Mariboes Skole
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mariboes Skole i København blev oprettet af Carl Mariboe 1. juli 1833 under navnet Mariboes Realskole. Skolen holdt først til i Boldhusgade, men i 1838 flyttede den til nybyggeri i Store Kongensgade. Samme år blev der oprettet en forberedelsesklasse til den Militære Højskole, og i årene efter oprettedes lignende klasser med henblik på Landkadetakademiet og Søkadetakademiet – den sidste blev Holger Drachmann en overgang sat i.
I 1868 blev det muligt at tage studentereksamen fra skolen, der derefter også omtales som Mariboes Latin- og Realskole. 14. marts 1885 kunne skolen indvie en ny bygning, men blev nedlagt 1899.
[redigér] Kendte studenter fra Mariboes Skole
- Sophus Claussen
- Kristian Erslev
- Louis Levy
- Karl Mantzius
- Jeppe Aakjær