Jægersborg Slot

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jægersborg Slot. Stik af Bartholomæus Roque. Fra hans Dannemarks Forlystelser, 1747

Jægersborg Slot var et slot som den nuværende bydel Jægersborg voksede op omkring. Jægersborg Slot, som først hed Ibstrup Slot, blev opført i 1611 og nedrevet i 1761.

[redigér] Historie

Den tidligste bebyggelse på stedet hed Jepstorp - formodentlig opkaldt efter en grundlægger ved navn Jep. De første skriftlige vidnesbyrd fortæller at stedet i 1300-tallet var pantsat til biskoppen i Roskilde, men i 1401 kom det tilbage til kronen (hvor regenten på daværende tidspunkt var Margrete 1.) og fra da af og i de næste 400 år fungerer stedet i det store hele som kongeligt jagtsted.

I middelalderen benævnes stedet efterhånden Ibstrup, og man ved at der omkring år 1500 blev bygget til og moderniseret. Der er ikke megen viden om brugen af stedet før Frederik 2., som man ved opholdt sig der jævnligt.

[redigér] Ibstrup Slot

Det første egentlige slot på stedet blev opført af Christian 4. i 1611. Det var samtidig med opførelsen af Rosenborg, og de to slotte har lignet hinanden i størrelse og ved deres nederlandske renæssancestil.

Slottet blev derefter brugt af forskellige af kongehusets medlemmer som lyst- eller jagtslot. Landbrugsdriften, Ibstrup Ladegård, som dækkede store dele af Gentofte- og Ordrup-området var typisk bortforpagtet.

Midt i 1600-tallet drog først pesten og siden svenskekrigene i 1658-59 hen over stedet, og de efterlod slottet i elendig forfatning og ladegården i delvis økonomisk ruin. Men det lykkedes alligevel at genrejse begge dele, ikke mindst ved hjælp fra en forpagter, oberst Henrik Ruse, som Frederik 3. tilkaldte.

[redigér] Jægersborg Slot

Kronprins Christian (den senere Christian 5.) overtager stedet og er en stor ynder af jagt. Han begyndte at skabe Jægersborg Dyrehave og omdøbte slottet til Jægersborg Slot, som havde en bedre klang i hans ører. Han anlagde også Jægersborg Allé som forbandt slottet med Gyldenlund som lå ved det nuværende Charlottenlund Slot.

Den militære forlægning ved slottet begyndte i 1717 hvor ladegården overdrages til et kavaleriregiment og de gamle stalde moderniseres og ombygges til at huse kavaleriets heste. I 1728 efter branden i København, inddrog man nogle af Københavns kaserner til de husvilde og flyttede derfor nogle af Livgardens regimenter til Jægersborg.

I 1731 begyndte en renovering af det nedslidte slot som aldrig rigtig var blevet udbedret oven på krigen i 1659 og som i øvrigt var blevet sparsomt vedligeholdt. Renæssancepræget forsvandt ved renoveringen da man blandt andet fjernede de svungne gavle; det aflastede samtidig de medtagne ydermure. Bygningens grundplan blev ikke ændret.

Også jægerstaldene, som især husede et stort antal jagthunde, var i meget dårlig stand, og i 1734 begynde man at opføre en ny Jægergård som skulle omslutte en firkantet gård med gennemkrydsende alléer. Den blev tegnet af hofbygmester Lauritz de Thurah. Gården blev placeret foran slottet, men det blev dog aldrig fuldført efter planen, dels på grund af økonomien og dels på grund af at Christian 6. i 1741 afskaffede parforcejagten så det store hundehold blev overflødigt.

[redigér] Forfald og nedrivning

Selv om Frederik 5. genindførte parforcejagten og havde store renoverings- og udvidelsesplaner for slottet, blev det aldrig til noget. Den 18. november 1760 kom kongen til skade under en jagt og det kom til at tage mere end et halvt år før han kunne forlade Jægersborg Slot. Opholdet havde åbnet kongens øjne for slottets elendige tilstand og han konkluderede at en renovering var håbløs. I juni 1761 besluttede kongen at slottet skulle rives ned.

Jagten fortsatte dog, men nu med udgangspunkt i Jægergården.

[redigér] Idag

Jægergården eksisterer stadig og er idag fredet og udgør en del af Jægersborg Kaserne. Selve slottet lå omtrent hvor den nye kasernebygning nu ligger.