Det anckerske Legat
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det anckerske Legat Legat oprettet i 1857 af Carl Andreas Ancker (født 13-9-1828, død 16-11-1857 - begravet på Assistens Kirkegård). Legatet var bestemt til at uddeles hvert år i 4 portioner à 1800 kr. (900 rigsdaler) til en digter, en komponist, en maler og en billedhugger til brug for en studierejse til udlandet i ca. ½ år.
Carl Andreas Anckers far, Andreas Ancker, grosserer Andreas Ancker, drev en ”klædekræmmerforretning”. Sønnen var uddannet i landbrug i i Würtemberg. Da han efter sin rejse kom hjem, købte hans far Mørkhøjgaard i Gladsaxe til ham. Da faderen kort efter døde arvede han ca. 1 mil. kr. og levede resten af sit korte liv som uafhængig. Han var interesseret i kunst af alle slags, og var en bekendt af M.A. Goldschmidt, der efter sigende opfordrede ham til at indskrive et rejselegat i sit testamente. I september 1857 blev han gift, men allerede 2 måneder efter døde han af et slagtilfælde.
Legatmidlerne skulle fra starten uddeles af bl.a. Johan Ludvig Heiberg, H. W. Bissen, Niels W. Gade og J.P.E. Hartmann. Kulturministeriet skulle have myndighed over legatet og udpege efterfølgerne til de oprindelige forvaltere. Senere sad bl.a. Christian Winther, Frederik Paludan-Müller, H.V. Kaalund, M.A. Goldschmidt, Carl Ploug, Chr. Richardt og Edvard Lembcke og Ernst von der Recke i komiteen.
Legatkapitalen var fra starten på 86.500 rdl. eller omregnet 173.000 kr. Hvis man antager at en håndværker i 1857 havde en årsindtægt svarende til 800 kr., ville 173.000 kr. udgøre ca. 216 årslønninger. Hvis man antager at en håndværkerløn i dag er 350.000 kr. pr. år, ville en lignende kapital i dag være over 75 mil. kr. Fra begyndelsen var legatportionerne på 900 rdl./1800 kr., hvilket efter samme regnemåde som ovenfor svarer til ca. 785.000 kr. Disse omregninger er naturligvis behæftet med store usikkerheder, men der er ikke tvivl om, at rejselegatet har været en indflydelsesrig institution i kulturlivet i hvert fald frem til 2. Verdenskrig.
Komponisten Knudåge Riisager skrev et indlæg i Dansk Musik Tidsskrift 1935 nr. 2 hvori han i skarpe vendinger bebrejder komponistforeningen, at den ikke har viderebragt en meddelelse om ændrede ansøgningsfrister for Det anckerske Legat. Samtidig omtaler han det som ”det eneste legat af virkelig betydning for danske komponister”. Hvis man betragter lister over legatets modtagere gennem tiden, ser man mange i dag ukendte personer, men så sandelig også nogle af de mest kendte som f.eks. P.C. Skovgaard, Constantin Hansen, Erik Henningsen, Fini Henriques, Carl Nielsen, Rued Langgaard, Vilhelm Lundstrøm, Svend Wiig Hansen, Hein Heinsen, Anders Kirkegaard, Pia Tafdrup, H.C. Branner, Hans Kirk, Thit Jensen, Martin Andersen Nexø og mange andre, for bare at nævne nogle få.
[redigér] Kilder
Denne artikel er skrevet på baggrund af en bibliografi af Alfred Ipsen, og offentliggjort i Forfatterbogen, udgivet af Dansk Forfatterforening på Det Nordiske Forlag 1898.
[redigér] Eksterne link
 |
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Især vedrørende legatets størrelse gennem tiderne, dets nuværende status og fuldstændige lister over modtagerne |
