Glostrup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Det gamle vandtårn på Roskildevej - Glostrups vartegn
foto af Eric Klitgaard

Glostrup er en by på Sjælland i Glostrup Kommune, ca. 10 km vest for København. I dag er byen en forstad til København, og den er vokset sammen med nabobyerne Brøndbyvester mod syd, Albertslund mod vest og Hvissinge mod nordøst.

[redigér] Historie

Glostrup er en såkaldt torp - en udflytterlandsby - som der opstod mange af i perioden 1000-1250. Navnet var nok oprindelig Globs torp. En mand ved navn Glob er sandsynligvis draget ud fra en af de nærliggende landsbyer og har grundlagt en ny by, hvor Glostrup i dag ligger. Og byen blev navngivet efter sin grundlægger.

Byen omtales for første gang i perioden mellem 1186 og 1197 som Glostorp, men byen er formentlig endnu ældre, og meget tyder på, at den er grundlagt nogenlunde samtidig med opførelsen af Glostrup Kirke omkring 1150, hvor landsbyen opstod omkring kirken og gadekæret. Men antallet af gårde i landsbyen på dette tidspunkt kender man ikke.

Landsbyens bønder var oprindelig selvejere, men allerede omkring 1200 var nogle af dem blevet fæstere. På grund af de stigende skatter i 1300-tallet valgte mange af de resterende selvejere at overlade deres jord til til herremænd eller kirken, for derefter at fæste selvsamme jord. I løbet af middelalderen overtog Roskilde Domkirke derfor det meste af jorden i området. Ved reformationen i 1536 blev det meste land overdraget til kongen, der overlod noget af det til diverse stiftelser m.m.

Jorden i området var generelt ret frugtbar. Det ved man fra Christian 5.'s Markbog fra 1682, hvoraf det også fremgår, at landsbyen på dette tidspunkt bestod af 8 gårde og 13 huse. Husmændene var fæstere under gårdmændene. Omkring landsbyen lå bymarken, der var delt i tre vange (Kindebjergmarken, Yslebjergmarken og Lillemarken), hvor man skiftevis dyrkede rug, byg og græs. Landsbyens bønder dyrkede jorden i fællesskab, og én gang ugentlig blev arbejdet diskuteret ved bystævnet.

Udviklingen løb imidlertid fra denne måde at dyrke jorden på, og i slutningen af 1700-tallet blev de fleste landsbyer udskiftet, dvs. hver gård fik et sammenhængende stykke jord at dyrke. Udskiftningen i Glostrup foregik i 1792, og den blev gennemført som en såkaldt stjerneudskiftning, hvilket betød at alle gårdene blev liggende i landsbyen, i det mindste indtil ca. 1850.

I 1770-1773 blev den nye landevej mellem København og Roskilde anlagt gennem Glostrup. Vejen eksisterer stadig som hovedvej (tidligere kendt som hovedvej A1, nu sekundærrute 156) og ud for Glostrup Kirke viser den gamle milesten fortsat afstanden til København: 1½ mil.

Folketal for Glostrup by
År	Indbyggere
1787	143
1801	147
1834	197
1840	210
1850	275
1860	289
1870	334
1880	379
1890	553
1901	1.174

På trods af nærheden til kirke og den nye vejforbindelse til København og Roskilde var Glostrup helt indtil 1840'erne sognets mindste by.

I 1847 åbnede Danmarks første jernbane på strækningen København-Roskilde. Én af stationerne på strækningen blev placeret ved Glostrup (Glostrup Station), der dermed fik flere daglige togforbindelser til København og Roskilde. At jernbanen kom til byen betød i de første år kun begrænset vækst i området. Byen var fortsat en landsby, hvor hovedparten af indbyggerne ernærede sig ved landbrug.

Undtagelsen var åbningen af Glostrup Bryggeri i 1845. Bryggeriet fik senere stor betydning for byen, og i 1890 beskæftigede det ca. 1/10 af Glostrups befolkning.

I 1880 førtes de første telegraflinjer langs Roskildevej til Glostrup, og fire år senere fulgte telefonlinjerne.

Mod slutningen af 1800-tallet begyndte en kraftig udvikling i Glostrup. Byen begyndte at vokse hurtigt, og i 1880'erne tog Glostrup skridtet fra landsby til stationsby. Udviklingen blev desuden accelereret i forbindelse med opførelsen af Vestvolden ca. 2 km øst for byen i 1888-1892. Håndværkere, handelsfolk og voldarbejdere valfartede til byen, og i 1890 var landbruget for første gang ikke hovederhvervet.

Denne artikel om dansk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

[redigér] Kilder/eksterne henvisninger

Glostrup Kommune
Ejvind Tofte: I slægternes spor (Glostrups historie I), Historisk Selskab for Glostrup, Brøndbyerne, Herstederne og Vallensbæk, 1971.
Ejvind Tofte: Fra stationsbyens saga (Glostrups historie II), Historisk Selskab for Glostrup, Brøndbyerne, Herstederne og Vallensbæk, 1971.
Historisk Selskab for Glostrup, Brøndbyerne, Herstederne og Vallensbæk: Glostrup Bogen, bind 1-5 (1948-74).