Træskonæb
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Træskonæbbet er et efterhånden sjældent medlem af storkefamilien. Den findes fra det nordlige Zambia til det sydlige Sudan men dog kun pletvist eftersom den foretrækker sumpede områder(specielt papyrussumpe). Dyret bliver op til 1,4 m høj og har et vingefang på omkring 2,5 m. Den voksne fugl har blålige fjer.
Navnet kommer af at fuglens næb er meget bredt og hårdt og ser ud til at være af træ. Kanterne er skarpe og bruges til at skære bytte over med. Træskonæbbet har en underlig angrebstaktik. Den står stille og kigger efter bytte i sumpen. Når den ser byttet(frøer, krokodilleunger eller lungefisk) kaster den af al sin kraft hovedet ned i byttet. Dette er måske den væsentligste grund til at dyret lever i papyrussumpene. På fastlandet ville sådan en taktik nemlig give voldsom hovedpine. Træskonæbbet lægger kalkhvide æg. Disse kan dog hurtigt blive overophedet og derfor vil moderen som regel dænge æggene til med slimede kølige sumpplanter. De nyfødte unger kan også blive overophedet og derfor kan moderen stå i flere timer med vingerne bredt som en parasol udover reden. Den kan også fylde næbbet med sumpvand og hælde det ud over ungerne for at køle dem af. Træskonæbbet kan blive helt op til 35 år i fangenskab.
