Richard Nixon
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
||||||||||||||||||||||||||
Richard Milhous Nixon amerikansk politiker og statsmand (9. januar 1913 i Yorba Linda, Californien - 22. april 1994 i New York City). USA's 37. præsident (1969 - 1974).
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Baggrund
Richard Nixon voksede op i Yorba Linda i Orange County i det sydlige Californien som søn af Francis Nixon og Hannah Milhaus, der havde tyske immigrantrødder. Nixon havde to brødre, der begge døde som små af tuberkulose.
Richard Nixon var en fremragende student og blev optaget på Harvard University, men familien havde ikke råd til at sende sønnen til Massachussetts. Nixon tog i stedet en universitetsuddannelse på det lille kvæker-universitet Whittier College i 1934 og blev i 1938 uddannet advokat fra Duke University i North Carolina. I 1940 blev han gift med Patricia Ryan, og han tjente i den amerikanske flåde som løjtnant under 2. verdenskrig.
[redigér] Kongresmedlem og Senator
Efter 2. verdenkrig vendte Richard Nixon tilbage til Californien, hvor han stillede op til den amerikanske kongres, Nixon vandt bl.a. valget på at beskylde sin modstander, Jerry Voorhis, for at være kommunist. Der går en myte om, at Nixon betalte en del af valgkampen ved hjælp af gevinster vundet i pokerspil.
Da Nixon i 1948 skulle genvælges til kongressen, blev han nomineret som kandidat af både det republikanske og det demokratiske parti.
I kongressen fortsatte Nixon sin kamp mod kommunister både i og uden for USA. Han var medlem af HUAC-komitén (House Un-American Activities Committee), der blev berømt og berygtet for at jage sovjetsympatisører bl.a. i Hollywood.
Richard Nixon blev i 1950 opstillet som den republikanske kandidat til det amerikanske senat. Han slog den demokratiske kandidat Helen Gahagan Douglas, igen ved bl.a. at beskylde modkandidaten for at være i ledtog eller i hvert fald sympatisere med de røde. Nixon fik 59,2 % af stemmerne mod Douglas' 40,8 %.
[redigér] Vicepræsident
Med den tidligere øverstbefalende for de allierede styrker under 2. verdenskrig, general Dwight D. Eisenhower som præsidentkandidat, blve Richard Nixon nomineret som vicepræsidentkandidat i 1952, kun 39 år gammel. Han og den populære general vandt præsidentvalget mod den demokratiske kandidat Adlai E. Stevnenson, guvernør fra Illinois, og dennes vicepræsidentkandidat senator John Sparkman fra Alabama.
Det var i forbindelse med valgkampen i 1952 at Nixon gav sin berømte "Checkers"-tale efter at være blevet anklaget for at have modtaget penge ulovligt fra en række erhvervsfolk. Nixon afværgede alle anklager i en direkte transmitteret tv-tale, men indrømmede at en tilhænger i Texas havde foræret ham en cockerspaniel, som hans to døtre havde døbt Checkers.
Som vicepræsident advokerede Nixon for brugen af taktiske atomvåben i Korea i 1950.
Præsident Eisenhower valgte at genopstille og Richard Nixon blev gennomineret som vicepræsidentkandidat i 1956. De vandt igen over Adlai E. Stevenson, der stillede op sammen med senator Estes Kefauver fra Tennessee.
[redigér] Præsidentkandidat første gang
I 1960 prøvede Nixon at blive præsident, men tabte til den demokratiske senator John F. Kennedy fra Massachusetts. Hans nederlag kædes ofte sammen med hans fremtoning i en tv-transmitteret debat mellem de to kandidater. Nixon var den første præsidentkandidat, der i løbet af en valgkamp besøgte alle 50 stater, flere af dem med et skadet knæ. Valget mellem Kennedy og Nixon var uhyre tæt og republikanerne beskyldte Kennedy for at have købt stemmer i Chicago og dermed vinde den store, vigtige stat Illinois.
Richard Nixon kandiderede i 1962 til posten som guvernør for delstaten Californien. Han tabte valget til den demokratiske guvernør Pat Brown. Talen, hvor han accepterede sit nederlag, blev kendt for sætningen om at: "You won't have Dick Nixon to kick around any more.".
I 1964 støttede Richard Nixon den republikanske kandidat senator Barry M. Goldwater fra Arizona i dennes forgæves forsøg på at vinde over præsident Lyndon B. Johnson.
[redigér] Præsident
I 1968 blev Nixon valgt til præsident med et løfte om at stoppe Vietnamkrigen. Han slog den demokratiske kandidat Hubert H. Humphrey fra Minnesota. Nixons vicepræsident var den tidligere guvernør i Maryland, Spiro T. Agnew, der blev tvunget til at træde tilbage i 1973 på grund af en skatteunddragelsessag fra hans tid som guvernør.
Det største succes under Richard Nixons præsidentskab var normaliseringen af forholdet til Kina. Et andet stort øjeblik var da amerikanske astronauter som de første landede på Månen i 1969.
Blandt Nixons andre store udenrigspolitiske successer var aftalen med Sovjetunionen om nedrustning, kendt som SALT I, og underskrivelsen af Anti-ballistik Missil Traktakten (ABM).
Nixon blev genvalgt i 1972 med en af de største marginer i amerikansk historie, da hans slog senator George McGovern fra South Dakota. Nixon fik 60,7 % af stemmerne, næsten 18 millioner flere end sin modkandidat og han vandt 49 ud af 50 stater, med Massachusetts som den eneste undtagelse.
[redigér] Watergate
Nixon blev den første amerikanske præsident nogensinde, der måtte gå af før tid. Det skete som følge af Watergate-skandalen i 1974. Watergate drejede sig om aflytninger af det demokratiske partis hovedkontor, som havde til huse i Watergate-bygningen i Washington D.C. Richard Nixon valgte selv at trække sig tilbage, da han stod over for en rigsretssag, og han kunne heller ikke senere retsforfølges for sin eventuelle involvering, fordi hans efterfølger, præsident Gerald Ford, udstedte en meget kontroversiel amnesti.
Historien om Watergate er blevet filmatiseret i filmen Alle Præsidentens Mænd med Robert Redford og Dustin Hoffman, og der er også lavet en film Nixon af instruktøren Oliver Stone.
Richard Nixon døde den 22. april 1994 i New York City. Han blev 81 år gammel. Han er begravet på The Richard Nixon Presidential Library & Birthplace i Yorba Linda, Californien.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne links
Washington • J Adams • Jefferson • Madison • Monroe • JQ Adams • Jackson • Van Buren • W Harrison • Tyler • Polk • Taylor • Fillmore • Pierce • Buchanan • Lincoln • A Johnson • Grant • Hayes • Garfield • Arthur • Cleveland • B Harrison • Cleveland • McKinley • T Roosevelt • Taft • Wilson • Harding • Coolidge • Hoover • F Roosevelt • Truman • Eisenhower • Kennedy • L Johnson • Nixon • Ford • Carter • Reagan • GHW Bush • Clinton • GW Bush
