Det Juridiske Fakultet (Københavns Universitet)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det Juridiske Fakultet er et fakultet ved Københavns Universitet og omfatter tre forskningsafdelinger. Undervisnings- og administrationsbygninger er beliggende i Københavns Indre By.
[redigér] Fakultetets historie
Det Juridiske Fakultet kan bemærkelsesværdigt nok karakteriseres som værende både blandt de ældste af fakulteterne og værende det nyeste.
Ved grundlæggelsen af Københavns Universitet i 1479 var jura et af de fire oprindelige fakulteter. I 1736 fik fakultetet, som det andet fakultet, indført embedseksaminer. Dette skete 61 år efter Det Teologiske Fakultet, som fik eksamen indført i 1675, men 52 år før den blev indført i de resterende fakulteter i 1788.
Der blev tilføjet et nyt fag statsvidenskab/økonomi til fakultetet i 1848, og ved samme lejlighed blev det reorganiseret og blev til Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet. Sociologi blev tilføjet fakultetet i 1955, som igen skiftede navn i 1970 til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Antropologi/etnologi blev tilføjet i 1973, mens Samfundsfag og Statskundskab blev det i 1980.
I 1994 skilte de retsvidenskabelige fag sig ud fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og blev et selvstændigt fakultet, Det Juridiske Fakultet.
[redigér] Forskningsafdelinger
- Forskningsafdeling I - Formueret, Eu-ret, retshistorie m.v.
- Forskningsafdeling II - Offentlig ret, EU-ret m.v.
- Forskningsafdeling III - Strafferet, ejendomsret, skatteret m.v.