Hundrede års ensomhed
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hundrede års ensomhed (Cien años de soledad) er en roman af Gabriel García Márquez. Da den udkom i juni 1967, var han 39 år og havde endnu aldrig tjent penge på sine bøger. Men denne nye bog blev en salgssucces i løbet af den første uge efter udgivelsen og har været det lige siden.
På ét plan er Hundrede års ensomhed en slægtsroman om familien Buendía i den fiktive landsby Macondo; men der er meget mere i den. F.eks. er den en filosofisk roman, der beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvad tid er. Og den er et af de mest udprægede eksempler på magisk realisme. Men først og fremmest er den en overdådig historie med mange små historier indeni.
