Christian 9.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fakta om Christian 9.

Født	8. april 1818
Fødested	Gottorp Slot
Død	29. januar 1906
Begravet	Roskilde Domkirke
Regeret	1863-1906
Valgsprog	Med Gud for ære og ret
Far	Friedrich Wilhelm Paul Leopold af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
Mor	Louise Karoline af Hessen-Kassel
Ægtefælle	Louise af Hessen-Kassel
Børn	Frederik 8. Vilhelm (Georg 1. af Grækenland) Prins Valdemar Dronning Alexandra Dagmar (kejserinde af Rusland) Prinsesse Thyra

Christian 9., født 8. april 1818 på Gottorp Slot som en yngre søn af daværende hertug Frederik Wilhelm af Holstein-Beck. (I 1825 bliver Frederik Wilhelm hertug af Lyksburg.) Dansk konge af den Glücksburgske (Lyksborgske) slægt 1863-1906. Valgsprog: Med Gud for ære og ret.

Efter faderens tidlige død flytter Christian til København. Her tager det sønneløse kongepar sig af drengen. Dronning Marie Sophie Frederikke er hans moster, og Frederik 6. er hans moders fætter. Christians ældste broder, hertug Carl af Glücksborg, bliver i 1838 gift med kongeparrets yngste datter, prinsesse Vilhelmine.

I 1851 anbefaler den russiske kejser, at prins Christian rykker frem i den danske arvefølge. I 1852 tilslutter stormagterne sig dette. I 1853 godkender den danske rigsdag en ny lov, der rykker Christian frem i arvefølgen. Der er brug for en ny tronfølgelov, da hverken kong Frederik 7. eller tronfølgeren Arveprins Ferdinand har nogen arving til tronen.

I virkeligheden er det prins Christians hustru, Louise af Hessen-Kassel, som han er blevet gift med i 1842, der som niece af Christian 8. og kusine til Frederik 7. har en nær arveret til tronen, men nu nyder hendes mand godt af denne arveret. (Prins Christian er også selv nærtbeslægtet med det danske kongehus.)

Den 15 november 1863 bliver han ved Frederik 7.s død den danske konge af den nye kongeslægt, Glücksburgerne, under kongenavnet Christian 9. Han er konge af Danmark fra 1863-1906. Kongeparret får børnene: Frederik (8.), Vilhelm (Georg 1. af Grækenland), Valdemar, Alexandra, Dagmar og Thyra. Christian 9. er kendt som "Europas Svigerfar", idet hele fire af hans børn kommer til at sidde på europæiske troner: Hans ældste søn som Frederik 8., Alexandra som dronning af England gift med dronning Victorias ældste søn, Albert Edward, prins af Wales, Dagmar som kejserinde af Rusland gift med tsar Alexander III af Rusland (under navnet Maria Feodorovna) samt Vilhelm som Kong Georg 1. af Grækenland. I 1887 afslår prins Valdemar at blive konge af Bulgarien. Så i årenes løb afholdes mange og store familiefester på Fredensborg med børn, svigerbørn, børnebørn m.fl.

Som nævnt dør Frederik 7. i 1863 uden at efterlade sig arvinger. Dette benytter "kronprinsen" af Augustenborg til at udråbe sig til hertug Friedrich VIII af Schleswig-Holstein. ("Friedrich der achte" var en søn af den fordrevne hertug af Augustenborg. Friedrichs far dør først i 1869).

Dette passer ikke Otto von Bismarck, som reagerer ved at erklære Danmark krig. Natten til 1. februar 1864 går preusserne og østrigerne over Ejderen med en talmæssigt overlegen styrke. Hertil kommer, at preusserne er udstyrede med bagladegeværer og riflede kanoner. Danskerne under de Meza afviser det første angreb ved Mysunde den 2. februar. Men stillingen er uholdbar, og de Meza beslutter at foretage en tilbagetrækning, før hæren bliver omgået. Denne gennemføres den 5. februar, men kommer til at koste generalen hans kommando, da den danske offentlighed ikke kan forstå, at Dannevirke må opgives uden sværdslag. Bagtroppen under Max Müller udkæmper en hård kamp ved Sankelmark den 6. februar, mens hovedstyrken under general Gerlach forskanser sig ved Dybbøl. Efter en måneds bombardement stormes Dybbøl den 18. april 1864. Det lykkes at holde stand mod den knusende overmagt, og den 12. maj bliver der sluttet våbenstilstand, medens man afventer resultaterne af London-konferencen, som er åbnet i april. Danmark tilbyder at afstå strimmelen mellem Ejderen og Dannevirke, men dette er ikke tilstrækkeligt, og kampene genoptages, og den 29. juni 1864 falder Als. Kampen er umulig, og den 20. juli sluttes våbenhvile. Ved Freden i Wien den 30. oktober må Danmark afstå Slesvig, Holsten og Lauenburg.

Christian 9. besøgte i 1874 Island og blev den første regerende danske konge, der nogensinde havde besøgt øen.

Forfatningskampen kom til at dominere en lang række af Christian 9.´s regeringsår. Han stod meget konsekvent fast på monarkens ret til selv at vælge sine ministre uden hensyn til Folketingets ønsker, og under hele forløbet støttede han sig uden forbehold til konsejlspræsidenten fra Højre, J.B.S. Estrup, i dennes kamp mod folketingsparlamentarismen og partiet Venstre. Først efter et knusende nederlag til Højre ved folketingsvalget i 1901 bekvemmede kongen sig endelig til at udnævne et Venstre-ministerium. Systemskiftet til folketingsparlamentarisme var en kendsgerning.

Det faldt i Christian 9.`s lod, at han kort tid før sin død kunne give sit samtykke til, at hans sønnesøn,prins Carl, kunne vælges til konge af Norge.

På trods af de mange års politisk strid, hvor kongen stod i modsætning til størsteparten af befolkningen, var han en populær regent på grund af sit fordringsløse og imødekommende væsen over for alle.

Christian 9. dør, 87 år gammel den 29. januar 1906 på Amalienborg og gravsættes i Roskilde Domkirke i Glücksborgernes kapel. Han efterfølges af sønnen Frederik 8.