Wikipedia-diskussion:Stilmanual

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Indholdsfortegnelse 1 Angivelse af tal 2 Alfabetisk rækkefølge internt i artikler? 3 Historisk nutid? 4 Billeder 5 Se også typografien 6 Royale navne og titler 7 Stednavne til artikler 7.1 Stednavne 8 Kilder/henvisninger eller eksterne henvisninger ? 9 Flertydige artikler 9.1 Diskussion om udformning 9.2 Forslag til udformning 9.2.1 Nr. 1 9.2.2 Nr. 2 9.2.3 Nr. 3 9.2.4 Nr. 4 9.2.5 Nr. 5 10 Anbefalet længde af afsnit? 11 Se også, hvis der er links i teksten? 12 Større tabeller 13 Lænker/henvisninger eller "links" 13.1 Forslag: Links i stedet for henvisninger 14 Droppe "(flertydig)"-artikler 15 Skabeloner, infobokse 16 Sprog generelt 17 Link hvortil 18 Overskrifter som spørgsmål 19 Links 20 Om fodnoter 21 Diskografier

[redigér] Angivelse af tal

Tal alene er jo reserveret til årstal, så hvordan skal tal angives?

Her er nogle forslag:

• Fire, minus fire og ethundredeogotteogtyve - uhensigtsmæssig ved store tal. Er i brug. Benyttes på den engelske Wikipedia. Kan give problemer med overlappende artikler f.eks. er Nitten også en japansk kunstorganisation.
• Tallet 4, Tallet -4 og [tallet 128]] - let at bruge ved store tal. Mundret. Claus Sørensens favorit
• 4 (tal), -4 (tal) og 128 (tal) - let at bruge. Følger måske mere den almene praksis på Wikipedia.
• Fire (4), minus fire (-4) og ethundredeogotteogtyve (128)- uhensigtsmæssig ved store tal.
• 4 (fire), -4 (minus fire) og 128 (ethundredeogotteogtyve)- uhensigtsmæssig ved store tal.

Ved lange tal er der dog brug for en navnekonvention , da man også kunne skrive et-hundrede-otte-og-tyve eller hundrede-otte-og-tyve.

Det er lettere at få det på plads nu og flytte de eksisterende nu end senere. Claus Sørensen 20. aug 2003 kl.09:37 (CEST)

Jeg stemmer på 4 (tal). Flest fordele, færrest ulemper, tættest på eksisterende konventioner.JøhP 20. aug 2003 kl.11:38 (CEST)

jeg stemmer på -4,145.832.7 (tal)

Jeg er enig med de to andre herover Malene 20. aug 2003 kl.17:18 (CEST)

Jeg kan egentlig bedst lide fire, men ved tal over tyve begynder det at blive upraktisk, så den næstbedste løsning syntes jeg er 4 (tal) da den kommer tættest på de eksisterende konventioner. Jeg foreslår at en eller anden tilføjer lidt om angivelse af til i vores stilmanual. -- Christian List 24. aug 2003 kl.20:13 (CEST)

[redigér] Alfabetisk rækkefølge internt i artikler?

I mange tilfælde vil man som forfatter prioritere sine afsnit efter betydning, og ikke opsætte underrubrikker mv. alfabetisk, bortset fra i oversigtsartikler.

Men når man når ned til f.eks. "Se også" hersker der vild forvirring hos forskellige forfattere. Jeg er selv begyndt at anbringe interne links alfabetisk frem for på forhånd at skønne over relevansen, men savner lidt retningslinjer.

Hvad med f.eks. et underafsnit til afsnittet om Links mellem artikler: "Hvis ikke du prioriterer og kommenterer dine links, bør du vælge at anføre dem i alfabetisk orden."

Det lyder som en god ide, det syntes jeg godt vi kan tilføje. -- Christian List 11. okt 2003 kl.22:56 (CEST)

Et PS om noget helt andet om stil: er der ikke en behjertet administrator, der vil tilføje det manglende mellemrum efter kolonnet i den gennemgående overskrift (pagetitle) samt fjerne det fejlagtige punktum efter (subtitle) - begge fejl, jf. RO 2001 §§ 41(2) og 58, kan umiddelbart ses øverst på siden.

Hvad siger I? Villum Sejersen 11. okt 2003 kl.09:59 (CEST)

Se svar på din diskussionsside. -- Christian List 11. okt 2003 kl.22:56 (CEST)

[redigér] Historisk nutid?

Jeg krummer altså tæer, når jeg læser biografier og historiske artikler, skrevet i nutid. F.eks. Den_store_nordiske_krig. Måske lige bortset fra i visse artikler med små børn som målgruppe og om nulevende personer. Er det ikke her, der burde stå noget om det? Villum Sejersen 16. sep 2004 kl. 08:21 (CEST)

---

For et halvt års tid siden var der en bruger som systematisk gennemgik "Begivenheder" (på den og den dato / det og det år) og rettede historisk nutid til datid. Jeg gjorde dengang indsigelse, idet jeg påpegede at det i sådanne lister er alm. brug med nutid (også på andre sprog). Om brugen i andre artikler vil jeg ikke gerne udtale mig kategorisk.

Sebastjan 16 sep. 2004 kl. 08:40 (CEST)

---

Jeg vil også nødig være sprogligt skråsikker på andres vegne; og jeg havde slet ikke lister i tankerne. Men man kan vel i det mindste give forfatterne det gode råd, at de bør være konsekvente i deres valg hele artiklen igennem? Villum Sejersen 23. sep 2004 kl. 07:49 (CEST)

Godt råd. For et stykke tid siden indførte jeg en person på de relevante datoer og årstal for fødsel og død. Første sted brugte jeg historisk nutid, andet sted havnede jeg i en liste, hvor der var brugt datid. Det valg fulgte jeg så også selv. --Troels Nybo 23. sep 2004 kl. 08:01 (CEST)

[redigér] Billeder

I afsnittet om illustrationer står der, at billeder bør have en bredde på ca. 300 pixels. Er det det viste billede der hentydes til? Eller er det mon billedet i filen, der menes? På Commons står der gennerelt, at fotos bør være i JPEG-format og i så høj opløsning som muligt. --Rune Magnussen 10. apr 2005 kl. 23:36 (CEST)

Det syntes jeg du har ret i. Jeg ved ikke lige hvor de der 300 pixels stammer fra, så nu har jeg fjernet det, og ændret et par andre ting. Jeg tror det er lidt mere informativt nu. --Christian List 11. apr 2005 kl. 05:03 (CEST)

Jeg synes også i almindelighed, at 300 px er for meget på siderne. Det kan forstyrre tekstlæsningen omkring billedet. Jeg bruger i stedet 'thumb|150/200 px'. Det uploadede billede kan jo godt være større. Så kan læserne jo selv klikke, hvis de har brug for at se det større format.--Kurt L 22. apr 2005 kl. 17:28 (CEST)

Jeg synes 300 pixel på billeder er for store, især i starten af artiklerne. Man kan jo klikke for at få dem forstørret--Philo 25. maj 2006 kl. 22:54 (CEST)

[redigér] Se også typografien

Det almindelige synes at være, at skribenter opsætter "Se også" som punkopstilling med en linje mellem hver punkt.Det er også én af anbefalingerne i stilmanualen.

Eksempel:

• Første se også
• Anden se også

Den anden anbefaling hér er, at opsætte flere punkter på række med komma imellem.

Eksempel:

• Første se også, Anden se også.

Jeg vil foretrække den sidste - men måske med lodret streg | mellem punkterne:

Eksempel:

• Første se også | Anden se også

Dette vil betyde, at "Se også" kommer til at fylde mindre, og derved adskiller sig fra fx Henvisninger, Litteratur og andet.

Det er jo også denne metode der anvendes på fx Wikipedia-forsiden, i forbindelse med interne link-henvisninger. På denne måde får vi et ensartet design.

Jeg kan dog konstatere, at når jeg bruger 'streg-metoden' bliver det rettet af andre. Så det er måske ikke god latin at gøre det? --Kurt L 22. apr 2005 kl. 17:24 (CEST)

Pipes (|) bruges vist kun i kategorilinjen i toppen af siden, så det er da ikke specielt ensartet at bruge dem i "Se også"-listerne? --Palnatoke 22. apr 2005 kl. 17:32 (CEST)

Pipelines eller ikke, det er selvfølgelig smagssag. Men mit egentlige synspunkt er linje-opstillingen. Prøv fx at se hvor mange steder den bruges i dag på forsiden. --Kurt L 22. apr 2005 kl. 17:41 (CEST)

Det er vist ganske almindeligt at forsidens typografi afviger fra indholdets - både på nettet og i den analoge verden. --Palnatoke 22. apr 2005 kl. 17:50 (CEST)

[redigér] Royale navne og titler

Under dronning Ingrid med flere drøftes p.t. spørgsmålet om, hvordan royale navne skal anføres som indgang. Der er ikke rigtig konsekvens i det i øjeblikket. Dronning Margrethe redirectes til Margrethe 2., Fhv. kong Konstantin har direkte opslag på Konstantin, Mary findes under kronprinsesse Mary. Kong Frederik skal søges under Frederik 9. og ikke under Kong Frederik 9.

Problemet er jo, at også royale titler kan skifte, nu fx. Mary, der først var Donaldson, så kronprinsesse og (engang) dronning. Hun skal i dag søges under kronprinsesse Mary. Og hvad med Anne-Marie (ingen artikel endnu), skal hun i givet fald skrives som Anne-Marie, prinsesse Anne-Marie, dronning Anne-Marie eller forhenværende dronning Anne-Marie?

Jeg foreslår

• Da næsten alle navne - også de kongelige - kan tilhøre flere personer, ligesom det kan være pige-/drengenavne, skal indgangen være fornavnet.
• Der sættes ikke titel i artikelnavnet.
• Der laves en flertydig artikel der så kan henvise til relevante personer, som fx Frederik
• Når der er nået til enighed om navne-konventionen, skrives der et afsnit om det i stilmanualen.

Venligst --Kurt L 24. apr 2005 kl. 13:23 (CEST)

Systemet fungerer da fint: Regenter findes under navn og nummer, andre findes under det navn, de almindeligvis kaldes. --Palnatoke 24. apr 2005 kl. 13:34 (CEST)

Jeg kan heller ikke se problemet. Hvis de skifter titel så flytter vi bare artiklen til den nye titel. --Christian List 24. apr 2005 kl. 16:44 (CEST)

Jeg vil gerne lige genoptage denne debat. Der kom nemlig ingen løsning på, hvorfor Dronning Ingrid skal findes under Dronning Ingrid - og ikke Ingrid 1. eller tilsvarende.

Og nu vi er ved det, så syntes jeg at have læst, at netop regenter skal skrives under navn og nummer. Jeg faldt nemlig over en (rød) reference til Alexander II - men det skal vel være til [[Alexander 2.|Alexander II]], hvis det endelig skal være? --Morten Barklund 20. sep 2005 kl. 11:27 (CEST)

Dronning Ingrid er bedst kendt som Dronning Ingrid - derfor er hun at finde i artiklen Dronning Ingrid. Hun var ikke regent, så derfor er der intet nummer. --Palnatoke 20. sep 2005 kl. 11:59 (CEST)

[redigér] Stednavne til artikler

Jeg vil foreslå, at dette tilføjes manualen i indledningen under Artikler:

[redigér] Stednavne

Når du skriver artikel om gader, institutioner, virksomheder, forlystelsessteder og lignende, er det en god ide også at skrive i hvilken by og evt. land de ligger. Artiklerne læses jo af folk fra hele landet. Det er derfor hensigtsmæssigt, at de kan stedfæste lokaliteten.

For eksempel (konstruerede):

• Nordisk Film er verdens ældst eksisterende filmselskab. Det ligger i København.
• Jægergården var en gammel skovridergård fra 1724, som lå i den sydlige del af Århus.
• Palads Teatret er en biograf. Beliggenhed, Tordenskjoldsgade i Århus.
• Agnetha Fältskog (født 5. april 1950 i Jönköping, Sverige). Svensk sanger. Tidligere medlem af musikgruppen ABBA.

Er der kommentarer til dette? --Kurt L 30. apr 2005 kl. 00:15 (CEST)

Lyder fint (jeg har lige ændret en enkelt formulering), sæt bare det ind. --Christian List 30. apr 2005 kl. 01:44 (CEST)

Meget fint. Eksemplet med Agnetha Fältskog bør dog se således ud (undgå telegramstil, og sørg for at linke til fødselsdatoen, professionen og gruppen først i artiklen):

Agnetha Fältskog (født 5. april 1950 i Jönköping, Sverige) er en svensk sanger. Hun var tidligere medlem af musikgruppen ABBA.

Tilsvarende bør der også linkes til andre vigtige ord, fx "filmselskab" og "biograf" i de andre eksempler.

Skriv også noget om flertydighed og om hvordan det kan være nødvendigt at lade et bynavn eller lignende indgå i selve artiklens navn.

- Kåre Thor Olsen (Kaare) 30. apr 2005 kl. 02:16 (CEST)

[redigér] Kilder/henvisninger eller eksterne henvisninger ?

Er det ikke dobbeltkonfekt når stilmanualen anviser at skrive ==Eksterne henvisninger== istedet for ==Kilder/henvisninger:== som der også står i overskriften til afsnittet? Jeg mener alle interne henvisninger enten skal fremgå som links fra teksten, fra en kategori, eller fra et ==Se også:== afsnit, eller fra interwikilinks i sidemenuen.

I det mindste vil jeg foreslå at begge dele skal være iorden, men helst vil jeg droppe ==Eksterne henvisninger== som (i mit øre) er dårligt sprog. vh. Nico 29. maj 2005 kl. 14:30 (CEST)

Jeg har altid troet at der skulle stå: ==Kilder/referencer==? mvh --Glenn 29. maj 2005 kl. 15:02 (CEST)

Se afsnittet Wikipedia:Stilmanual#Kilder/henvisninger; ==Kilder/referencer== synes jeg også er brugbar Nico 29. maj 2005 kl. 15:52 (CEST)

Godt at du bringer det op, for jeg har næsten glemt, hvorfor jeg hele tiden skriver: Eksterne henvisninger/kilder - men nogen fortalte om det engang. Og det virker lidt tungt i det. Dog er der forskel på en henvisning og en kilde, så jeg vil foreslå, at man undlader 'eksterne' og lader det være underforstået. Der er også nogle, der anbringer eksterne henvisninger i selve teksten, hvilket jeg finder lidt farligt - de bør samles i dette specielle afsnit.--hansjorn 29. maj 2005 kl. 18:13 (CEST)

Jeg synes at det er vigtigt eksplicit at understrege når der er tale om eksterne henvisninger, så læseren er forberedt på at de fører væk fra Wikipedia. Om der skal stå "Kilder/eksterne henvisninger" eller bare "Eksterne henvisninger" må komme an de pågældende henvisninger er brugt som kilder til stoffet i artiklen eller ej. Byrial 29. maj 2005 kl. 19:19 (CEST)

Programmet markerer jo tydeligt når en aktiv henvisning er ekstern med en lille firkant med en pil, f.eks: sfu så det argument er ligesom faldet væk med mediawiki 1.4 - vh. Nico 29. maj 2005 kl. 20:08 (CEST)

Du forudsætter at pilen altid vil være der og at vores brugere overhovedet ved hvad den betyder, men ingen af delene kan man tage for givet. Med andre ord: jeg er enig med Byrial. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 29. maj 2005 kl. 20:15 (CEST)

Selvom det er tydeligt for os, så er det ikke nødvendigvis tydeligt for brugere, som kommer på siden for første gang. Jeg vil også beholde "Eksterne henvisninger", men jeg er ikke tilhænger af "Kilder/eksterne henvisninger" eller "Eksterne henvisninger/Kilder". Jeg synes, at disse skal adskilles til to afsnit, da det er mere tydeligt hvilken side, der er kilden. --Maitch 29. maj 2005 kl. 20:20 (CEST)

[redigér] Flertydige artikler

[redigér] Diskussion om udformning

Er der nogen andre end mig, der har lagt mærke til at vores flertydige artikler virker højst rodede at se på. Jeg synes, at det er unødigt besværligt at afkode de forskellige meninger af et ord, som det er nu. Se fx Persona eller Columbia. Man skal pinedød læse al tekst for at finde den mulighed man skal bruge. --Anjoe (Anders) 3. jun 2005 kl. 22:45 (CEST)

Jeg synes ikke det er så slemt; det skal jeg også i mit papirleksikon. Hvad foreslår du som alternativ? - Kåre Thor Olsen (Kaare) 3. jun 2005 kl. 22:54 (CEST)

Hmm, tag fx Columbia:

Columbia bruges i flere betydninger:

1. Colombia - land i Sydamerika
2. Columbia (rumfærge) - navn på rumfærge fra NASA
3. Columbia (South Carolina) - by i South Carolina, USA
4. Columbia University - amerikansk universitet
5. Britisk Columbia - canadisk provins
6. District of Columbia - distrikt i USA

===Se også===

• Ovenstående betydninger er alle afledt af efternavnet på Christoffer Columbus.

---

Dette er en artikel med en flertydig titel. Det vil sige en artikel, der alt efter betydning henviser til andre artikler med det egentlige indhold. Hvis du fulgte en henvisning hertil, så gå venligst tilbage og ret henvisningen til at pege på den rigtige artikel. (Se alle artikler, hvis navn begynder med "Stilmanual").

Det er forresten et format, der ligner noget der alligevel bruges i mange af de flertydige artikler, det er bare ikke tilladt endnu. --Anjoe (Anders) 3. jun 2005 kl. 23:11 (CEST)

Jeg synes det er et bedre forslag, hvis du kan løse dette problem. Hvad hvis nu et opslagsord er beskrevet inde i en artikel, men har et helt andet artikel navn. F.eks. har vi problemet med "Tiger" og "Mac OS X". Kan du give et forslag til hvordan Tiger (flertydig) skulle skrives. --Maitch 3. jun 2005 kl. 23:20 (CEST)

Tjae, - egentlig synes jeg der skulle oprettes en redirect fra fx Tiger (styresystem) til Mac OS X#Mac OS X 10.4 "Tiger", hvis det er muligt. District of Columbia ovenover viderestiller jo også bare til Washington DC. --Anjoe (Anders) 3. jun 2005 kl. 23:36 (CEST)

Det er desværre ikke teknisk muligt at lave en redirect til et afsnit i en artikel. --Maitch 3. jun 2005 kl. 23:40 (CEST)

Jamen, i så fald mener jeg, at linket og den nødvendige tekst kunne stå under 'Se også', som i eksemplet ovenover, eller under en lign. overskrift som 'Andre betydninger'. Hvis der ikke er lavet eller i det mindste planlagt en side med forklaring, så må man vel nærmest gå ud fra at den pågældende betydning ikke er så vigtig som de andre. Eller hvad? En anden løsning kunne være: [[Mac OS X#Mac OS X 10.4 "Tiger"|Tiger (styresystem)]] --Anjoe (Anders) 3. jun 2005 kl. 23:52 (CEST)

Det er muligt at lave henvisning til et afsnit; Prøv [[Wikipedia:Stilmanual#Flertydige artikler]] Wikipedia:Stilmanual#Flertydige artikler vh. Nico 4. jun 2005 kl. 00:01 (CEST)

Ikke i en redirect. --Maitch 4. jun 2005 kl. 00:02 (CEST)

Jeg køber den sidste. Jeg vil dog hellere have punktopstilling end nummerering. Nedenunder har jeg så vist hvordan det vil se ud med styresystemet i praksis. --Maitch 4. jun 2005 kl. 00:02 (CEST)

Tiger har flere betydninger:

• Tiger - et rovdyr.
• Tiger (kampvogn) - en tysk kampvogn fra 2. verdenskrig.
• Tiger (styresystem) - en version 10.4 af Apple Computers styresystem Mac OS X.
• Tiger (butik) - en kæde af forretninger med varer til en ti'er.
• Tiger Woods - en golfspiller.

Punkt- eller talsystemet er en smagssag, og for så vidt slet ikke vigtigt. Omvendt er det en fordel at holde andre links end de relevante nede til et minimum, så de ikke kan forvirre. Ovenstående ville dog være fuldt ud acceptabelt for mig. --Anjoe (Anders) 4. jun 2005 kl. 00:15 (CEST)

Enig - denne opstilling er langt mere brugervenlig - også thumbs up fra mig. Mvh Malene Thyssen 4. jun 2005 kl. 00:18 (CEST)

Mit foretrukne format er:

Tiger har flere betydninger:

• Tiger er et rovdyr.
• Tiger er en tysk kampvogn fra 2. verdenskrig.
• Tiger er en version 10.4 af Apple Computers styresystem Mac OS X.
• Tiger er en kæde af forretninger med varer til en ti'er.
• Tiger Woods er en golfspiller.

Se for øvrigt også se en:Tiger (disambiguation) for et eksempel på man kan opdele en sådan side med overskrifter når der er rigtig mange betydninger. Byrial 4. jun 2005 kl. 03:13 (CEST)

At have de relavante links med fed, for at markere dem, kunne være en rigtig god idé! Det er bare ærgeligt, som jeg ser det, at man ikke kan se forskel på de 4 øverste links til venstre - der alle fremstår som 'tiger'. Er det ikke et problem for funktionaliteten? Udgangspunktet var at finde frem til et format, hvor afkodningen kan foregå så hurtigt som muligt for læseren. --Anjoe (Anders) 4. jun 2005 kl. 10:06 (CEST)

Jeg synes ikke at det et problem. Der er i mit eksempel bevidst lavet henvisninger fra nøgleord (rovdyr, kampvogn, Mac OS X, forretning, golf) i samtlige betydningsforklaringer for at få disse fremstå klarere (foruden selvfølgelig også at kunne bruges som henvisninger). Byrial 4. jun 2005 kl. 10:57 (CEST)

Hvis jeg var en uerfaren besøgende, så ville jeg ikke forstå, hvad der skulle trykkes på. I det hele taget er det forvirrende at skjule links bagved en upræcis tekst. Man ved ikke, hvor det sender én hen. Man kunne også spukulere på om man skulle trykke på 'rovdyr' for at komme til 'tiger', altså om der bagved rovdyr var en [[Tiger|rovdyr]]. --Anjoe (Anders) 4. jun 2005 kl. 11:10 (CEST)

Ved nærmere eftertanke, er jeg kommet frem til, at det er en god idé at markere et ledeord bagved linket. Altså at følgende løsning er acceptabel for mig:

Tiger har flere betydninger:

• Tiger – et rovdyr
• Tiger – en tysk kampvogn fra 2. verdenskrig
• Tiger – en version af Apple Computers styresystem Mac OS X
• Tiger – en kæde af forretninger med varer til en ti'er
• Tiger Woods – en golfspiller

Selvom jeg stadig synes, at det er uoptimalt at linkene skjules, så ordnes problemet ved at der ingen alternative links er. Pointen er at undgå at forvirre den besøgende: en:KISS! Skriv hvis du (Byrial) kan gå med til dette kompromis. --Anjoe (Anders) 4. jun 2005 kl. 13:12 (CEST)

Beklager meget, men jeg kan ikke se noget problem i at at have flere links. Og nej, jeg tror ikke på at den besøgende bliver forvirret. --Palnatoke 4. jun 2005 kl. 13:24 (CEST)

Sagen er bare, at når jeg kommer ind på en fletydig side, fx i den engelske udgave, så er det ikke noget jeg gider at bruge mere tid på end højst nødvendigt. Hvis man fx ved man vil frem til en artikel om den tyske kampvogn (det kan være fordi man er ved at skrive en historieopgave) så gider man ikke at læse alt tekst igennem for at finde den rigtige mening. Man har lyst til at scanne siden for det brugbare link og komme videre. Hvis du ser på rodede sider som Tiger, Persona eller Columbia, så mener jeg at det kunne gøre en stor forskel at forsimple dem i henhold til en af de ovenstående forslag. --Anjoe (Anders) 4. jun 2005 kl. 13:43 (CEST)

Hvis jeg ser på en:Tiger (disambiguation), så får jeg i høj grad lyst til at scanne siden for det brugbare link og komme videre. Det hjælper naturligvis ikke at der er noget i stil med 39 forskellige betydninger på den side. Til gengæld kan jeg ikke se hvad problemet er ved de sider, du nævner - de er simple og overskuelige. --Palnatoke 4. jun 2005 kl. 13:59 (CEST)

Nå ja, at du henviser til en grotesk rodet engelsk side, ændrer jo ikke på det faktum at de sider jeg henviste til er bare lidt rodede :) Men i det hele taget kunne jeg godt tænke mig at påtage mig en oprydning i 'Kategori:Flertydig', idet mange sider slet ikke er formateret til noget der ligner standard. (tag fx Radikal, Buk eller Bunker). I den anledning kunne jeg dog godt tænke mig at arbejde ud fra et optimalt format, så det hele ikke skal gøres om igen på et andet tidspunkt. --Anjoe (Anders) 4. jun 2005 kl. 14:25 (CEST)

Jeg synes at det er dårligt at fjerne andre henvisninger end dem til de enkelte betydninger af opslagsordet. Hvis det for eksempel er tiger-kampvogne man søger oplysninger om, vil man slet ikke kunne komme videre uden en henvisning til kampvogn, da der endnu ikke er lavet artikler om tiger-modellerne.

Det må være til at finde ud af for faste læsere hvis henvisningerne til de enkelte betydninger står først og er fremhævet med fed skrift. Og førstegangslæseren vil sikkert også finde ud af det efter måske at have valgt forkert et par gange. Nok skal vi være brugervenlige, men alt behøver ikke at simplificeres til det lavest mulige niveau.

Du har ret i at der trænger til oprydning i flertydig-artiklerne. Bunker er dårlig fordi der ikke henvisninger væk fra den - så opfordringen i teksten indsat fra flertydig-skabelonen er umulig at efterleve. Buk og radikal handler om de pågældende ord, og burde ikke have været markeret som flertydig. Byrial 4. jun 2005 kl. 15:24 (CEST)

Min holdning er, at der ikke skal være skjulte parenteser i starten, da det ser ud som om, at samtlige links peger på det samme sted. Det er ikke særligt brugervenligt, og siderne er til for at hjælpe brugeren, ikke forvirre dem. Det skal også være muligt at linke i beskrivelsesteksten, da det kunne hjælpe brugeren hen på et overordnet emne. Jeg vil gerne indføre en regel om, at beskrivelsesteksten kun må være på en sætning. Det eneste teksten skal beskrive er, hvordan dette link er anderledes i forhold til de andre. Mange flertydige er godt i gang med at forklare om emnet, hvilket hæmmer overskueligheden. --Maitch 4. jun 2005 kl. 18:17 (CEST)

Jeg er enig med Maitch. En flertydig-side er et hjælpemiddel til at skelne mellem flere forskellige artikler der alle har det samme naturlige opslagsord. Med den præmis er det meningsforstyrrende at skjule navnene på de artikler der henvises til. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 4. jun 2005 kl. 18:32 (CEST)

Enig, ingen skjulte parenteser i flertydige artikler, tak. Jeg synes heller ikke at et emne skal have en meget lang beskrivelse i den flertydige artikel, men det er ikke muligt at definere "en linje", da det jo er afhængigt af bredden på læserens browservindue, så her må vi nok finde en anden rettesnor. Og naturligvis skal der kunne henvises til andre end de flertydige artikler selv. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 4. jun 2005 kl. 23:44 (CEST)

Med hensyn til begrænsningen af beskrivelsen, så skrev jeg sætning og ikke linje. Det jeg mener er, at man kan skrive lige så meget man vil, men ikke længere end til det første punktum. --Maitch 4. jun 2005 kl. 23:53 (CEST)

Af de tidligere foreslåede ordninger for tiger foretrækker jeg en lille modifikation af den førstnævnte, altså:

Tiger har flere betydninger:

• Tiger - et rovdyr.
• Tiger (kampvogn) - en tysk kampvogn fra 2. verdenskrig.
• Tiger (styresystem) - en version 10.4 af Apple Computers styresystem Mac OS X.
• Tiger (butik) - en kæde af forretninger med varer til en ti'er.
• Tiger Woods - en golfspiller.

Men jeg ville allerhelst have at der stod:

• Den tyske kampvogn Tiger (kampvogn)
• Et styresystem ved navn "Tiger" til Apple Computer
• Butikskæden Tiger (butik), der sælger varer til en ti'er.
• Golfspilleren Tiger Woods.

Den første linie med rovdyret skulle ikke være der, fordi tiger skulle føre direkte dertil, hvor der så var en {{harflertydig}} --Sir48 (Thyge) 5. jun 2005 kl. 01:11 (CEST)

Den oprindelige kritik gik på at vores flertydigsider er for rodede og besværlige at afkode. Jeg synes at det kan afhjælpes ved at skrive enkle sætninger hvor navnet på de artikler der henvises til, er skjult bag det fletydige ord uden parenteser eller andre tilføjelser. Flere siger imidlertid at de finder det meningsforstyrrende ikke at vise artikelnavnene, og så er man nemt tilbage til det rodede. Hvad siger I til nedenstående model? Den kombinerer den enkle beskrivelse med en efterfølgende ubeskåret henvisning

Tiger har flere betydninger:

• Tiger er et rovdyr. Se tiger.
• Tiger er en tysk kampvogn fra 2. verdenskrig. Se Tiger (kampvogn)
• Tiger er en version 10.4 af Apple Computers styresystem Mac OS X. Se Mac OS X#Mac OS X 10.4 "Tiger".
• Tiger er en kæde af forretninger med varer til en ti'er. Se Tiger (butik).
• Tiger Woods er en golfspiller. Se Tiger Woods.

Byrial 6. jun 2005 kl. 22:55 (CEST)

Det ser også rigtig godt ud. --Sir48 (Thyge) 6. jun 2005 kl. 22:59 (CEST)

Puristen i mig råber op om at selve det, at en tekst er et hyperlink, gør ordet "se" overflødigt. Puristen får ikke lov til at bestemme denne gang. --Palnatoke 6. jun 2005 kl. 23:04 (CEST)

Dit forslag er et nøjagtigt kopi af hvad vores politik er nu. Se Tiger (flertydig). Den oprindelige kritik gik på, at man skulle læse teksten før man så linket. Dermed blev det foreslået, at linkene blev rykket frem forrest. Når linkene er rykket frem forrest er det hurtigere at afkode, hvilket link man søger, og dermed er det mere brugervenligt. Hvis man stadig er i tvivl, kan man læse teksten. Jeg synes helt klart det er mere overskueligt, hvis linkene kommer frem. --Maitch 6. jun 2005 kl. 23:08 (CEST)

Problemet er bare at nogle finder det vigtigt at det præcise navn på den artikel der henvises til, fremgår af henvisningen. Det forhindrer henvisningen i at indgå på en læsevenlig måde i beskrivelsen. Det synes dermed umuligt at gøre alle tilfredse. Jeg er nu udgået for flere ideer. (I øvrigt er puristen i mig helt med Palnatokes purist). Byrial 6. jun 2005 kl. 23:21 (CEST)

[redigér] Forslag til udformning

Der har nu været foreslået fem forskellige formater. Jeg vil gerne høre hvilke format, i bedst kan lide som en uformel afstemning. --Maitch 6. jun 2005 kl. 23:43 (CEST)

• Nr. 1 - Maitch 6. jun 2005 kl. 23:43 (CEST)
• Nr. 4 (evt. 5) - --Rune Magnussen 6. jun 2005 kl. 23:48 (CEST)
• Nr. 1 - Malene Thyssen 7. jun 2005 kl. 00:25 (CEST)
• Nr. 1 -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 7. jun 2005 kl. 00:28 (CEST)
• Nr. 1 --Jørgen 7. jun 2005 kl. 06:30 (CEST)
• Nr. 4, derefter nr. 5 --Sir48 (Thyge) 7. jun 2005 kl. 01:12 (CEST)
• Nr. 1 - Nico 7. jun 2005 kl. 07:24 (CEST)
• I prioriteret rækkefølge med bedste forslag først: 2, 5, 1, 3, 4. Byrial 7. jun 2005 kl. 07:44 (CEST)
• Nr. 5, og ellers nr. 2 --Palnatoke 7. jun 2005 kl. 08:06 (CEST)
• Nr. 5 - Kåre Thor Olsen (Kaare) 7. jun 2005 kl. 08:44 (CEST)
• Nr. 3a, og ellers nr. 1 - bortset fra at bindestregerne (-) skal være længere (–). --Anjoe (Anders) 8. jun 2005 kl. 00:07 (CEST)

Eftersom flertallet gerne ser en andet format, så har jeg sat en officiel afstemning i gang på Wikipedia:Afstemninger. Grunden til dette er, at jeg gerne ser en bred afstemning, så det evt. nyvalgte format har en stor opbakning, og ikke er noget som blev besluttet gemt væk i stilmanualen. --Maitch 10. jun 2005 kl. 15:48 (CEST)

[redigér] Nr. 1

Tiger har flere betydninger:

• Tiger - et rovdyr.
• Tiger (kampvogn) - en tysk kampvogn fra 2. verdenskrig.
• Tiger (styresystem) - en version 10.4 af Apple Computers styresystem Mac OS X.
• Tiger (butik) - en kæde af forretninger med varer til en tier.
• Tiger Woods - en golfspiller.

[redigér] Nr. 2

Tiger har flere betydninger:

• Tiger er et rovdyr.
• Tiger er en tysk kampvogn fra 2. verdenskrig.
• Tiger er en version 10.4 af Apple Computers styresystem Mac OS X.
• Tiger er en kæde af forretninger med varer til en tier.
• Tiger Woods er en golfspiller.

[redigér] Nr. 3

Tiger har flere betydninger:

• Tiger – et rovdyr
• Tiger – en tysk kampvogn fra 2. verdenskrig
• Tiger – en version af Apple Computers styresystem Mac OS X
• Tiger – en kæde af forretninger med varer til en tier
• Tiger Woods – en golfspiller

Nr. 3a

Tiger har flere betydninger:

• Tiger – et rovdyr
• Tiger (kampvogn) – en tysk kampvogn fra 2. verdenskrig
• Tiger (styresystem) – en version af Apple Computers styresystem Mac OS X
• Tiger (butik) – en kæde af forretninger med varer til en tier
• Tiger Woods – en golfspiller

[redigér] Nr. 4

Tiger har flere betydninger:

• Den tyske kampvogn Tiger (kampvogn)
• Et styresystem ved navn "Tiger" til Apple Computer
• Butikskæden Tiger (butik), der sælger varer til en tier.
• Golfspilleren Tiger Woods.

[redigér] Nr. 5

Tiger har flere betydninger:

• Tiger er et rovdyr. Se tiger.
• Tiger er en tysk kampvogn fra 2. verdenskrig. Se Tiger (kampvogn)
• Tiger er en version 10.4 af Apple Computers styresystem Mac OS X. Se Mac OS X#Mac OS X 10.4 "Tiger".
• Tiger er en kæde af forretninger med varer til en tier. Se Tiger (butik).
• Tiger Woods er en golfspiller. Se Tiger Woods.

[redigér] Anbefalet længde af afsnit?

Jeg synes stilmanualen burde indeholde en anbefaling af, hvor langt et afsnit (højst) bør være, og dermed hvornår man bør tænke på, at opdele en artikel i flere afsnit. Jeg ved godt, det kun kan være vejledende og det afhænger af den enkelte artikel; men når jeg læser på nettet, så synes jeg det er svært/besværligt og trættende, at læse længere tekster, hvor det er nødvendigt at scrolle op og ned, på skærmen.
Ideelt set mener jeg, at et afsnit bør kunne ses i browservinduet i sin helhed (ved 800x600 pixels). D.v.s. et afsnit burde så højst bestå af 20-25 linier. Lars Helbo

Enig. Mvh Malene Thyssen 12. aug 2005 kl. 13:52 (CEST)

Det lyder også fornuftigt for mig. Skal vi formulere den sådan, at der højest skal være 20-25 linier mellem hver af de overskrifter der laves med to gange to lighedstegn? Eller er det mindre "underafsnit" der ikke skal være større...? — Peo 12. aug 2005 kl. 13:57 (CEST)

Det er efter min mening ligegyldigt hvilken/hvilke overskrifttyper der bruges, da det bare er et spørgsmål om at få teksten brudt op. Mvh Malene Thyssen 12. aug 2005 kl. 14:16 (CEST)

[redigér] Se også, hvis der er links i teksten?

I stilmanualen står der følgende om Se også-afsnit:

"Relaterede emner man ikke kan linke direkte til fra artiklens tekst, kan refereres nederst i artiklen i et separat Se også-afsnit."

Skal det forstås således, at det er forbudt at gentage henvisninger? Jeg mener at det er pænest og mest brugervenligt, at der henvises til alle relaterede emner i Se også-afsnittet, også selvom der evt. har været et link i teksten. Ofte vil de allervigtigste henvisninger jo være linket i teksten, og så virker der skørt, hvis de ikke står under Se også. En urutineret Wikipedia-læser vil måske ikke forstå denne måde at "sortere" henvisningerne på. --/kristian 15. aug 2005 kl. 13:44 (CEST)

Jeg er fuldstændigt enig i at det burde være tilladt at gentage links i 'se også'. Jeg synes egentlig kun at reglen burde gælde, hvis artiklen er så lille at den kan overskues. Se også fx på religion, hvor der under 'se også' opremses alle mulige religioner. For en hvis fuldstændigheds skyld er det efter min mening synd at udelade de religioner som der i forvejen linkes til i teksten. --Anjoe (Anders) 15. aug 2005 kl. 13:58 (CEST)

Det lyder ikke til, at der er nogen, der har noget at indvende. Kan det så ikke bare ændres? (Jeg er lidt i tvivl om best practice her. Er det en admin, der skal ændre det?) --/kristian 22. aug 2005 kl. 23:56 (CEST)

Nej hvis der er konsensus skal nogen bare skrive her i stilmanualen hvad der er besluttet - beskrevet så man nemt kan efterfølge reglen. Ordvekslingen herunder overskriften kunne ved samme lejlighed kopieres til diskussionssiden. Mvh Malene Thyssen 23. aug 2005 kl. 00:08 (CEST)

Øh det er vist tiden at se dyner - her er vi jo allerede - sorry jeg er vist ved at være lidt skeløjet :-) Mvh Malene Thyssen 23. aug 2005 kl. 00:09 (CEST)

Efter min mening burde man lade være med at linke i teksten, hvis man mener, at det er mere balanceret at have alle links under Se også - og der kan jeg godt følge Anjoes argument. Ellers synes jeg, at det bør undgås at multilinke. --Sir48 (Thyge) 23. aug 2005 kl. 00:16 (CEST)

Jeg synes at der under "se også" kun skal henvises til artikler der af en eller anden grund ikke henvises til direkte fra den ordinære artikeltekst. Ellers bliver teksten "Se også" misvisende. Desuden synes jeg generelt at det som udgangspunkt er en dårlig ide at gentage henvisninger - selvom jeg ikke helt kan afvise at der skal være relevante undtagelser. Byrial 23. aug 2005 kl. 08:38 (CEST)

Jeg kan fortsat ikke forstå den store "angst" for dobbelthenvisninger. En dobbelthenvisning giver mig bekendt ingen tekniske problemer, og et "forbud" må derfor have en anden begrundelse. Jeg synes Anjoe's argeument om afbalancering er rigtig godt, og jeg kan ikke se, hvorfor links i teksten i sådanne tilfælde skulle fjernes. For mig at se er der også en lang række andre tilfælde, hvor et link i teksten sagtens kan gentages i Se også, fordi links'ene her virker mere logisk og overskuelige - men uden at jeg kan se nogen grund til at de ikke også må være i teksten.

Jeg tror også man skal tænke på, at der er forskellige måder at læse en Wikipedia-artikel på. Nogen (fx mig selv) sidder konstant klar med musen og åbner straks på interessante henvisninger i et nyt vindue eller en ny "tab". Andre vil nok læse teksten igennem og herefter kaste sig over de udvalgte henvisninger i bunden af artiklen. Se fx en artikel som Copyleft, hvor begge læsemåder er tilgodeset. Hvis man vil vide mere om ophavsret, så er muligheden der både i teksten og i henvisningernen forneden.

Der er nok ikke nogen grund til at gentage alle links under Se også, men en række udvalgte links, som man kan kaste sig over efter artiklen - uanset om de optræder i den eller ej. Jeg savner et godt argument for at det ikke skulle være tilladt.

--/kristian 23. aug 2005 kl. 15:24 (CEST)

Hej Kristian. Jeg synes din argumentation lyder fornuftig og håber at vi kan holde os til den sunde fornuft og den afbalancerede artikel - valg der er op til den enkelte forfatter - frem for at opstille et stift regelsæt i denne sag. Ved nogle artikler vil det være en god ide med et 'Se også-afsnit med en del links listet. I andre artikler ville det være overkill. Mvh Malene Thyssen 23. aug 2005 kl. 19:58 (CEST)

Som jeg ser det, er der ingen grund til at have samme link to gange. Især ikke, hvis linket på et tidspunkt skal rettes (og det skal de flest links jo før eller siden). --Palnatoke 23. aug 2005 kl. 20:14 (CEST)

(Svar til Kristian) Du har ganske ret i at begrundelsen ikke er teknisk motiveret. Jeg finder det simpelt hen misvisende hvis der står "se også", og der så gentages nogle henvisninger som der allerede har været i den løbdende tekst. Jeg ville antage at det drejer sig om nye henvisninger som jeg også kan se - foruden dem som jeg allerede er blevet præsenteret for. Byrial 23. aug 2005 kl. 23:45 (CEST)

[redigér] Større tabeller

I afsnit 15 kan jeg se at der er påbegyndt en farvekodning for tabeller. Hvorfor ? Jeg mener at det er unødvendigt og tidskrævende. Vi burde vælge en fælles farve til alle tabeller. Meget lettere. Tabellerne er alligevel anbragt på hver sin side, hvor der for overblikkets skyld ikke behøves visuel separering. --Ultraman 22. aug 2005 kl. 11:36 (CEST)

[redigér] Lænker/henvisninger eller "links"

Ordet link er udmærket og godt og der er ingen grund til at erstatte link med lænke. --Palnatoke 1. sep 2005 kl. 08:55 (CEST)

Enig. It-terminologiudvalgets ordbog kender ikke til begrebet, men lister derimod link. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 1. sep 2005 kl. 09:22 (CEST)

Også enig. Lænke forekommer mig at være et lån fra svensk i denne betydning. --Twid 1. sep 2005 kl. 09:29 (CEST)

Utroligt, som I er enige om at bruge dårlige ord. Når der findes gode danske ord - og kan I ikke li' lænker, så bør man bruge henvisninger - som f.eks. i Eksterne henvisninger. Her står der da gud-hjælpe-mig ikke Eksterne links - eller er det blot et spørgsmål om tid, før I også får stresset jer til at lave det om? I ved det måske ikke, men stress er græsk for dovenskab, og det er noget man får, når man opfinder nye ord i stedet for at genbruge eksisterende. Nå - jeg skal ikke ødelægge jeres forstillingsverden i dag, men af og til er det befriende at tænke klart ;-) Og jeg har tilladt mig at erstatte overskriften, for jeg er ikke purist ej heller er mit sprog pseudodansk --hansjorn 1. sep 2005 kl. 10:42 (CEST)

Link er et dansk ord. Lænke er i mine øjne et rædsomt forsøg på at genoplive fastpladelager og tilsvarende mislykkede fordanskede udtryk. Det ville iøvrigt være en rigtig dårlig ide bevidst at gå imod den koncensus der er til stede lige for øjeblikket. Det er den slags der kommer redigeringskrige ud af -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 1. sep 2005 kl. 10:44 (CEST)

Fri mig for redigeringskrige - det var ikke min mening. Jeg vil blot af og til tilkendegive, at jeg ikke går ind for: "Du tier, du samtykker"-filosofien. Nu har jeg fået markeret mit standpunkt og er ene mod en flok, så jeg sænker selvfølgelig halen og ser til at vi kommer videre med det egentlige projekt. --hansjorn 1. sep 2005 kl. 11:36 (CEST)

Jeg har ikke noget mod ordet henvisning, men det er noget bredere end link, da det også kan referere til fx bøger. Lænke er mig derimod en vederstyggelighed. --Twid 1. sep 2005 kl. 11:05 (CEST)

Hvordan oversætter du "link" til dansk, f.eks. over for 1.kl elever - altså hvis du bliver virkelig presset og skal forklare dit fremmeords oprindelse - hvad betyder egentlig "link" på engelsk? --hansjorn 1. sep 2005 kl. 11:36 (CEST)

Jeg ville bestemt ikke prøve på at oversætte "link" til dansk over for en førsteklasseselev. Jeg ville demonstrere, hvad det er, og fortælle, at en sådan understreget tekst, man kan klikke på, kaldes et link. Først når de lærer engelsk senere, vil jeg måske forklare dem forskellen i betydning på det engelske ord link og det danske. --Twid 1. sep 2005 kl. 11:45 (CEST)

Link er det almindeligt brugte udtryk, derfor bør vi bruge det, da det er det mest forståelige for de fleste. Hvis vi bruger ordet lænke vil det i bedste fald give et brud i tekstlæsningen, i værste fald forstår folk ikke, hvad det betyder. Henvisning kan bruges, men er mere generelt, og bruges normalt ikke om links.

Hvis man skal opfinde en ny brug af et dansk ord i stdet for at bruge link, må den stringente holdning vel være, at vi bør fjerne samtlige fremmedord på dansk, og bruge nydannede eller nydefinerede danske ord i stedet? Furbo 1. sep 2005 kl. 11:43 (CEST)

Min pointe er netop, at man ikke skal opfinde nye ord for nye begreber -bare fordi man er i hastværk. Hvis du slapper lidt af og tænker dig om, så kan det forekomme, at du finder et allerede brugt ord - og jer erkender blankt, at man ikke behøver at oversætte direkte fra engelsk til dansk eg. link -> lænke, men måske finder et bedre synonym. Jeg siger heller ikke, at vi skal være så stringente, at vi gør som islændingene og straffer folk, hvis de bruger fremmedord. Blot at vi tillader de, der har tid til at tænke sig om at komme til orde. --hansjorn 1. sep 2005 kl. 12:28 (CEST)

Har det spørgsmål nogensomhelst relevans? Hvorfor hedder en hest en hest og ikke en gryl? En 1. klasse er i stand til at stille et hav af spørgsmål der kun kan besvares med fordi, og er derfor ikke noget jeg normalt tager til overvejelse i min brug af fremmedord der er indarbejdede i det danske sprog. Har du iøvrigt forsøgt at finde lænke hos dansk sprognænvs IT-terminologiudvalg? -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 1. sep 2005 kl. 11:45 (CEST)

Hvis blot én i kupéen mener, at vinduet skal lukkes .. selvfølgelig har det relevans, hvis du især tager stilling til det generelle problem, som jeg nævner i forbindelse med stress vs. dovenskab. Det er så let at gøre som de andre, men derfor bliver det ikke nødvendigvis rigtigere. Eller husker du sådan ca.: Taler fransk til hoffet, tysk til tjenerne og dansk til sin hund (frit efter huskeren). Kort sagt: Hvis det du siger er fakta, så benægter jeg fakta. --hansjorn 1. sep 2005 kl. 12:28 (CEST)

Ups - jeg glemte helt sprognævnet - nej, jeg har ikke forsøgt for nylig, men det undrer mig ikke, at de lader stå til. De tør vil heller ikke trods den gængse eller herskende mening i en travl tid. Hvor var vi henne, hvis al kritik forstummede? --hansjorn 1. sep 2005 kl. 12:28 (CEST)

Vi har et udtryk for det på dansk - link - og det virker, folk forstår hvad man siger. Hvorfor ændre på det, med al den forvirring, det vil medføre? Sproget er hovedsageligt et værktøj, og den eneste fornuftige grund til at ændre på det er rent funktionelt, hvis der er noget, der ville virke bedre. Furbo 1. sep 2005 kl. 12:39 (CEST)

[redigér] Forslag: Links i stedet for henvisninger

I lyset af ovenstående vil jeg foreslå at vi bruger "links" i stedet for "henvisninger". Hvis man skal til speciallæge, skal man have en henvisning fra sin læge. Hvis man skal fra én internetside til en anden, følger man et link. --Palnatoke 19. nov 2006 kl. 09:54 (CET)

Link og henvisning er begge udmærkede ord, og bør være ligestillede. --Leo Laursen 19. nov 2006 kl. 16:34 (CET)

Jeg vil tillade mig at bemærke at der står "eksterne henvisninger" rigtig mange steder, det var måske nemmest at lade det være sådan? --Morten LJ 19. nov 2006 kl. 20:19 (CET)

Naturligvis er det nemmest at lade være med at gøre noget, men p.t. ser vi ændringer, der alene skifter "links" ud med "henvisninger". Og når "link" er et mere præcist ord, finder jeg at vi bør bruge det - evt. lade det være valgfrit. --Palnatoke 19. nov 2006 kl. 21:29 (CET)

Enig med Palnatoke --Morten LJ 20. nov 2006 kl. 09:36 (CET)

Konklusion: Jeg har nu rettet teksten til, så "link" også er tilladt. --Palnatoke 21. nov 2006 kl. 09:18 (CET).

[redigér] Droppe "(flertydig)"-artikler

Jeg vil gerne foreslå, at artikler med "(flertydig)" hængt på efter navnet på en flertydig artikel droppes. For når man foretager en søgning, så dukker den betydning op, som ikke har "(flertydig)" efter sig, hvorfor en bruger mødes af den og måske en indsat tekst om, at der findes andre betydninger.

1. For det første synes jeg, at den indsatte tekst er forstyrrende for resten af artiklen.
2. For det andet kommer den indsatte tekst med, når man udskriver artiklen.
3. For det tredje, så kan det være, at den indsatte tekst om andre betydninger mangler.
4. For det fjerde, så bestemmer vi, hvad der er den vigtigste artikel i forhold til det opslåede/søgte - altså diskriminerende.

Så mit forslag er at udrydde alle "(flertydig)"-artikler og erstatte dem med en flertydig artikel uden "(flertydig)" og ændre navnet og alle henvisningerne til navnet for den artikel, som nu bærer navnet. Claus Agerskov 14. sep 2005 kl. 00:11 (CEST)

Jeg vil gå med dig så langt, at jeg også synes at {{harflertydig}}skabelonen

For alternative betydninger, se Stilmanual (flertydig). (artikler, som begynder med Stilmanual)

rent stilistisk er uhyggelig grim (hvis det er det du mener). Den passer ingen steder fordi den ikke strækker sig til hele bredden af artiklen. Men det kan vel ordnes. --Anjoe (Anders) 14. sep 2005 kl. 15:07 (CEST)

Jeg bryder mig heller ikke om skabelonerne, de er grimme og passer ikke rigtig ind når jeg skal bruge dem.

Jeg forstår ikke helt hvad resten af forslaget drejer sig om.--Per Abrahamsen 14. sep 2005 kl. 15:16 (CEST)

Så vidt jeg forstår, så drejer det sig om at i stedet for at have artiklen Odin (flertydig), der henviser til Odin hhv. Odin (drengenavn) så istedet have en Odin, der er en flertydighedsartikel og direkte henviser til Odin (mytologi) eller Odin (gud) og til Odin (drengenavn). Det ville give meget bedre mening, end at have Odin til direkte at beskrive én betydning og lægge de alternative (men dog ligevægtige) betydninger samt flertydigheds-artiklen i parentetiserede artikler. Dog lægger skabelonen op til, at man bruger netop denne syntaks i stedet for den mere indlysende, hvor hovedartiklen er flertydighedsoversigten og de enkelte betydninger ligger parentetiserede. --Barklund 14. sep 2005 kl. 17:20 (CEST)

Hvis situationen er den at der er en hovedbetydning, så er det denne betydning, der får lov til at have det oplagte artikelnavn. Det ser jeg intet galt i - tværtimod. --Palnatoke 14. sep 2005 kl. 17:47 (CEST)

Jeg syntes folk der slår op under "Odin" bør komme til guden i første forsøg, og ikke gå en omvej omkring en flertydig artikel. Det betyder at "Odin" må have en reference til den flertydige. Den bør gøres meget mere diskret end den volsomme grafik der bruges. Derudover ville det være rart, hvis det er teknisk muligt, at henvisningen ikke kom med når man bad om en udskriftvenlig version.

Der står vist ingen steder at vi ikke må diskriminere mellem mere og mindre væsentlige emner. Hvis der ikke er konsensus om hvad der er mest væsentligt, så bliver den flertydige artikel den primære. --Per Abrahamsen 14. sep 2005 kl. 20:33 (CEST)

I tilfældet Odin og andre, hvor der er bred enighed om, hvad der er den primære betydning, virker systemet efter min mening fint. Det sikrer, at den formodentligt vigtigste af artiklerne er let at finde. Hvis der ikke er en klar primær betydning behøver den flertydige artikel ikke parenteser. Det vist også sådan det fungerer nu. For min skyld kan skabelonen godt nedtones. Så vidt jeg husker, var den oprindeligt mindre dominerende. Rune Magnussen 14. sep 2005 kl. 22:09 (CEST)

Det med de primære betydninger er de fleste vist enige i er en god ting, så længe det er udført med omtanke. Mht. skabelonen synes jeg også, at det ikke er en særlig elegant løsning. Jeg er tilhænger af, at man bare skriver en enkelt linje (uden grafik) i toppen indrykket en gang, som er skrevet kursivt. Eksemplet på dette kunne være en:Tour de France. For mig at se er det en mere elegant løsning, men der er tilhængere af skabelonen. --Maitch 14. sep 2005 kl. 23:14 (CEST)

Ideen med at "harflertydig"-skabelonen har grafik er at den skal passe sammen med de andre flertydighedsskabeloner. Hvad bredden angår, så er der ikke tekst nok i skabelonen til at den fylder en hel linje. --Palnatoke 15. sep 2005 kl. 06:35 (CEST)

Jeg kan nu ikke lige se, hvorfor skabelonerne {{Flertydig}} og {{Harflertydig}} bør ligne hinanden. Jeg er enig i, at sidstnævnte burde laves om til at ligne den noget enklere engelske version, Template:otheruses, der jo blot er en simpel note, og ikke er i direkte sammenhæng med Template:disambig. Så skiller den sig heller ikke så meget ud, som du nuværende, advarselslignende skabelon. Men det er selvfølgelig en snak for mere kreative folk - og dem er jeg bestemt ikke en af.

Men okay, jeg kan godt se, at hvis der er en primær betydning bag et ord, så bør den ligge direkte på opslaget. Kun i tvivlssager om primær betydning kan flertydighedsartiklen være primært opslag. :) --Morten Barklund 15. sep 2005 kl. 10:21 (CEST)

For alternative betydninger, se Stilmanual (flertydig)

---

Ovenstående er et forslag til nedtoning af {{harflertydig}}. Et billede i miniformat er medtaget for dem som er øm for det. Derudover er indsat en vandret linje ---- for at tage brodden af at der ingen boks er. Jeg ved ikke om det skal blive lige dette forslag, men jeg håber det viser, at der kan findes andre acceptable løsninger. --Anjoe (Anders) 15. sep 2005 kl. 12:16 (CEST)

Det er vist lidt sent, jeg kommer ind i diskussionen. Jeg kan godt lide, at det normale opslagsord er flertydigt, da det gør det nemmere at rette links. Eller mere konkret: Hvis dansk (sprog) hed dansk, ville det være umuligt at afgøre, om et link til dansk var korrekt eller ej. Som det er nu, er alle links til dansk ulovlige, og de er derfor lette at finde og lette at rette til enten dansk (sprog) eller Danmark. --Twid 15. sep 2005 kl. 12:33 (CEST)

Så kommer man jo unægteligt til spørgsmålet, om Wikipedia skal være let for skribenter eller læsere - og det må nok være primært for sidstnævnte. Man må bare som skribent indarbejde en rutine med lige at tjekke, at ens link til [[dansk]] nu rent faktisk også peger det rigtige sted hen.

Og til ovenstående {{harflertydig}}-forslag: jeg kan godt tilslutte mig det, men ser nu ikke behov for stregen. --Morten Barklund 15. sep 2005 kl. 12:59 (CEST)

Jeg tilslutter mig også Anjoes forslag, og ser heller ikke noget behov for stregen. Jeg ser ikke nogen grund til, at {{harflertydig}} skal ligne {{flertydig}}, og desuden er logoet der stadig.

Problemet med "Danmark" og "Dansk (sprog)" er, at der sandsynligvis er flere links hvor der menes "Danmark" end "Dansk (sprog)". De kommer fra de utallige artikler som starter nogenlunde sådan:

"Hans Hansen var en dansk person"

Her kan du erstatte person med en hvilken som helst profession, og derfor har vi ca. et link på ordet dansk, som skal gå til Danmark, for alle biografiske artikler om danskere. --Maitch 15. sep 2005 kl. 13:50 (CEST)

Men så skal "Dansk" jo være en side om dansk nationalitet - hvilket er en på nuværende tidspunkt ikke-eksisterende side. Så er det jo bare at flytte "Dansk" til "Dansk (flertydig)" og tilføje "Dansk" som en ny side, der beskriver dansk nationalitet. Men hvis alle links til "Dansk" i ovenstående sammenhæng skal pege på "Danmark", så skal der jo alligevel laves specifikke links. Håber du forstår ;) --Morten Barklund 15. sep 2005 kl. 14:00 (CEST)

Nu har jeg ikke lige eksakte tal på hvor mange links der i bestemte retninger, men der er også en del til "Dansk (sprog)" (under 200 ihvertfald). Min tommelfingerregel (som er ganske uofficiel) er, at hvis 90% eller over af siderne linker til en bestemt side, så er denne den primære betydning. Jeg kan ikke helt vurdere om dette er tilfældet her. --Maitch 15. sep 2005 kl. 16:03 (CEST)

[redigér] Skabeloner, infobokse

I forbindelse med min påbegyndte oprettelse af farveskala for [infobokse] i stilmanualen, henviser Kaare til eksisterende Skabelon:Infoboks land.

Kaares spørgsmål med hensyn til om farven, som jeg har angivet i ovennævnte skabelon, er korrekt, ser det ud til at engelske wiki, som jeg bruger som reference, bruger den nævnte farve (hex #efefef).

Jeg kunde ikke selv finde omtalte infoboks (hvor er den placeret?). Jeg mener at bokse af nævnte art bør placeres under selvstændigt afsnit, eksempelvis kaldet infobokse.

Som sagt, jeg har lidt svært ved at finde rundt. Ultraman 8. okt 2005 kl. 13:02 (CEST)

[redigér] Sprog generelt

Som nybegynder savner jeg generelle retningslinjer for den sproglige stil på Wikipedia. Skal sproget almindeligvis være "videnskabeligt", "pædagoisk", eller "journalistisk" eller noget helt fjerde? Og hvad skal der i så fald forstås ved den valgte stil? Må artiklerne indeholde humor, ironi og lignende? Er det helt i orden at, som jeg ofte føler mig fristet til, lave skråsikre sproglige rettelser i "andres" artikler fordi man selv mener at en sætning udtrykkes bedre eller mere korrekt på en anden måde? Disse ting kan umiddelbart virke som petitesser, men en del Internet-brugere har (vil jeg påstå) et ret personligt forhold til sproglig stil - måske fordi sprog hænger sammen med hvor man kommer fra og hvem man 'er' - og er derfor et emne der let kan opstå konflikter over (især den latente, uskrevne af slagsen). --AndersFeder 11. jan 2006 kl. 06:20 (CET)

Artiklerne på Wikipedia skal helst have en encyklopædisk sproglig stil. Prøv evt. at kigge i Den store danske encyklopædi eller Lademanns for eksempler. Jeg vil fraråde alle former for humor, ironi og lignende. Dels fordi det får projektet til at virke mindre seriøst og dertil også at ironi er sværere at forstå på skrift - vi skal helst ikke misforstås. Du må meget gerne rette i andre sætninger eller formuleringer. Nogle gange kan ens sætninger forstås på en anden måde end man regnede med. Andre gange kan man gøre nogle lidt indviklede sætninger mere enkle og mundrette. Du kan evt. diskutere formuleringer på diskussionssiden. Generelt set, så accepterer vi alt sprog, der er godkendt af Dansk Sprognævn, hvilket egentligt ikke giver så meget frihed.

Til sidst vil jeg sige, at du bare skal klø på. Hvis du finder formuleringer, der ikke er optimale, så ret dem med det samme. Ingen tekst er perfekt. Husk at beskrive grundlaget for ændringen i beskrivelsesfeltet. --Maitch 11. jan 2006 kl. 23:50 (CET)

Jeg vil lige tilføje, at der vist er en vis konsensus om, at artikler bør indledes med en letforeståelig definition af artiklens emne og derefter udbrede sig mere i detaljer om emnet og evt. i et lidt sværere tilgængeligt sprog, selvom det bør holdes så simpelt og almindeligt som muligt i betragtning af emnet. På sin vis er sproget dermed journalistisk, da man ideelt skal kunne begynde læsningen fra toppen og så stoppe, når man synes, at man ved nok (det er dog forskelligt, i hvilket omfang dette kan lade sig gøre afhængigt af artiklens emne).

Denne konsensus er så vidt jeg ved ikke nedfældet nogen steder, men jeg synes at erindre en diskussion på Wikipedia:Landsbybrønden om det på et tidspunkt (vist begyndt af Bruger:Sir48). --Heelgrasper 12. jan 2006 kl. 04:44 (CET)

[redigér] Link hvortil

I afsnittet Links mellem artikler anbefales det at linke, og vi ser tit kvalitetsmærkatet på artikler, som ikke linker. Resultatet er i praksis, at der ukritisk linkes til årstal og lande, første gang disse optræder i en artikel.

I en kronologisk ordnet tekst er det fint, at årstallene er fremhævet. Her tjener understregningen af links til at skabe overblik, mens selve link-funktionen har begrænset eller ingen betydning. (Ankepunktet svarer til diskussionen omkring html-kodens ungdom: Skal man kodificere betydning eller formattere.)

Jeg vil foreslå, at anbefalinger bliver, at der linkes til artikler, som en interesseret læser af denne artikle vil finde det naturligt at gå videre til (samt naturligvis indledes med en flertydig-benvisning, såfremt dette er relevant). Altså til beslægtede og komplementære begreber. -- Poul G ^disk. 16. mar 2006 kl. 09:17 (CET)

Årstal og lande, som er relevante for artiklen, bør linkes - det er således interessant, at Ludvig Holberg er født i 1684 i Bergen. Andre år og steder er naturligvis ikke helt så relevante. --Palnatoke 16. mar 2006 kl. 10:22 (CET)

Víl lige sige til PoulG, at der ikke bør benyttes linkning for at fremhæve noget eller skabe overblik (over en kronologi, f.eks.). Det må gøres på anden vis. Derimod er jeg enig i, at man kan se tendenser til for mange dato- og årstalslink. --Sir48 (Thyge) 16. mar 2006 kl. 11:36 (CET)

Jeg har lidt svært ved at forestille mig, at jeg ville gå fra Holberg til dennes fødeår, men derimod godt kunne finde på at gå til Bergen. Og for fx Poul Schlüter er årene for til- og fratræden som statsminister nok de eneste jeg kunne finde på at forfølge, idet der her må have været en politisk udvikling. Min pointe er, at man ved linkning bør prøve at tænke på, hvad læseren, som har fundet denne artikel interessant (eller næsten -), gerne vil vide mere om. -- Poul G ^disk. 16. mar 2006 kl. 12:07 (CET)

[redigér] Overskrifter som spørgsmål

En del artikel er begyndt at have spørgsmål som (rubrik)overskrift fx live-rollespil. Bør overskrifter ikke være informerende, frem for spørgende? --Philo 25. maj 2006 kl. 18:49 (CEST)

Efter min mening, jo. Men der er sikkert dem der mener at det er lettere tilgængeligt på den måde. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 25. maj 2006 kl. 18:50 (CEST)

[redigér] Links

bruger:Maltesen vil gerne i artiklen Petra (band) linke direkte til den engelske udgave fra teksten af for at folk kan få glæde af de billeder der må vises på en men ikke på da. Jeg skrev til ham at det var ikke "norm" i wiki men det er vist ikke skrevet ned. Det vil jeg tilføje til denne side.

Desuden står der vist heller ikke skrevet nogle steder at der skal være beskrivelse af eksterne links, det vil jeg også tilføje. --Morten LJ 24. jun 2006 kl. 23:00 (CEST)

[redigér] Om fodnoter

Jeg foreslår, at vi gør som på den engelske Wikipedia, når det kommer til fodnoter og brugen af <references />, og benytter CSS til at gøre teksten mindre. Jeg har derfor taget CSS'en fra enwiki, og det kan ses i brug på The Legend of Zelda (spilserie)#Noter. De krævede HTML-tags indføres lettest ved simpelt at skrive {{subst:fodnoter}} i stedet for <references /> --Pred (diskussion) 30. jul 2006 kl. 00:46 (CEST)

[redigér] Diskografier

Ang. Diskografier generalt. Er der en politik om hvordan de skal se ud? for hvis du fx. tar Bob Dylan, Figurines og Belle & Sebastians ser de alle forskellige ud(og det kan vel ik være meningen??)..--Johndonalson 5. nov 2006 kl. 15:10 (CET)

Et andet eksempel kan ses på Christina_Aguilera_diskografi. Personligt foretrækker jeg nok Figurines-versionen, men diskografier skal selvfølgelig kun wikificeres når der kan skrives en artikel om albummet. --Lhademmor 6. nov 2006 kl. 11:05 (CET)