Frihedsstøtten
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Frihedsstøtten på Vesterbrogade ved Københavns Hovedbanegård er en 20 meter høj obelisk, rejst som et monument til minde om stavnsbåndets ophævelse. Grundstenen nedlagdes af kronprins Frederik (senere Frederik VI) d. 31. juli 1792. Monumentet står i dag på (omtrent) samme sted, men det var i 1792 uden for Københavns volde.
De fire statuer, der er rundt om obelisken, symboliserer troskab, bondeflid, tapperhed og borgerdyd. På støtten læser man en inskription, forfattet af Thomas Thaarup: Et retfærdigt styre, der giver borgeren frihed, kan forvente at borgeren vil være tro mod sit fædreland, arbejde til gavn for medborgeren, være ansporet til flid, en flid, der vil give landet velstand, og at borgeren er villig til at forsvare sit fædreland.
På støtten ses følgende inskription på østsiden:
Kongen kjendte at Borgerfriehed bestemt ved retfærdig Lov over Kierlighed til Fædreland modtil dets værn lyst til Kundskab attråe til Flid håb om Held
På støtten ses følgende inskription på vestsiden:
Kongen bød Stavnsbaandet skal ophøre Landboe lovene gives Orden og Kraft at den frie Bonde kan vorde kiek og oplyst flittig og god hæderlige Borger lykkelig
Arkitekt Nikolaj Abildgaard har tegnet støtten, Johannes Wiedewelt har udført statuen Troskab og medaljonen Retfærdighedens Genius. Nicolai Dajon har stået for statuerne Borgerdyd og Tapperhed. Andreas Weidenhaupt har udført medaljonen Trældom afskaffes og og figuren Agerdyrkningsfliden. Sidstnævnte figur blev udskiftet med en ny, udført af billedhuggeren Jens Lund, i 1911.