Københavns Hovedbanegård

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Københavns Hovedbanegård

By	København
Åbnet	1847
Antal rejsende pr. dag
Takstzone	1
Ligger på linje	A , A+ B , B+ C E , Ex H , H+

Københavns Hovedbanegård er den største jernbanestation i København. Alle regional- og fjerntogsforbinder er ført over Hovedbanegården og den er således regionens markante knudepunkt for passagertogdrift.

[redigér] Historie

Den nuværende hovedbanegård betragtes almindeligvis som Københavns tredje banegård.

Den første station blev åbnet 26. juni 1847, da banen til Roskilde blev taget i brug. Den lå på samme område som den nuværende, men sporene var vinkelrette på deres retning i dag, idet banelinjen gik ad nuværende Halmtorvet og Sønder Boulevard. Stationen var efter sagens natur meget mindre; der var blot en enkel stationsbygning. Området lå dengang uden for Københavns volde og det skulle - i princippet - holdes som åbent terræn af militære årsager. Af samme grund måtte banegården bygges i træ, da grundmurede bygninger ikke var tilladt.

Det Indre af Kjøbenhavns (anden) Hovedbanegaard. ca. 1899

I 1860'erne kom der flere planer for at få udbygget jernbanenettet og specielt at få sammenknyttet en nordgående linie med den vestgående. Det endte med at man besluttede sig for at opføre Københavns anden banegård som blev åbnet i 1864.

Denne banegård lå omtrent hvor Palads-biograferne og Axelborg i dag ligger, men den var en del af et større anlæg, idet der var en godsbanegård samt efterhånden flere supplerende mindre stationsbygninger på samme område. Sammen med sporarealer, remiser, drejeskive og hvad der ellers hører til fyldte stationsområdet stort set hele det område som i dag ligger mellem Axeltorv, Gyldenløvesgade og Vester Søgade.

På sigt blev denne banegård for trang, specielt fordi den eneste sporforbindelse til stationen var ført over Skt. Jørgens Sø via Gyldenløvesgade-dæmningen; på den anden side af søen delte sporet sig mod vest og nord (sporene er forlængst borte men kan stadig anes i gadenettet og har f.eks. givet Nørrebroparken dens retning og form).

Man besluttede nu at anlægge den nedgravede Boulevardbane vi kender i dag (dvs. strækningen Hovedbanegården til Østerport) sammen med en ny hovedbanegård. Boulevardbanen åbnede i 1917.

[redigér] Den nuværende hovedbanegård

Den nuværende banegård blev indviet 1. december 1911. Den er tegnet af arkitekt H. E. C. Wenck, der også har tegnet Østerport Station. Stilmæssigt har den en del til fælles med f.eks. Københavns Rådhus som er opført i samme periode. De fremtrædende materialer er mursten, skiffer og granit, og der er tilføjet et væld af dekorationsdetaljer.

Stationen er opført med 6 perroner for publikum og 5 (lave) bagageperroner. På ydersiden af spor 1 (nærmest Tivoli) findes en perron, der bl.a. giver adgang til den kongelige ventesal og på ydersiden af spor 12 findes en høj bagageperron. De 12 perronspor er gennemgående fra sydsiden og videre ud i Boulevardbane-strækningen. Der er senere tilføjet yderligere perronanlæg på den anden side af Tietgensbroen.

Oprindeligt var den nuværende banegårdshal opdelt i hhv. en afgangshal nærmest Banegårdspladsen og en ankomsthal nærmest perronerne. Disse haller var adskilt af en “ø”, hvorfra der bl.a. skete ekspedition af rejsegods. I 1980 blev hallerne slået sammen i forbindelse med en større ombygning, hvor der også etableredes rulletrapper og elevatorer ned til perronerne.

Ved en renovering, og bygningen af den nuværende butikstorv, skulle fliserne rives, op, efter at butikkerne blev bygget blev fliserne lagt på, nogle ligger på hoved, så istedet for en fordybning er der en forhøjning, det er med vilje for lede de blinde, linje går fra banegårdspladsen. Der hvor den deler sig, mødes en flise, med en fordybning, hvor der uden om er placere to til flere fliser på hoved som leder den blinde videre.

Stationen blev fredet i 1983.

I 2004 påbegyndtes en større renovering, der forventes færdiggjort i 2008. Denne omfatter bl.a. en sænkning af perronerne ved spor 3–6 til international standard samt en forlængelse af disse ind under banegårdshallen.