Diskurs
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Diskurs er et videnskabeligt udtryk som primært benyttes indenfor to videskabelige områder:
- I lingvistikken betegner Diskurs en sproglig enhed, som består af flere sætninger så som samtaler, taler og tekster.
- I sociologien er diskurs en institutionelt funderet måde at tænke på; en social ramme der definerer, hvad der kan siges om et givent emne. Der kan dog godt eksistere flere diskurser omkring det sammen emne mellem forskellige sociale grupperinger.
Diskurs er tæt forbundet med forskellige teorier om magt, hvor det at kunne definere diskursen tit sidestilles med det at definere virkeligheden selv. Der foregår en stadig kamp om ordene, der skal beskrive verden; tænk f.eks. på forskellen mellem at blive kaldt terrorist eller frihedskæmper. Kampen om ordenes betydning er vigtig, fordi der ikke eksisterer en objektiv virkelig eller sandhed i Diskursteori. Virkeligheden er socialt konstrueret gennem sproget.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Diskursanalyse
Diskursanalyse er studiet af sprogbrugen som den manifesterer sig indenfor et kommunikerende fællesskab. Fokus ligger på at identificere og tolke de sproglige størrelser, som i de enkelte tilfælde karakteriserer og understøtter forståelsen af tale og tekst. Analysen vil typisk vægtes i forhold til f.eks. topologisk udvikling og sammenhæng i forbindelse med skrift og om f.eks. strukturen i turtagningen i forbindelse med tale. Diskursanalysen er som metode udviklet på tværs af en række discipliner: sociolingvistik, antropologi, sociologi og socialpsykologi. Selvom hver tilgang har sine egne vægtninger, har de alle det til fælles, at de ser sprog som social interaktion.
[redigér] Se også
- Jürgen Habermas
- Michel Foucault
- Norman Fairclough
- Jacques Derrida
- Semiologi
- Ernesto Laclau
- Chantal Mouffe
- Diskursteori
[redigér] Eksterne links
- Diskurs Om diskurs og lingvistik på Teorier.dk
[redigér] Litteratur
På Dansk:
- Jørgensen, Marianne Winther & Phillips, Louise (1999) Diskursanalyse som teori og metode, Roskilde Universitetsforlag.
 |
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
