Det gyldne kompas
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Formatering Denne artikel bør formateres som det anbefales i Wikipedias retningslinjer |
Det gyldne kompas er en børne-/ungdomsbogstrilogi skrevet af Philip Pullman. Den foregår i et univers der geografisk er som vores og som indeholder ting som universitetet i Oxford, men som også er hjemsted for væsener som panserbjørne og hekse. Den er skrevet i genren fantasy.
Trilogien består af:
- Det gyldne kompas (originaltitel Northern Lights)
- Skyggernes kniv (originaltitel The Subtle Knife)
- Ravkikkerten (originaltitel The Amber Spyglass)
Detaljeret resumé
Historien starter med et bang, da Lyra Belacqua - en forældreløs, rebelsk lille pige, boende på Jordan kollegiet i Oxford, hvor hun bliver passet af akedemikerene der arbejder på kollegiet, tager hemmelighedsfuldt ind på det forbudte herre værelse. Hendes daimon (et dyr der tager skikkelse af hvordan man føler - ens sjæl i dyrisk form der ikke kan forlade en.) kaldet Pantalaimon, prøver at overtale hende til at forlade stedet, men lykkedes ikke, da Lyra er en målbevidst pige. Da hun hører nogen kommer, gemmer hun sig i et skab fyldt med pelsjakker og overhører, da hendes onkel, Lord Arisel - en robust mand, med meget magt - forklarer de lærde på Jordan kollegiet om hans fund på hans tur nord på. Han viser dem derpå et billede der bruger en speciel form for emulsion, hvilket viser en lille kant af guld-partikler rundt om mennesker - dog mere om voksne end om børn. Men da han viser et billede af et nordlys, med samme emulsion, vises omridset af en by i himlen. Disse gyldne partikler på billedet bliver kaldet Støv, ikke almindeligt støv, specielt støv der kræver en forklaring, som Lyra er fast sat på at finde. i slutning af dette møde med akademikerne viser Lord Arisel de lærde et afhugget hoved, af eventyreren Stanislaus Grumman. Alt dette hører Lyra, da hun sidder i skabet. En myte om nogen folk, kaldet ‘Snapperne’ bliver nu spredt over det hele; ikke blot Oxford. Børn over hele landet er blevet snappet, af de såkaldte Snappere. Det er dog sandt, men da rygterne spredes bliver det forværret med rygter om de spiser børnene eller bruger dem som slaver. En snapper (en smuk dame, med en gylden abe daimon) lokker en dreng med hende, ved hjælp af sin smukhed og noget Philip Pullman har valgt at kalde ‘chokolatl’. Hun tager drengen med på et skib der skal sejle til nord, men spørgsmålet er; hvad skal de i nord? Dette sker også med Lyra’s bedste ven, køkkendrengen ved Oxford, Roger. Da Lyra indser hendes bedste ven er forsvundet, bliver hun fast besluttet på at finde ham (Lyra er dog sikker på han er blevet taget af de værste - snapperne - og efter hvad vi ved, er dette også sandt). i mellemtiden kommer damen med den gyldne abe daimon til Jordan, hvor Lyra bor og afslører at hendes navn er Fru. Coulter; et medlem af kirken. Lyra bliver hurtigt betaget af hendes smukhed og venlighed, da Fru. Coulter tilbyder at tage sig at Lyra, da hun har brug for undervisning og kvindelige mennesker at se op til. Før Lyra forlader Jordan kollegiet, modtager hun et gyldent ‘kompas’ fra rektoren på skolen, dette er et alethiometer. Han forklarer hende dog kun at den fortæller sandheden; hvordan man bruger den må hun selv finde ud af. Han forklarer dog også at det er meget sjældent, der er kun lavet 6 af dem i verdenen. Han fortæller Lyra at hun må, og skal, holde det hemmeligt fra Fru. Coulter, og da han er i gang med at fortælle Lyra noget om sin onkel, kommer Fru. Coulter ind af døren og må da forlade stedet. Lyra lever hos Fru. Coulter i megen sjov og morskab, hun bliver endda forkælet med tøj og smykker. Men Fru. Coulter’s kolde hjerte kommer dog frem fra hendes rosenrøde ydre, efter en tid. Ved et cocktail party, møder Lyra en mand ved navn Lord Boreal; en skummel mand med en slange daimon. Hun finder ud af en forfærdelig hemmelighed; Fru. Coulter er lederen af Snapperne, og at navnet Snapperne stammer fra en gammel sekt af kirken. Hendes gyldne abe, i mellemtiden leder efter alethiometeret i Lyra’s værelse. Pantalaimon finder ud af dette og de beslutter at flygte, mens Fru. Coulter har travlt med cocktail selskabet. Da hun flygter bliver hun dog reddet af Jypsi-folket (overtroiske, dog handlekraftige folk der bor på både) og bliver taget ombord af hendes barndoms vens mor; Moder Costa. Moder Costa’s dreng, og Lyra’s ven, Billy var uheldigvis også blevet taget af Snapperne, og de sætter nu kurs mod Fens - Jypsiernes by. Undervejs hører Lyra en masse historier om en søgen og en dusør for at finde hende. Hun har ikke lov at gå op på dækket, da hun kan risikere at blive set, af politiet, der leder efter hende. Da de en dag kommer ind i en havn, kommer politiet ombord og hun må gemme sig i et hul i gulvet. Da de ankommer til Fens, møder Lyra den såkaldte konge af Jypsierne; John Faa. De holder et møde, mellem alle Jypsierne, for at fastslå en ekspedition til norden for at redde de Jypsi børn der er blevet taget af Snapperne. Følgene mødet, møder hun en gammel, skrøbelig mand, der siges at være den viseste af alle Jypsierne. Hans navn er Fader Coram, han lærer hende nogen ting om alethiometeret og både han og John Faa, begynder at kunne lide Lyra vældig godt. Lyra lærer at bruge alethiometeret inden for få uger, da det ellers tager flere år. Hun får da sandheden at vide om en spion mission til norden; nogen af spion Jypsierne er døde. Hun lærer også, inden længe at hvad hun havde troede var rigtig om hendes forældre, var forket. Hun finder da ud af, at hendes rigtige forældre er ingen andre end, Lord Arisel og Fru. Coulter. Hun hører hele historien bag hendes forældre, og lærer derefter at hendes (nu kendt som..) far, Lord Arisel, bliver holdt fanget oppe i nord, bevogtet af armerede bjørne, kaldet Panser bjørne. Dette får hende nu endnu mere til at tage til nord, for at redde Roger og Lord Arisel. Hun bliver benægtet at tage med, indtil de finder ud af at de dog har brug for hende, da hun har alethiometeret. Turen mod nord, stopper første gang, i Lapland, hvor hun møder manden, kaldet Dr. Lanselius, en mand der repræsenterer hekse-klannerne i dette område. Uden Lyra hører, eller ved noget, identificerer Dr. Lanselius Lyra som den profiterede pige som vil ændre verdens skæbne. Hekse I denne bog, er smukke, udødelige, evigt kloge og forudsigende, dog kolde kvinder. De er også de eneste folk, hvis daimoner kan komme mere end et par meter væk fra dem. Lyra møder også her en af de armerede bjørne (panserbjørne) Lorek Byrnison og en luft-skibs pilot, kaldet Lee Scoresby. Disse to roller er allerede venner og Lyra vinder Lorek’s venskab, da hun bruger alethiometeret til at finde hans rustning, der uheldigvis var blevet stjålet. Lee og Lorek slutter sig også til Jypsierne; Lee bliver hyret og Lorek bliver under Lyra’s krav. De rejser nu videre, mod Bolvangar - Snappernes hovedkvarter. På vejen til Bolvangar får Lyra et hint af alethiometeret - hvilket virker som om det har sin egen bevidsthed - at hun må gennemse en lille by på deres vej. Ingen vil gå med hende ind I den lille by, og derfor rider hun på ryggen af Lorek til den lille by. Der finder de en tidligere fange af Snapperne; en lille dreng. Drengen fortæller dem, om de grusomme ting, Snapperne gør ved børnene; de skærer deres daimoner væk fra dem (at skære en daimon væk fra personen, svarer til at fjerne sjælen fra personen). Da de fandt drengen var han ikke andet end en zombie. At se en person uden en daimon, er næsten som at se et menneske uden hoved. Lyra og Pantalaimon tog drengen tilbage til Jypsierne, hvor han kort efter døde. Da rejsen fortættede, blev Jypsierne angrebet, af Snapperne, og Lyra blev taget med til Bolvangar. Hun blev ført til et eksperimentalt sted, hvor Pantalaimon bliver bange som aldrig før - tanken om at blive skåret fra Lyra var utålelig. Hun møder da Roger, og de begynder at finde en måde ud derfra, med alle børnene. Heksen Serafina Pekkala sender sin daimon, Kaisa, ind for at hjælpe børnene med at flygte. Sammen, befrier de de afskårede daimoner fra de bure de var holdt I, og hjælper alle børnene med at flygte, under dække af en brandalarm. Kaisa bringer også nyheden om at Jypsierne vil ankomme snart. Der laver Lyra sin plan med brandalarmen, og fortalte de andre når de kunne flygte. Problemer udløses snart, da Fru. Coulter, kommer for at kontrollere daimon-skæringen. Lyra undgår hende, så meget som muligt. Senere bliver hun dog fanget, da hun spionerer og bliver da tvunget ind I rummet hvor de skærer daimoner. Hendes daimon bliver næsten taget fra hende, da Fru. Coulter træder ind af døren og stopper det. Lyra laver da en søforklaring, om hvordan hun blev bortført fra Fru. Coulter’s hus. Lyra udtrykker sin bekymring for daimon-skæringen, men Fru. Coulter’s søde stemme forklarer hende at det er en sund proces, der gør at børnene ikke bliver ‘beskidte’ I deres ungdom. Når en person vokser, kan ens daimon skifte form mere og gør at Støv kan sætte sig til personen (grunden til der er mere Støv omkring voksne, end børn). Snapperne ser dette som et tab af uskyldighed, og derfor ser de Støvet som ondt. Snapperne hævder at denne daimon-skærings proces vil holde dem uskyldige og rene, men dog er denne proces torturerende. Fru. Coulter opfører sig sød og moderlig overfor Lyra, men Lyra ved dog at Fru. Coulter har et ondt hjerte og har da ingen følelser for hende. Fru. Coulter leder efter Lyra’s alethiometer, men finder I stedet en æske I Lyra’s lomme. Denne æske bryder hun åben, og bliver angrebet af et dyr, som selveste Fru. Coulter havde sat til at spionere på Lyra. Da alt dette spektakel sker, ser Lyra sin mulighed for at flygte; hun påsætter ild, og da brænd alarmen begynder, får hun med stort besvær, alle børnene ud. De kommer forbi de mange bevogtede udgange, ved hjælp af hekse og Lorek. Da Lyra og børnene endelig når til Jypsierne, bliver de informeret at Bolvangar er blevet tilintetgjort. Dog, kort efter bliver de igen angrebet af Fru. Coulter og en masse vagter. Lyra, Roger og Lorek, bliver dog samlet op i en luftballon, af Lee Scoresby. Lyra mødes Kaisa’s menneske, heksen Serafina Pekkala, en smuk kvinde. Hun er leder af en stor klan hekse. Sammen tager de alle mod Svalbard; hvor Lyra’s far, Lord Arisel, bliver vogtet af Panserbjørnene. Men deres vej til Svalbard, forløber selvfølgelig ikke problemfrit; Lyra bliver slået ud af luftballonen, da en gruppe monstre angriber dem. Hun lander dog sikkert i sneen, men da Panserbjørnene ser hende, tager de hende med til deres konge, Lofur Raknison. Lofur sidder på tronen, der virkelig burde tilføre Lorek, men da Lyra får en chance for at snakke med Lofur, bruger hun sin evne til at fortælle forskellige løgne; hun snyder ham ind i en duel med Lorek, når han ankommer i sit forsøg på at redde Lyra. Denne duel finder sted, dog er Panserbjørne ikke så nemt narret. Lofur’s brændende ønske om at være et menneske, har dog blændet ham for Lyra’s trick. Lorek finder ud af hans ønske om at være menneske og derfor snyder ham igen. Lorek dræber Lofur i duellen og bliver da Panserbjørnenes konge. Roger, der fulgte med Lorek, da han ville redde Lyra, fulgte med Lyra og Lorek til Svalbard, hvor Lord Arisel bliver holdt fange. Lord Arisel bliver dog ikke glad for at se Lyra, men bliver lettet da han ser Roger. Lord Arisel havde lavet sig et fint lille hjem i sit fængsel, hvor panserbjørnene havde suppleret ham med alt han skulle bruge til sin efterforskning af Støv, de mystiske elementarpartikler. Lord Arisel forklarer da Lyra alt om Støv, ved hjælp af historien om Adam og Eva, forklarer han at Støv, er kirkens forklaring på synden begået i paradis haven. Dette er derfor kirken (Snapperne) vil af med Støvet, (ved at skære daimoner af børn) de siger det vil tilintetgøre synder og fastslå uskyldighed. Støv er desuden også det der får alethiometeret til at virke. Lyra bliver atter fascineret, da Lord Arisel forklarer hende om andre verdner (som dem set med den specielle emulsion, på herre værelset, da Lyra endnu boede i Oxford), at der faktisk er flere millioner alternative verdner, hver af dem langt fra hinanden. En ny verden bliver skabt, når skæbnen ændres og tingene kunne have gået en anden vej; på den nyskabte verden sker det der endnu kunne have sket på den originale verden. Lord Arisel er fast besluttet på et være den første mand der bryder ind i en anden verden. Lorek bliver forhindret i at følge Lyra længere, da de når en usikker bro. Hun fortsætter alene, men finder da Lord Arisel, med en masse udstyr, hvilket han sætter til Roger’s daimon. Arisel havde forklaret Lyra tidligere, at når en daimon bliver skåret fra et barn, udgiver det enorm energi. De står under et nordlys, hvor billedet med den specielle emulsion blev set tidligere; der hvor den anden verden er, dette var blot én af de mange millioner alternative verdner der er. Arisel havde også forklaret tidligere, at denne enorme energi der bliver udsendt når en daimon bliver afskåret fra sin herre, kunne det skabe en bro mellem de to verdner; Lord Arisel, planlægger at slå Roger ihjel, og bruge den enorme energi der bliver udsendt, til at komme til den anden verden. Lyra og hendes daimon, Pantalaimon, går til angreb og det lykkedes dem at flygte, med Roger. Men da Roger’s daimon er stadig sat til udstyret og Roger bliver skubbet ud fra en klippe, faldet får da revet Roger’s daimon fra ham, og han dør. Energien udsendt fra revet mellem Roger og hans daimon, river da himlen fra hinanden. I samme øjeblik ankommer, Lord Arisel’s tidligere elsker; Fru. Coulter. Lyra var ved at falde ned af kløften, da Roger også gjorde, men hendes fald bliver dog stoppet af en kant ved kløften. Hun ligger stille, og gemt, med en død dreng, Roger i hendes arme, og Pantalaimon rystende på hendes bryst. Lord Arisel skriger over vinden, og beder Fru. Coulter, som han kalder Marisa, om at tage med ham ud i den nye verden han har åbnet op, i himlen. Hun afslår, men for første gang er hendes hjerte åbent. De kysser med en passion. Hun forlader stedet og Lord Arisel tager til den anden verden alene. Han har skabt et hul i himlen, i hvilket Lyra kan se, smukt solskin og palme træer af en helt anden verden. Lyra og Pantalaimon bestemmer at de ikke vil have Støv skal tilintetgøres; de føler det er en god ting, ikke ond. De føler begge at de vil vide mere om Støv – for at redde den, ikke tilintetgøre den – og den åbne himmel virker så velkommende.
De står op, og stiger mod stjernerne.
