Tvangsakkord

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tvangsakkord er en akkord der er stadfæstet af skifteretten. Dette medfører at akkorden har virkning for alle skyldnerens kreditorer, der har krav omfattet af akkorden.

Indholdsfortegnelse 1 Akkordens indhold 2 Berettigede personer 3 Akkordproceduren 3.1 Beskikkelse af tillidsmænd 3.2 Tillidsmandsrapporten 3.3 Skriftlig begæring til skifteretten 3.4 Skifterettens åbning af akkordforhandlinger 3.5 Afstemning 3.6 Tvangsakkordens retsvirkning 4 Krav 4.1 Omfattede krav 4.2 Krav, der ikke er omfattet 4.3 Krav, der bortfalder 5 Kilder

[redigér] Akkordens indhold

En tvangsakkord findes som udgangspunkt som

• Moratorium (udsættelse af betaling),
• Almindelig akkord (nedsættelse af gæld med en bestemt andel) eller
• Likvidationsakkord (eftergivelse af gæld ikke indfriet ved fordeling af skyldneres formue).

Ovenstående typer kan kombineres således at skyldneren f.eks. både får udsættelse af betaling og nedsættelse af gælden. Det er et krav efter konkursloven (KL) at akkordsatsen er mindst 25 % (dvs. nedsættelse af gælden højest er 75 %).

[redigér] Berettigede personer

Både fysiske og juridiske personer kan anmode om tvangsakkord. Er der i et selskab en eller flere personlige hæftelser, skal disse personer først erklæres konkurs. Et kommanditselskab kan altså ikke anmode om tvangsakkord før komplementaren er under konkurs.

[redigér] Akkordproceduren

Proceduren for at opnå en tvangsakkord er i grove træk følgende:

1. Skyldneren retter henvendelse til skifteretten mhp. beskikkelse af sagkyndige tillidsmænd.
2. Tillidsmændende udarbejder en rapport over skyldneres status.
3. Skriftlig begæring indsendes til skifteretten.
4. Skifteretten åbner akkordforhandlinger hvis en række betingelser er opfyldt.
5. Der afholdes afstemning blandt kreditorerne.
6. Tvangsakkorden får retsvirkning såfremt den vedtages af kreditorerne og stadfæstes af skifteretten.

[redigér] Beskikkelse af tillidsmænd

Som udgangspunkt skal der vælges to tillidsmænd; en faglig sagkyndig og en regnskabsmæssig sagkyndig. Skifteretten kan dog beslutte at der kun skal vælges en tillidsmand. Antages en registreret eller statsautoriseret revisor til regnskabsmæssig sagkynding, skal denne ikke beskikkes af skifteretten.

[redigér] Tillidsmandsrapporten

Rapporten skal som det første indeholde en oversigt over skyldnerens økonomiske status. Der skal være en opgørelse af de af skyldnerens aktiver, der vil blive omfattet af akkorden samt en angivelse af opgørelsesmetoden. Derudover skal der være en opgørelse over skyldnerens kreditorer, skyldnerens gæld, særlige fortrinsstillinger for enkelte kreditorer samt eventuelle pantesikkerheder.

Dernæst skal der i rapporten være en beskrivelse af de forretningsmæssige årsger til ansøgning om tvangsakkord, samt om tillidsmændene har fået de oplysninger, der har været nødvendige for at udarbejde rapporten. Hvis der er dispositioner der forventes omstødt ved en tvangsakkord, skal disse nævnes.

Til sidst skal der være tillidsmændendes vurdering af rimeligheden af tvangsakkorden samt sandsynligheden for, at skyldneren overholder akkorden. Der skal også være en vurdering af den forventede akkordstørrelse såfremt skyldneren erklæres konkurs.

[redigér] Skriftlig begæring til skifteretten

For at få åbnet akkordforhandlinger skal der indsendes en skriftlig begæring til skifteretten. For det første skal tillidsmandsrapporten vedlægges. For det andet skal der vedlægges en erklæring fra skyldnerens kreditorer. Denne erklæring skal tiltrædes af mindst 40 % af kreditorerne, og de tiltrædende kreditorer skal repræsentere mindst 40 % af skyldnerens gæld.

[redigér] Skifterettens åbning af akkordforhandlinger

Skifteretten kan nægte at åbne akkkordforhandling hvis

• der af en eller anden årsag ikke er udsigt til at akkorden bliver vedtaget, stadfæstet eller opfyldt,
• de fornødne oplysninger ikke er forelagt skifteretten,
• tillidsmandsrapporten ikke er tilfredsstillende,
• skyldneren ikke stiller sikkerhed for omkostninger i forbindelse med akkordforhandlinger på opfordring af skifteretten eller
• skylderen ikke underkaster sig et KL § 15 tilsyn (dvs. ikke må foretage væsentlige dispositioner uden tilsynets godkendelse) på opfordring af skifteretten.

Når akkordforhandlingerne er åbnet indrykkes proklama i Statstidende med opfordring til at kreditorer anmelder deres krav. Dette proklama er ikke præklusivt. Individualforfølgning er udelukket for kreditorer med krav omfattet af akkorden efter åbning af akkordforhandlinger.

Skyldnerens rådighed over sine aktiver ændres ikke direkte som følge af åbning af akkordforhandlinger, men dispositioner efter åbningen kan have betydning ved en eventuel efterfølgende konkurs.

[redigér] Afstemning

Kreditorer, hvis krav er omfattet af akkorden (jf. nedenfor), stemmer om akkordforslaget. Alt afhængigt af akkordens type gælder der forskellige stemmeregler. Der skal dog under alle omstændiger foreligge tiltrædelse fra mindst 60 % af de stemmeafgivende kreditorer (blanke tæller ikke med). Derudover gælder at,

• er der tale om en almindelig akkord, skal de tiltrædende kreditorer repræsentere mindst 100 % af gælden fratrukket akkordsatsen, dog mindst 60 % (dvs. reelt mellem 60 % og 75 %, hvis akkordsatsen ligger mellem 25 % og 40 %),
• er der tale om en likvidationsakkord mindst 75 % af gælden, dog kun som ved almindelig akkord hvis der er tilsagt kreditorerne en mindstedækning i tilfælde af konkurs og
• er der tale om et moratorium skal de tiltrædende repræsentere mindst 60 % af gælden.

[redigér] Tvangsakkordens retsvirkning

Tvangsakkorden får retsvirkning hvis den vedtages af kreditorerne jf. ovenfor og stadfæstes af skifteretten. Skifteretten kan og skal nægte stadfæstelse i nogle særlige tilfæde. Stadfæstelse kan nægtes hvis

• en tredjemands begunstigelse af en kreditor har påvirket afstemningen,
• der er et misforhold mellem akkordsatsen og skyldneres økonomiske situation (i begge retninger),
• skyldneren utilbørligt har forringet sin formue i perioden op til tvangsakkordforhandlingerne,
• der ikke er udsigt til at akkorden vil blive opfyldt eller
• akkorden må antages at være til skade for en eller flere kreditorer.

Stadfæstelse skal nægtes af skifteretten hvis

• der har været fejl i akkordforhandlingsproceduren der må antages at have haft væsentlig indflydelse på udfaldet af forhandlingerne,
• akkorden er i strid med anden lovgivning eller
• skyldneren har givet fordele til enkelte kreditorer og dermed påvirket afstemningens resultat.

Når akkorden er vedtaget og stadfæstet har den retsvirkning for alle kreditorer, hvis krav er omfattet af akkorden. Også kreditorer, der først senere anmelder deres krav, er omfattet.

[redigér] Krav

Krav under en tvangsakkord opdeles i

• omfattede krav,
• krav, der ikke er omfattet, og
• krav, der bortfalder.

[redigér] Omfattede krav

Denne gruppe omfatter alle krav mod skyldneren der er stiftet inden åbning af akkordforhandlingerne jf. ovenfor, og ikke falder ind under de to øvrige grupper. Ved pantesikret gæld, der ikke indfries fuldt ud af pantet, havner det resterende krav i denne gruppe.

[redigér] Krav, der ikke er omfattet

I denne gruppe placeres pantesikrede krav, krav der ville være foranstillede i tilfælde af konkurs (rimelige omkostninger i forbindelse med akkordbehandlingen, gæld optaget med tilsynets godkendelse samt lønkrav) og som regel også småfordringer, der får deres gæld fuldt indfriet for at holde antallet af forhandlende kreditorer nede.

[redigér] Krav, der bortfalder

Gaveløfter, konventionalboder, der ikke udgør en erstatning for et tab, og krav på renter der er påløbet efter åbning af akkordforhandlinger og som skyldes krav der er omfattet af akkorden.

[redigér] Kilder

Kreditorforfølgning - material foged- og konkursret, Bo von Eyben og Peter Møgelvang-Hansen, 4. udgave