Audi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Audi er en bilfabrikant med hovedsæde i Ingolstadt i Tyskland og er grundlagt omkring 1896 af August Horch. Navnet Audi fik August Horch ideen til ved at oversætte sit eget efternavn til latin. Oversat fra gammel tysk betyder horch nemlig "lyt", og "lyt" på latin er audi. Mange tror fejlagtigt, at Audi er en sammentrækning af Auto Union Deutschland Ingolstadt. På grund af uoverenstemmelser med bestyrelsen forlod August Horch Audi allerede i 1909.
I 1932 sluttede Audi sig sammen med tre andre tyske bilproducenter og dannede "Auto Union". Logoet er i dag særdeles velkendt, det er nemlig de berømte fire ringe, der repræsenterer producenterne: Audi, Horch, DKW og Wanderer. Fra 1977 er alle Auto Union biler markedsført under Audi-navnet.
Audis slogan er "Vorsprung durch Technik", der fint repræsenterer August Horchs pionérånd.
Audi er i dag en del af VAG-koncernen.