Hobro
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hobro er en købstad i bunden af Mariager Fjord med 10.906 indbyggere (2004). Navnet menes at hidrøre fra, at der ved fjordens inderste del - kaldet Ho - har været en bro over Onsild Å. Hobro Kommune har kommunesæde i byen, og byen indgår i Hobro Sogn. Fra 2007 indlemmes kommunen i den nydannede Mariagerfjord Kommune sammen med Hadsund, Arden og størstedelen af Mariager Kommune.
Ca. 2 km vest for byen ligger vikingeringborgen Fyrkat.
Byen er stationsby på den østjyske længdebane på strækningen mellem Randers og Aalborg (åbnet 1869).
Hobro er en grænseby til Himmerland. Den centrale del af byen mellem jernbanen og fjorden lå indtil 1970 i Onsild Herred i Randers Amt. Dette område hører ikke med til Himmerland. Derimod ligger forstæderne Hald Tostrup og Hørby Skoleby (ved Rosendalsskolen) i Himmerland.
Racerkøreren Tom Kristensen er født i Hobro.
Denne artikel om dansk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |