Blod-Ribs
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Trods den stramme lugt er Blod-Ribs populær for sin tidlige
blomstring. |
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Blod-Ribs (Ribes sanguineum) er en løvfældende busk med en kraftig og opret, men senere overhængende og rodslående vækstform. Grenene er grove og har kun få sidegrene. Barken er først grøn og glat, senere bliver den sort og blank med lyse barkporer. Gammel bark er ru og sprækker op. Knopperne er spredte, udspærrede, spidse, glatte og røde. Bladene er runde med 3-5 grove lapper og rundtakket rand. Oversiden er mat og mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. Blomsterne kommer frem før løvspring, hvad der gør planten meget værdsat – trods blomsternes meget dårlige "duft". Blomsterne sidder samlet i klaser fra hvert bladhjørne. De kommer frem før løvspring. De enkelte blomster er små og røde. Duften er ret ram og minder om visse handyrs urin. Bærrene er lyseblå på grund af et vokslag. De smager næsten som solbær, men er ikke meget saftige, og bliver stort set kun ædt af fugle. Dette forklarer den udbredte selvsåning, man ofte finder af busken.
- Ikke-synlige træk
Roden er groft forgrenet og ligger højt i jorden. Planten kan være smittespreder for flere alvorlige sygdomme, som rammer ribs og solbær.
- Størrelse
3 x 2 m (20 x 15 cm/år).
- Hjemsted
Blod-Ribs stammer fra de stedsegrønne regnskove ved USA's og Canadas vestkyst. Her vokser den langs floder og vandløb mellem Douglasgran, Kæmpe-Thuja, Lawson-Cypres og Sitka-Gran. Den er tilpasset konstant fugtig jord med højt humusindhold, men lavt pH. Den foretrækker let skygge, men trives også i fuld sol.
- Sorter
- Blod-Ribs (Ribes sanguineum) 'Koja' Dafo
[redigér] Kilde
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).