Fotografisk Center
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fotografisk Center (grundlagt 1996) er en selvejende institution beliggende i Kunstforeningens Hus på Gammel Strand i København. Centrets opgave er at vise udstillinger med og informere om fotografi. Man har bl.a lavet udstillinger med Josef Koudelka, Sally Mann, Man Ray, Viggo Rivad, Christer Strömholm, Lars Tunbjörk, Bruce Gilden og en række unge fotografer fra ind- og udland.
Galleriet er 200 m2 og findes bagerst i huset. I forbindelse med galleriet har Fotografisk Center etableret en boghandel specialiseret i fotografi.
Fotografisk Center har i kælderen oprettet Det Digitale Rum, der fungerer som digitalt mørkekammer og værksted på betalingsbasis.