Lou Reed
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lou Reed (født 2. marts 1942) er en amerikansk rock'n'roll sanger og sangskriver. Lou Reed har haft en vedvarende musikalsk indflydelse på punk rock og alternativ musik siden sin start. Han har tourneret - både alene og sammen med The Velvet Underground - og indspillet plader så godt som uafbrudt siden 1965. Lou Reed bor i dag i New York City. Lou Reed har alle dage skilt sig ud fra 60’ernes andre rockprofeter, idet hans sociale engagement tog sit udgangspunkt i det New Yorkske undergrundsmiljø. Det var derimod ikke de økonomisk fladtrådte han solidariserede sig med, da han selv kom fra den økonomiske overklasse.
Hans fascination havde først og fremmest rod i den velbjergede narkomani og de seksuelle minoriteter fra det new yorkske avantgarde miljø især omkring popkunstneren Andy Warhol, og han har da også gennem snart 40 år bevæget sig frit svævende i ovenstående områder som heteroseksuel og intellektuel rock avantgardist, en enkelt overgang i 1973 og som lettere fedladen drukmås.
Hans totale og enestående kunstneriske uafhængighed, skyldes nok i høj grad, at han aldrig har behøvet at tænke økonomisk. Som Alice Cooper fortalte i efteråret 1971: "Han har været nede, men kommer nok op igen, og så har han den fordel, at når har ryger helt ud over tovene, så kan han han være sikker på, at hans fars privatchauffør henter ham i Bentleyen."
I 1977 resulterede en koncert med Lou Reed i Vejlby Risskov Hallen ved Århus i kaos og ødelæggelse, efter en øldåse blev kastet mod Reed på scenen under koncerten. Dåsen ramte ikke, men den på det tidspunkt let krukkede Reed indledte næste sang med ordene: "This is our last song. If you want another one, you'll have to take care of that yourselves." Lou Reed og bandet forlod efterfølgende scenen, og da han ikke vendte tilbage, gik en flok unge amok og smadrede alt gearet på scenen - og satte ild til de sørgerlige rester!.
Lou Reed var i øvrigt forfatteren Dan Turell’s foretrukne rockpoet og bl.a. inspiration til Turell’s stærkt overdrevent berømmede sorte negle. Men et møde mellem de to faldt ikke heldigt ud, og Dan Turell forsøgte sig ikke oftere som interviewende rockjournalist. Han beholdt dog den professionelle beundring for Lou Reed.
[redigér] Diskografi
Studiealbums
- Lou Reed (1972)
- Transformer (1972)
- Berlin (1973)
- Sally Can't Dance (1974)
- Metal Machine Music (1975)
- Coney Island Baby (1976)
- Rock 'n' Roll Heart (1976)
- Street Hassle (1978)
- The Bells (1979)
- Growing Up in Public (1980)
- The Blue Mask (1982)
- Legendary Hearts (1983)
- New Sensations (1984)
- Mistrial (1986)
- New York (1989)
- Magic and Loss (1992)
- Set the Twilight Reeling (1996)
- Ecstasy (2000)
- The Raven (2003)
[redigér] Liveudgivelser
- Rock n Roll Animal* (1974)
- Take no Prisoners* (1978)
- Live in Italy* (1982)
- Perfect Night, Live in London* (1999)
- Animal Serenade* (2004)
Denne musik-relaterede biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |