Claus Schall

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Claus Nielsen Schall (28/4 1757-1835) Dansk violinist, dirigent og komponist. Født og død i København. Faderen, Niels Pedersen Schall, var skomagersvend, men oprettede senere sin egen danseskole. To brødre, Andreas Schall og Peder Schall, var også musikere. Fordi faderen planlagde at Claus skulle assistere ved danseundervisningen, fik han undervisning i violinspil. Samtidig blev Claus Schall dog ansat som skriver på et kontor.

Indholdsfortegnelse 1 De første år 2 Den lange karriere 3 Værker 4 Kilde 5 Eksterne link 6 Læs også

[redigér] De første år

Claus tog imidlertid sagen i egen hånd og blev i 1772 optaget som elev på Det kgl. Teaters danseskole og blev i 1773 ansat som figurant (danser). I kraft af sin gode musikalske hukommelse og sin medvirken i mange balletter lærte han en mængde musik udenad. Ved siden af sin optræden på teatret gav han selv danseundervisning både i Roskilde og Holbæk og om vinteren musikundervisning i København. Efterhånden blev han også vikar som violinist i orkestret. Under en prøve på Vincenzo Galeottis ballet „Kongen på Jagt“ i 1776 var repetitøren blevet syg, og nøglen til nodeskabet var væk. Den 19-årige Claus Schall reddede situationen ved at spille al musikken udenad. Ved opførelsen om aftenen var der stadig problemer, og han påtog sig at dirigere musikken. Denne succes og hans dobbelte egenskaber som danser og musiker sikrede ham efterhånden stillingen som leder af orkestret.

I 1778 skrev Schall det meste musik til balletten Bønderne og herrerne på lystgården og Scalabrini instrumenterede den. Det blev starten til en lang række balletter. Han var efterhånden så dygtig og anerkendt som violinist, at han kunne optræde som solist, og i 1779 fik han en fast stilling som violinist i Kapellet. Selv om han blev ved at komponere, var han dog ikke uddannet i teori og komposition. En overgang fik han undervisning af Johan Ernst Hartmann (J.P.E. Hartmanns farfar) og senere af J.A.P. Schultz, men stort set var han selvlært. Det fik Kuhlau til senere at bemærke, at han ”ikke kunde skrive 8 Takter efter hinanden uden Fejl”. Alligevel var han i mange år den mest brugte balletkomponist i København.

En af grundene var måske, at Schall havde fanget de nye toner fra Haydn og Mozart og tillempet dem til det københavnske publikum. Allerede 1780 dirigerede han værker af Haydn ved den første koncert i ”Kongens Klub”, men også Mozart var han en varm tilhænger af. Så hans egen musik var inspireret af dem, og det føltes i 1880’erne som en stor forandring, som noget nyt. Som balletkomponist blev Schall altså vel modtaget, men hans syngestykker var ikke den samme succes.

[redigér] Den lange karriere

1789 fik Schall et rejselegat og drog til Paris, hvor han blev bekendt med den berømte violinist Viotti. Han besøgte også Dresden og Berlin. Under rejsen optrådte han både som violinist og dirigent angiveligt med stor succes. Da han vendte hjem kunne han håbe på en bedre stilling, og 1792 blev han koncertmester i Kapellet. I 1818 da F.L.Æ. Kunzen døde, efterfulgte Schall ham som orkestrets leder, og han var tilsyneladende en dygtig og inspirerende leder, der hævede orkestrets standard til europæiske højder. Mozarts enke, Constanze, var begejstret for Schalls direktion af Wolfgangs værker, og Carl Maria von Webers ouverture til „Jægerbruden“ blev førsteopført i København under Claus Schalls ledelse. Weber var så begejstret, at Schall fik et manuskript med dedikation.

Musiklivet udfoldede sig i disse år i en masse private selskaber, som i mange tilfælde afholdt regelmæssige koncerter. Schall var musikalsk leder i flere af disse selskaber. Foruden i ”Kongens Klub”, hvor han fra 1780 var koncertmester, blev han 1785 engageret til at overtage samme stilling i ”Enighedsselskabet”. Han var medlem af ”Det musikalske Akademi” og dirigerede i en række år dets koncerter. Også ”Selskab til Musikkens Udbredelse”, stiftet 1808 nød godt af hans medvirken. 1809-13 dirigerede han de såkaldte ”Amatørkoncerter”, private arrangementer, som holdtes hver 14. dag. Derudover spillede han flittigt kammermusik i mindre forsamlinger.

Fest- og mindekantater var et væsentligt indslag i tidens kultur, og Schall skrev også en del af den slags musik. Derudover 5 violinkoncerter, og koncerter for andre instrumenter som bratsch, fløjte og horn. Også musik for mindre besætninger fik han udgivet.

Schall var efterhånden blevet en velstående mand, der ejede et landsted i Lyngby og havde egen ekvipage. I 1816 blev han titulær professor, og 1819 rejste han atter til Paris, hvor han mødte den af ham beundrede Luigi Cherubini. Efter hjemkomsten fortsatte han som kapelmester for Det Kongelige Kapel. I de sidste år svækkedes hans kræfter; 1834 nedlagde han sin stilling. Og året efter døde han, 78 år gammel.

I årene 1789 - 95 boede han i Vingårdsstræde 21, 1796 i Store Kongensgade 57, 1797 - 1821 i Vingårdsstræde 13, 1822 - 24 i Store Strandstræde 18 og 1825 - 35 i Fredericiagade 2.

[redigér] Værker

• Bønderne og herrerne på lystgården (ballet 1778)
• Kjærlighedens og Mistankens Magt (ballet 1780)
• Savoyardinderne (ballet 1781)
• Andante Con Variattioni pour le Violin (1786)
• Claudina af Villa bella (syngespil 1787)
• Vaskepigerne og Kjedelflikkeren (ballet 1788)
• Afguden paa Ceylon (ballet 1788)
• Hververen (ballet 1788)
• Arier, Viser, Sange og andre smaa Haandstykker. 2. samling (1788)
• I Anledning af Indtoget (kantate 1790)
• Fredens og Bellonæ Trætte (kantate 1790)
• Fagotkoncert (1790)
• Kinafarerne (syngespil 1792)
• Aftenen (syngespil 1795)
• Annette og Lubin (ballet 1797)
• P.F. Suhms Minde (kantate 1798)
• Lagertha (ballet 1801)
• Domherren i Milano (syngespil 1802)
• Ines de Castro (ballet 1804)
• Niels Lembak (syngespil 1804)
• Rolf Blaaskjæg (ballet 1808)
• Romeo og Julie (ballet 1811)
• Alma og Elfride (syngespil 1813)
• Macbeth (ballet 1816)
• Armida (ballet 1821)
• Aaret (kantate 1825)
• I Anledning af Prins Frederik Carl Christians og Prinsesse Vilhelmine Maries Formæling (kantate 1828)
• XII Angloises pour deux Violons deux Flautes ou Hobois deux Cors et Basse /
• Carasel (klarinet, trompet, trombone, fagot, fløjte og pauke)
• Six solos pour le violon avec la basse continue
• Cantate opført i Kronprindsens Klub

• I alt 29 balletter (tilsammen opført ca. 1100 Gange)
• adskillige balletentréer
• Divertissements
• Klaverværker
• Danse
• Violinværker
• 5 violinkoncerter
• Fløjtekoncert

[redigér] Kilde

Denne artikel baserer sig overvejende på teksten I Dansk Biografisk Leksikon 1905

[redigér] Eksterne link

• Musikken på Schalls tid
• To nodeeksempler
• pdf-fil med noder
• pdf-fil med noder
• Noder
• pdf-fil med 6 violinsonater
• Artikel fra 1936
• Om balletten på Schalls tid
• Schalls grav

[redigér] Læs også

Lars Simonsen: Claus Schall (1757-1835) som instrumentalkomponist og hans virke i Københavns musikliv (speciale, Københavns Universitet 2000. Et resumé af specialet kan ses i tidsskriftet Musik & Forskning 26, 2001, s. 146-47)