Taoisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Taoisme (eller Daoisme) er et kinesisk filosofisk-religiøst system grundlagt i det 4. århundrede f.Kr. på Lao-tses lære og hans værk Tao Te Ching, en samling af 81 digte, der beskriver hans filosofi. Taoismen er sammen med konfucianismen og buddhismen en af de tre store religioner i Kina.
Centralt i taoismen står begrebet tao (eller dao - begge er transskriptioner af det kinesiske tegn 道, der kan oversættes med "vejen"). Tao betegner den evige kraft, der løber gennem alt i universet og i særlig grad den naturlige, kosmiske orden - den tilstand, hvor de to modsatrettede principper yin og yang er i ligevægt. Tao kan ikke erfares gennem sanserne, men kun erkendes intuitivt.
Taoismen lærer, at man bør leve et liv i overensstemmelse med tao, den naturlige dynamik i verden; at man bør udnytte denne dynamik i stedet for at stille sig i vejen for den. Dette konkretiseres i princippet om wu wei, handlen gennem ikke-handlen. Universet udfolder sig harmonisk ifølge sine egne love og udøvelsen af menneskelig vilje imod denne udfoldelse forstyrrer denne naturlige harmoni. I stedet bør man lære at fornemme den tao, der flyder gennem alle ting, og handle i overensstemmelse med den.
Ud over de mere filosofiske aspekter skitserede ovenfor har taoismen også i høj grad en praktisk side som kinesisk folkereligion, hvor den indeholder elementer af alkymi, forfædrekult, magi, ritualer og lignende. Centralt står her tilbedelse af Lao-tse og de såkaldte Otte Udødelige samt forsøget på selv gennem taoistisk praksis at opnå udødelighed.
Påvirkning fra taoismen er årsag til mange af de paradoksale ideer i zen- eller chan-buddhismen
 |
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse. |
