Fortælling
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En fortælling er en måde at strukturere en fremstilling af sagforhold, fiktive som reelle, på.
Den klassiske fortælling er skruet sammen som en tidslig kronologisk udvikling med en førtilstand (konflikt), en eller flere episoder med udvikling (komplikation) og ender i en vedvarende eftertilstand (slutning).
En del af det, der gør en moderne fortælling moderne er, at den bl.a. eksperimenterer med denne kronologi; episoden kommer i centrum, slutninger holdes åbne og anslag udelades f.eks. med et fortællemæssigt greb som in medias res.
[redigér] Se også
- diskurs
- metanarrativ
- narrativ
- storytelling
- Cramer, Jens m.fl., 699 varme termer, 1996. ISBN 87-7288-609-9
