Hansens Gamle Familiehave
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hansens Gamle Familiehave ligger på Frederiksberg tæt på Pile Alle ved Frederiksberg Slot.
Havens hovedhus er fra ca. 1630 og blev oprindeligt beboet af ansatte på slottet. I 1850 fik kongelig materielkusk M. Hansen af kong Frederik 7. bevilling til at sælge kaffe og the "til almuens glæde". Et par år senere blev der også givet bevilling til at sælge bayersk øl. Stedet blev et sted, hvor Københavns nye borgerskab, der var taget på udflugt på landet, kunne købe en forfriskning.
En stamgæst blev Robert Storm Petersen, hvoraf der i haven er en statue skåret i elmetræ af Ole Bülow i 1998. Det var også her, at Poul Nyrup Rasmussen og Lone Dybkjær på et uformelt pressemøde i 1996 offentligt bekendtgjorde deres forlovelse.
Haven betegnes sammen med Krøgers og M.G. Petersens Familiehave ofte De Små Haver.
[redigér] Havens indehavere
- Familien M. Hansen (Far, søn og hustru) 1850 - 1915
- Valborg J. V. Hansen (Datter) 1915 - 1934
- Hariet C. S. Petersen (født Hansen, søster) 1934 - 1944
- Gerda A. Sifka (født Petersen, datter) 1944 - 1945
- Einar C. Larsen 1945 - 1950
- Elma M. Christiansen 1950 - 1955
- Martin P. K. Østergaard 1955 - 1962
- Karl K. Christensen (Faruk) 1962 - 1990
- Grethe Rasmussen 1991 - 1993
- Solveig Næss / Freddy Bach 1994 -1996
- Familien Christensen 1997 -