Laurids de Thurah

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Laurids Lauridsen de Thurah (1706-1759) var arkitekt og arkitektonisk forfatter.

Indholdsfortegnelse

1 Biografi
2 Artikitektur
3 Udgivelser
4 Kilder

[redigér] Biografi

Laurids de Thurah var tredie søn af biskop Laurids Thura og blev født 4. marts 1706 i Århus. Ved et tilfælde kom han i forbindelse med kongen, som kaldte ham til København som landkadet 1719. I 1725 blev han ansat som underkonduktør i det holstenske fortifikationskorps og rejste til Rendsborg, hvor han særlig med iver studerede den civile bygningskunst.

Han brændte af længsel efter at komme til udlandet, og for at få rejsepenge af kongen udførte han nøjagtige tegninger af Rendsborg fæstning, kirker og huse og senere en model til en hængebro; kongen kunne lide hans arbejde, og efter at have overdraget Thurah og hans ven løjtnant Holger Rosenkrantz forskellige opmålings- og tegnearbejder som de udførte til hans tilfredshed, bevilgede han Thurah 400 Rdl. foruden hans løn. I 1729 rejste vennerne til udlandet, hvor de besøgte en del tyske byer, bl. a. Kassel, og hvor de overalt gjorde grundige studier og opmålinger. Efter sin hjemkomst blev Thurah 1732 overkonduktør og 1733 hofbygmester samt forfremmedes samme år til ingeniørkaptajn; 1736 blev han oberstløjtnant, 1740 adlet under navnet de Thurah, 1744 oberst, 1753 efter sin afsked generalmajor, 1754 generalbygmester.

Den 19. oktober 1740 havde han ægtet Anna Rosenørn (f. 1714 d. 1748), datter af generalmajor Poul Rosenørn (f. 1665 d. 1731) og Mette f. Benzon (f. 1693 d. 1752); 16. januar 1750 ægtede han Christiane Marie f. de Kiærskiold (f. 1714 d. 1760), datter af justitsråd Frederik Kiær de Kiærskiold og Inger f. Pop og enke efter Johan Henrik Rantzau til Børglum kloster, som på denne måde kom i Thurahs besiddelse. Han døde natten mellem 5. september og 6. september 1759.

[redigér] Artikitektur

Thurahs eget hus fra 1757; husede fra 1782 Fødselsstiftelsen

Thurah stod på højden af sin tids arkitektoniske og tekniske viden. Han var selvlært arkitekt som lærte hvad han kunne på sine rejser i udlandet. Stilen var senbarok, som var populær på hans tid, men som efterhånden blev trængt af rokokoen som hans samtidige aktitektkollega og -rival, Nicolai Eigtved, var eksponent for.

Han har spillet en betydelig rolle i dansk bygningskunst og udfoldet en meget omfattende virksomhed, blandt andet:

Christiansborg Slots indre udstyrelse, sammen med Hausser og Eigtved
Det kongelige Palæ i Roskilde, 1733
Hirschholm Slot, 1733-44
Jægergården ved Jægersborg Slot, 1734
Eremitageslottet, 1734-36
Spiret på Vor Frue Kirke i København, delvis efter en tegning af Vincents Lerche, 1744
Spiret på Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, 1752
Fødselsstiftelsen, som oprindelig var bygget som privatbolig, 1755-57
De fire pavilloner ved Frederiks hospital (nu Kunstindustrimuseet), 1754-57
"Det hvide Stift" på Vallø slot, oprindelig kun i én etage.

[redigér] Udgivelser

Et blad fra Thurahs Hafnia hodierna som viser Trinitatis Kirke

Som generalbygmester har han sikkert haft andel i adskillige omdannelser ved vore slotte og andre offentlige bygninger, men mærkelig nok savnede han sans for bevarelsen af vore gamle mindesmærker. Til gengæld har han gennem sine skrifter ydet uvurderlige bidrag til vores viden om samtidens bygningskunst.

Af Den danske Vitruvius I-II (1746-1749) indeholder 1. Bind på 122 tavler opmålinger og tegninger af de fornemste bygninger i København af enhver art lige ned til et par borgerhuse på Kongens Nytorv, 2. bind på 161 tavler alle kongelige slotte og andre bemærkelsesværdige bygninger i det øvrige Danmark. Tavlerne til et 3. bind findes på Det Kongelige Bibliotek. Det blev ikke udgivet i samtiden men først i 1966-67 af Thaning & Appel.

Hafnia hodierna, et kvartbind med 110 kobbere (1748), er en udførlig beskrivelse af alle de mærkelige ting, som København indbefatter, enten de hører til bygningskunsten eller til andre videnskaber og indretninger. Til begge disse værker findes dansk, tysk og fransk tekst.

Desuden har han udgivet illustrerede Beskrivelser over Bornholm, Christiansø, Amager, Saltholm og Samsø (1756-1758), ledsagede af kort og kobbere.