Øst
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Øst er et af de fire verdenshjørner og forkortes med Ø eller E (east er øst på engelsk). Øst er den retning solen står op i om morgenen.
Af øst afledes ordene østlig og østgående. I navigation leder disse begreber til forvirring, da "østlig vind" betyder at vinden kommer fra øst, mens "østgående strøm" betyder at strømmen kommer fra vest og går mod øst.
Øst angives med kompasretningen 90° eller 100 nygrader. En østvendt landingsbane har nummer 09 (da det landende flys kurs er 090°).
Øst var fra oldtiden det verdenshjørne, man orienterede sig ud fra. De første landkort havde af samme grund øst opad. Det betød, at solsiden (syd) befandt sig på den "rette", dvs. den højre, side.
Vore kirker har med få undtagelser koret orienteret efter øst, og stadigvæk er der mennesker, der insisterer på at blive begravet med kistens hovedende mod den hellige retning: øst.
[redigér] Se også
- NNØ - Nordnordøst - 22,5°
- ØNØ - Østnordøst - 67,5°
- ØSØ - Østsydøst - 112,5°
- SSØ - Sydsydøst - 157,5°
- SSV - Sydsydvest - 202,5°
- VSV - Vestsydvest - 247,5°
- VNV - Vestnordvest - 292,5°
- NNV - Nordnordvest - 337,5°