Hans Kirk
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hans Kirk (født 11. januar 1898, død 16. juni 1962) var en dansk forfatter.
Kirk var lægesøn fra Hadsund og tilbragte som barn sine ferier hos faderens fattige, indremissionske fiskerfamilier i Harboøre og moderens grundtvigske storbondefamilie i Thy. Spændingen mellem disse to miljøer belystes i debutromanen Fiskerne fra 1928, som blev godt modtaget af kritikken. Forinden var han i 1923 blev cand. jur., men han helligede sig forfattergerningen.
Helt fra gymnasietiden i Sorø var han marxistisk inspireret, og det præger hele forfatterskabet. "Fiskerne" blev fulgt op med "Daglejerne" og "De ny Tider", som skildrer overgangen fra bonde- til industrisamfund og husmændenes og daglejernes nye tilværelse som organiserede lønarbejdere. Hans Kirk tilsluttede sig Dammarks Kommunistiske Parti i 1931 og blev i 1941 arresteret af dansk politi og indsat i Horserødlejren. Herfra lykkedes det ham at flygte i 1943, og han undgik således deportation til tysk koncentrationslejr.
Efter krigen var Kirk medarbejder ved det kommunistiske dagblad "Land og Folk", men skrev dog stadig bøger. I 1950 udkom "Vredens Søn", hvor han betragter Jesu liv i datidens sociale og politiske lys, men samtidig kan romanen ses som en parallel til besættelsestiden i Danmark, hvor Kirk hudfletter både tyskerne og de danske politikere og myndigheder.
I 1953 kom den meget fine erindringsroman "Skyggespil".
Begravet på Ordrup Kirkegård.
