Niels Peter Jensen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Niels Peter Jensen (23. juli 1802 - 19. oktober 1846) Dansk komponist, fløjtenist og organist. Søn af smedemester Nicolai Jensen i København.
Niels Peter Jensen mistede som barn synet og var dermed udset til et liv i elendighed og fattigdom. Fik en smule undervisning af sin mor, men i 1811 blev der ved det private selskab Kjædens virksomhed oprettet en undervisningsanstalt for blinde og Niels Peter Jensen blev optaget på skolen. Da man bemærkede hans anlæg for musik, blev han bl.a. af kapelmusikerne Seydler og Bruun uddannet til en fortrinlig fløjtespiller. Fr. Kuhlau, der interesserede sig meget for ham, gav ham en grundig undervisning i musikteori, og A. W. Hartmann (J.P.E. Hartmanns far) lærte ham at spille orgel.
Det var imidlertid den gang noget uhørt, at en blind kunne varetage et embede, og der rejste sig derfor en stærk modstand, da Niels Peter Jensen søgte ansættelse som organist. Med gode anbefalinger fra ansete Mænd som Kuhlau, Weyse og Claus Schall lykkedes det ham dog i 1828 efter flere forgæves forsøg at få ansættelse som organist ved Sankt Petri Kirke i København.
Selv om det var et dårligt lønnet job, fik han dog en position i byens musikliv, og blev efterhånden en søgt lærer. Samtidig komponerede han flittigt. Allerede som 15-årig havde han komponeret en trio for fløjte, klarinet og cello, og ved en forestilling d. 16. april 1820 på Det kgl. Teater til fordel for Blindeinstituttet udførtes en kantate af ham. Oehlenschläger, der satte megen pris på ham, overdrog ham i 1827 at skrive ouverturen og en del af musikken til Væringerne i Miklagård, ligesom han også skrev musik til flere af Oehlenschlägers kantater.
[redigér] Værker
- Forskellige lejlighedskantater
- Robinson, et syngestykke, som blev opført på Det kgl. Teater
- En del musik for fløjte.
[redigér] Kilde
Denne artikel er en bearbejdelse af artiklen i Dansk bibliografisk Leksikon 1905.
