J.R.R. Tolkien
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
John Ronald Reuel Tolkien (3. januar 1892 - 2. september 1973) var engelsk forfatter og professor i engelsk sprog og middelalderlitteratur (primært folkevandringstiden). Han blev verdensberømt for sine eventyrlige romaner Hobbitten og Ringenes Herre. Han skrev også Tom Bombadils Eventyr. Posthumt er blandt andet udkommet Silmarillion, Roverandom og Efterladte historier.
Tolkien blev født i Sydafrika, men allerede da han var 3 år gammel flyttede familien tilbage til England på grund af faderens død. Tolkien fik sin uddannelse i Oxford, hvor han blev bachelor i 1915. Herefter gik Tolkien i 1915 ind i den engelske hær og deltog blandt andet i Slaget ved Somme i 1916. Han blev hjemsendt samme år efter at være blevet ramt af skyttegravsfeber. I 1919 tog Tolkien sin master degree fra Oxford. Efter at have arbejdet ved Oxford English Dictionary fra 1918-1920 blev han professor i engelsk ved universitetet i Leeds fra 1920-1925. I 1925 kom han til Oxford University, hvor han var professor i angelsaksisk fra 1925-1945 og professor i engelsk sprog og litteratur indtil 1959.
Tolkien var ekspert i angelsaksisk sprog (oldengelsk) og dermed beslægtede sprog (oldnorsk, oldtysk og gotisk) med hovedvægt på dialekter fra Mercia, den del af England, hvor han levede. Desuden var Tolkien ekspert i den litteratur der blev skrevet på disse sprog, især episke fortællinger og folkeeventyr.
Den dybe fascination af disse sprog var både hans profession og hans hobby. Den stammede fra hans barndom, hvor nogle af børnene han kendte snakkede 'Animalic', et sprog, hvor forskellige dyrenavne betød ting. Han lærte sig det sprog, og da det gik af mode, lavede han med nogle af sine venner sproget 'Nevbosh', hvilket betød 'new nonsense'. Senere gik han selv videre med Naffarin, men det forlod han igen, uden at nogen nogensinde fik af vide hvad noget af det betød. Senere gik han så videre med andre sprog. Han var tiltrukket af "den nordiske tradition", som inspirerede ham til omfattende læsning af de tilhørende myter og epos, hvilket førte frem til formulering af forskellige opfattelser af myternes betydning og deres relation til sproget, samt vigtigheden af historier, en interesse han delte med sin gode ven C.S. Lewis. Disse forskellige perspektiver: sproget, den heroiske tradition, myterne og historien forenedes i hans betagende fortællinger.
Tolkien var stærkt inspireret af bl.a. Asetroen, hvilket fx. kan ses med Gandalf den Grå, som tydeligt er inspireret af Odin, som i Kvadet om Gråskæg er en gammel mand med stort gråt skæg.
I 1937 udkom Hobbitten, som var inspireret af de historier, han fortalte for sine tre børn på sengekanten. Bogens hovedperson var hobbitten Bilbo Sækker, som bekæmpede drager og blev bærer af Ringen over alle Ringe.
Trilogien Ringenes Herre udkom i 1954-1955. Er udnævnt som det tyvende århundredets største skønlitterære værk, og overgik hermed så anerkendte navne som George Orwell og James Joyce.
Bøgerne er basis for den Tolkien-feber, der greb det meste af verden efter den seneste filmatisering bestående af tre film af instruktøren Peter Jackson: "Ringenes herre I, Eventyret om ringen" havde premiere julen 2001, julen året efter i 2002 fulgte "Ringenes herre II, De to tårne" og julen 2003 sidste del, "Ringenes herre III, Kongen vender tilbage".
Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer. |