugt både i erhvervsmæssige og private sammenhænge langt op i det 20. århundrede.