Judas Makkabæeren
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Judas Makkabæeren (hebraisk יהודה המכבי, translittereret: Yehudah HaMakabi) var tredje søn af den jødiske præst Mattatias. Han ledte Makkabæeroprøret mod Seleukiderne (167-160 f.Kr.). Tilnavnet Makkabæeren kommer fra det syriske ord maqqaba (hammer), og blev tildelt ham som en anerkendelse for hans styrke i kamp.
I 175 f.Kr. blev Antiokos IV Epifanes seleukidernes kejser, og iværksatte en assimilationkampagne i forhold til jøderne i Palæstina. Ud fra et forsøg på at forene de græske elementer inden for det seleukidiske rige havde Antiokos i sinde at knuse den jødiske religion og hellenisere jøderne. Det var denne brutale undertrykkelsen som Judas Makkabæeren var oprørsleder mod.
