Emil Aarestrup
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Carl Ludvig Emil Aarestrup (4. december 1800 i København - 21. juli 1856 i Odense) var en dansk læge, der i dag er bedre kendt som senromantisk digter og fornyer af den erotiske lyrik.
Emil Aarestrup læste medicin, nedsatte sig som praktiserende læge på Lolland og var siden stiftsfysikus i Odense. Mens han levede, udkom kun en enkelt samling Digte (1838); ellers gik hans lyrik i manuskript fra hånd til hånd og vakte en vis opsigt; men den blev ikke bemærket af datidens kritikere. Først efter sin død blev hans digtning alment kendt takket være en afhandling af Georg Brandes. Aarestrup oversatte betydende digtere som Heinrich Heine, Lord Byron og Thomas Moore til dansk.
Johan Ludvig Heiberg gouterede ikke Aarestrups digtning; han skrev et spøgefuldt digt, hvori han parodierede hans stil [1].
[redigér] Ekstern henvisninger
- Digte, bibliografi og links i Kalliope
- Aarestrups popularitet fremgår af statistikken i Kalliope
