Dansk Estland
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Estland var en dansk besiddelse gennem middelalderen og tidlig moderne tid. Mellem 1206 og 1645 herskede Danmark over forskellige dele af Estland.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Dansk Estland 1206 - 1645
Danmark rejste sig som en stormagt, både militært og handelsmæssigt, i 1100-tallet. For at eliminere de estiske og livlandske pirater, der plyndrede den danske Østersøhandel, iværksatte henholddvis kongerne Valdemar I den Store og Knud VI angreb i 1170, 1194 og i 1197. I 1206 iværksatte kong Valdemar Sejr og ærkebiskop Anders Sunesen et plyndringstogt mod øen Øsel. Øboerne var tvunget til overgivelse, og der blev bygget en borg; dog kunne man ikke finde nogen frivillige til at bebo borgen. Borgen blev brændt ned, og danskerne forlod øen, dog med et krav på Estland, som paven anerkendte.
I 1219 samlede kong Valdemar en flåde på flere hundrede skibe imod esterne med ærkebiskoppen, biskopper og en hær under ledelse af fyrst Wizlav fra den erobrede ø Rügen. Hæren blev landsat ved Tallinn, det var her Dannebrog ifølge sagnet faldt ned fra himlen og danskerne sejrede.
Sværdbrødreordenen og Danmark aftalte at dele Estland, men havde uoverensstemmelser om den egentlige grænse. I 1220 overlod Danmark de sydlige estiske provinser Sackala og Ugaunia til ordenen, da provinserne allerede var besatte. Biskop Albert overgav til Danmark provinserne Harria, Virland og Järva i det vestlige Estland. 1227 erobrede livlandske riddere hele det danske Estland, men ifølge Stensby-traktaten tilbageleverede de Harria og Virland i 1238, mens Järva blev overgivet til sværdbrødrne, der i 1237 var blevet en del af Den Tyske Orden. Rigets nye koloni blev medtaget i Liber Census Daniæ, bedre kendt som Kong Valdemars jordebog.
Hovedstaden for Dansk Estland var Tallinn fra invasionen i 1219. Danskerne byggede en borg, der fik navnet Castrum Danorum i Henrik af Livlands krønike, eller "danske slot". Byen blev dog stadigvæk af esterne kaldet for Tallinn. I Domberg-området byggede man en stor borg, og Tallinn blev hovedsædet for et bispedømme, der var underlagt ærkebiskoppen i Lund. Rundt om borgen i Tallinn bosatte tyskere sig og grundlagde en voksende handelsby. Byen fik lybsk stadsret i 1248 af kong Erik VI Menved og i slutningen af 1200-tallet blev byen medlem af Hanseforbundet.
Den danske overhøjhed var aldrig stærk i Estland, og kun ved enkelte lejligheder blev hæren sendt til området. I 1240 til 1242 var Danmark i krig mod Novgorod og prøvede på at udbrede sit herredømme til Ingermanland. Kong Valdemar sendte sine sønner Abel og Knud for at støtte sine vasallers kampagne, dog uden at vinde nogen territorier. Den danske kong Erik IV Plovpenning besøgte Estland i 1249. Den danske flåde sejlede til Reval i 1268 og 1270 imod den russiske og lituaiske trussel.
Den lokale militære magt var baseret på magtfulde vasaller underlagt kongen, der fik tildelt store områder mod militærtjeneste. De fleste af vasallerne var tyskere fra Westfalen-området, men nogle enkelte var lokale estere. Krønikeskriveren Ditlev Alneke klagede over, at den danske konge accepterede estere som sine vasaller. I 1248 havde lensmændene og borgerne i Tallinn allerede en lokal lovgivende forsamling.
Mens provinsen var splittet mellem den pro-danske del under biskop Olaf af Reval og den pro-tyske del under kaptajn Marquard Breide, begyndte esterne i Harria i 1343 et større oprør. Den Tyske Orden besejrede oprørerne, og som resultat besatte de landsdelen. I 1346 solgte Danmark provinserne Harria og Virland for 19.000 mark til Den Tyske Orden. Det blev gjort, selvom kong Christoffer II havde afgivet et løfte om aldrig at afgive eller sælge sine estiske besiddelser. Kong Valdemar Atterdag offentliggjorde endda en undskyldning for at bryde løftet og spurgte om tilgivelse fra paven.
[redigér] Øsel som dansk provins
I 1560 købte kong Frederik II af Danmark bispedømmet Øsel-Wiek, fra den sidste fyrstbiskop, Johan von Munchhausen. Besiddelserne blev givet som en apanage til kongens yngre bror, hertug Magnus af Holsten. Danmark overdrog Wiek til Polen for til gengæld at overtage livlandske besiddelser på Øsel. I 1645 blev Øsel svensk ved Brømsebrofreden.
[redigér] Danske guvernører i Estland
- Anders Sunesen, ærkebiskop af Lund , 1206, 1219 - 1221
- Saxo Aginsun 1248 - 1249
- Stigot Agison 1249
- Saxo 1254 - 1257
- Jakob Ramessun 1259
- Woghen Palissun 1266
- Siverith 1270
- Eilard von Oberch 1275 - 1279
- Odewart Lode 1279 - 1281
- Letgast 1285
- Friedrich Moltike 1287
- Johann Sialanzfar 1288
- Nils Axelsson 1296
- Nikolaus Ubbison 1298
- Johann Saxesson 1304
- Johannes Canne 1310
- Ago Saxisson 1312 - 1313
- Heinrich Bernauer 1313 - 1314
- Johannes Kanna 1323
- Heinrich Spliit 1329
- Marquard Breide 1332 - 1335
- Konrad Preen Jul 1340 - May 1343
- Bertram von Parembeke 1343
- Stigot Andersson 1344 -1346
[redigér] Danske lensmænd på Øsel
- Heinrich Wulf 5 Mar 1562 - 1567
- Klaus von Ungern zu Dalby May 1573 - Aug 1576
- Johann von Mentz 2 Sep 1576 - 158.
- Mathias Budde 1584 - 1587
- Claes Maltesen Sehested 2 Feb 1599 - 1612
- Nils Kraggen 1612 - 1615
- Jakob Wacke 1615 - 1635
- Anders Bille 1635 - 1643
- Ebbe Ulfeld 1643 - 1645
[redigér] Eksterne links
- http://www.worldstatesmen.org/Estonia.html - Engelsksproget side over guvernør i Estland fra 1220 til det 21 århundrede.
- http://www.tacitus.nu/historical-atlas/scandinavia/dk2.htm - Et historisk kortserie over Danmarks erobring og nedgang gennem Middelalderen.
