Bydelsatlas
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bydelsatlas er en serie publikationer udgivet af Skov- og Naturstyrelsen i perioden 1991 - 1996. Disse publikationer dokumenterer væsentlige træk i den københavnske arkitektur og giver en klassifikation af alle bygninger opført før 1940 såvel som for udvalgte bygninger opført i 1940'erne og 1950'erne. De enkelte bydelsatlas er sammenfattet i et overordnet byatlas som viser hovedlinierne i København (og Frederiksberg).
Vurderingerne er lavet i samarbejde med Københavns Kommune og vurderer alene arkitekturen, uden at gå ind i bygningshistorien.
Bydelsatlas København har en rådgivende funktion i forhold til udarbejdelse af lokalplaner, såvel som for tildeling af offentlige økonomiske midler til vedligeholdelse.
Byatlas og bydelsatlas for København er en del af et initativ som blev startet i 1987 af Planstyrelsen under navnet kommuneatlas. Siden 2002 er udgivelserne blevet videreudviklet til at dække den samlede kulturarv i et givet område og udgives af Kulturarvsstyrelsen under titlen kulturarvatlas.
[redigér] Udgivelser
- Byatlas
- Byatlas København (1996)
- Bydelsatlas
- Amager Bydelsatlas (1992)
- Bispebjerg Bydelsatlas (1991)
- Brønshøj-Husum Bydelsatlas (1995)
- Indre By/Christianshavn Bydelsatlas (1996)
- Kongens Enghave Bydelsatlas (1993)
- Nørrebro Bydelsatlas (1996)
- Valby Bydelsatlas (1994)
- Vanløse Bydelsatlas (1995)
- Vesterbro Bydelsatlas (1991)
- Østerbro Bydelsatlas (1992)