Diakonissestiftelsen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den danske Diakonissestiftelse eller blot Diakonissestiftelsen er en selvejende organisation, der bygger på et folkekirkeligt grundlag. Organisationen har ca. 600 medarbejdere og mere end 200 frivillige. Diakoni er afledt af græsk diakonìa (tjeneste) og diàkonos (tjener) og anvendes som betegnelse for kristen tjeneste og omsorg for medmennesker, særligt svage og syge.
[redigér] Historie
Den danske Diakonissestiftelse blev oprettet i 1863 på Frederiksberg på foranledning af prinsesse Louise, senere dronning Louise, gift med kong Christian 9.. Et hus i Smallegade dannede rammen for et lille hospital og hjem for diakonissesøstrene.
Prinsesse Louise opfordrede frk. Louise Conring til at tage på en uddannelsesrejse til diakonissehuse i Sverige, hvor man havde haft diakonisser i ca. 10 år og til Tyskland, hvor en præst, Theodor Fliedner, i 1836 havde oprettet det første diakonissehus i Kaiserwerth. Tilbage i Danmark blev Conring den første diakonisse og forstanderinde. I 1876 rykkede stiftelsen ind i den først opførte del af det nuværende bygningskompleks på Peter Bangs Vej.
