Oldtidens Grækenland
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Oldtidens Grækenland er en samlebetegnelse for den græsktalende verden i antikken. Det refererer ikke kun til den halvø, hvor det moderne Grækenland ligger, men også til områder med hellensk kultur, der blev koloniseret af grækere: Cypern, Ionien (Tyrkiets ægæiske kyst), Magna Græcia (Sicilien og Syditalien) og spredte bosættelser på kysterne af det nuværende Albanien, Bulgarien, Frankrig, Libyen, Rumænien, Spanien, Ukraine og Ægypten.
Der er ikke enighed om, hvornår den oldgræske periode begyndte og sluttede. I ikke-videnskabelig sprogbrug bruges det normalt om al græsk historie indtil Romerriget.
 |
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
