ABBA
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
ABBA | |
---|---|
Klik for at forstørre |
|
Land | Sverige |
Stiftet | 1972 |
Opløst | 1982 |
Hjemmeside | Officiel webside |
Pladeselskab | Polar Music, Polydor, Atlantic Records m.fl. |
Debutalbum | Ring Ring |
Seneste album | The Complete Studio Recordings |
Genre | Pop, Disco, Rock |
Solgte album | 365.000.000 |
Medlemmer | Agnetha Fältskog, Björn Ulvæus, Benny Andersson, Anni-Frid Lyngstad |
ABBA, svensk popgruppe, der efter The Beatles er det bedstsælgende band i musikhistorien.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Gruppen Dannes
Det er svært at sige præcis hvornår ABBA blev dannet, da det skete trinvis. Björn & Benny havde arbejdet musikalsk sammen siden 1967. I 1969-70 mødte de henholdsvis Agnetha og Anni-frid og de fire optrådte første gang sammen på TV i 1970 med en kort version af sangen California, Here I Come.
Første studie-optagelse var i juni 1970, og sangen hed Hej Gamle Man!, sangen blev skrevet og udgivet af Björn & Benny, mens Agnetha & Frida sang backvocals. Pigernes medvirken fremgik dog ikke som credit på singlen. De følgende år sang de fire backvocals på hinandens solo-projekter, det kan høres på Björn & Benny's album Lycka, samt på Agnetha's När en vacker tanke blir en sång.
Første sang og single med alle fire medlemmer creditet var People Need Love fra 1972. Da Björn & Benny havde haft mindre hits i udlandet, var der flere pladeselskaber der var villige til at udgive singlen. Singlen blev bl.a. udgivet i Japan og Sydafrika. Også i USA blev den udgivet, det skete på Playboy Records, og faktisk blev flere af gruppens tidlige sange brugt i Playboy's softcore pornofilm fra starten af 1970'erne! I 1971 bliver Björn & Agnetha gift.
[redigér] De første år
People Need Love og den efterfølgende single He Is Your Brother fik dog ikke den store succes, og gruppen besluttede at førsøge at få et gennembrud i udlandet, ved at deltage i det Svenske Melodi Grand Prix i 1973. Derfor skrev Björn & Benny, i samarbejde med bl.a. Neil Sedaka sangen Ring, Ring. Det blev dog kun til en tredjeplads i den svenske grand prix-finale, men sangen blev på trods af det, rimelig populær i Europa og blev #1 i Sverige & Belgien, derfor besluttede gruppen at udgive albummet Ring Ring.
Ring, Ring havde givet gruppen popularitet rundt omkring i Europa, men i UK var der stadig ingen pladeselskaber, der ville skrive kontrakt med gruppen, der dengang kaldt sig "Björn & Benny, Agnetha & Frida", så gruppen bestemte sig for endnu engang at skrive en sang til melodi grand prix'et, denne gang kom den til at hedde Waterloo, og gruppen dannede at internationalt klingene navn, af initialerne i deres fornavne: ABBA.
ABBA vandt det Internationale Melodi Grand Prix i 1974 og nu var det ikke noget problem for gruppen at få pladekontrakterne i hus. De skrev bl.a. kontrakt med engelske Epic og amerikanske Atlantic Records. Waterloo blev et hit i hele Verden, og det blev også til en LP med samme navn.
[redigér] ABBA på toppen
ABBA havde nu fået et stort hit, men det blev ikke så let, som de troede, at starte en international karriere. De efterfølgende singler Honey, Honey, So Long & I Do, I Do, I Do, I Do, I Do floppede på hitlisterne de fleste steder i Verden og pigere besluttede at fortsætte deres solo-karrierer, sideløbende med ABBA. Men så udkom singlen S.O.S. i 1976 og pludselig fik gruppen et uventet comeback på hitlisterne. En måned senere udgav ABBA sit tredje album ABBA, der også røg til tops på hitlisterne. De efterfølgende 3 singler Mamma Mia, Fernando & Dancing Queen fra 1975-76 blev så store succes'er at medlemmerne måtte droppe alt hvad der hed solo-karriere - og privat-liv generelt. Dancing Queen blev #1 i USA.
Succesen fortsatte med albumene Arrival fra 1976 og The Album fra 1977.
I 1978 udkom spillefilmen ABBA - The Movie, der var optaget i Australien, den verdensdel hvor ABBA måske havde størst succes. ABBA - The Movie måtte vente til 2005 med at modtage en pris, der blev den kåret som årets DVD i Sverige. Samme år (1978) blev Benny og Frida gift, efter 8 års forlovelse.
I 1979 udkom Voulez-Vous, et album, hvor elektronisk musik dominerer mere, end det tidligere havde gjort. Singlen Chiquitita blev udgivet som en støtte-single til UNICEF.
[redigér] ABBA på spansk
ABBA havde nu haft #1 hits i 5 verdensdele. Men Sydamerika manglede stadigvæk. Derfor udgav ABBA også Chiquitita på spansk. Det blev en stor succes, og i derfor blev singlen I Have A Dream også udgivet på spansk. I 1980 udkom en hel LP på spansk; Gracias Por La Música ("Thank you for the music").
[redigér] De sidste år
I slutningen af 1979 blev Agnetha og Björn skilt. Skilsmissen påvirkede sangene. The Winner Takes It All, der var den første single efter skilsmissen, er et godt eksempel derpå. Agnetha' vokal i denne sang er en af de tristeste i musikhistorien. Trods rimelig simple rundgange bliver The Winner Takes It All betragtet som en af ABBA's allerbedste sange.
Det næste album Super Trouper fik også stor succes, men ABBA-facaden var ved at krakkelere, i 1981 blev også Frida og Benny skilt, og '81-albummet The Visitors bærer meget præg af skilsmisserne. Sangene var musisk set flotte kompositioner, og albummet er favorit hos mange ABBA-fans, men albummet var for trist til at hitte i "De glade 80'ere". I 1982 udsendte ABBA deres sidste single Under Attack. Sidste live-optræden som gruppe var i 1986. Efterfølgende fortsatte pigerne med solokarrierer, mens Björn & Benny startede en fælles musical-karriere, som de stadig er godt i gang med den dag idag.
[redigér] Personer tilknyttet ABBA
- Stikkan Anderson - Manager & producent
- Michael B. Tretow - lydtekniker
- Anders Eljas - arrangement
- Lasse Hallström - producent af musikvideoerne og ABBA - The Movie
[redigér] Diskografi
[redigér] Albums
- Ring Ring (1973)
- Waterloo (1974)
- ABBA (1975)
- Arrival (1976)
- The Album (1977)
- Voulez-Vous (1979)
- Super Trouper (1980)
- Gracias por la Música (1980)
- The Visitors (1981)
- The Singles: The First Ten Years (1982)
- ABBA Live (1986)
- ABBA Gold: Greatest Hits (1992)
- More ABBA Gold: More ABBA Hits (1993)
- Thank You for the Music (1994)
- Oro - Grandes Exitos (1999)
- The Definitive Collection (2001)
- The Complete Studio Recordings (2005)
[redigér] Singler
- People need Love (1972)
- He is your Brother, 1972 )
- Ring Ring, 1973)
- Love isn't easy (but it sure is hard enough) (1973)
- Waterloo, (1974)
- Honey, Honey 1974)
- So Long (1974)
- I do, I do, I do, I do, I do (1975)
- S.O.S. (1975)
- Mamma Mia (1975)
- Fernando (1976)
- Dancing Queen (1976)
- Money, Money, Money (1976)
- Knowing Me, Knowing you (1976)
- The Name of the Game (1977)
- Take a Chance on Me (1977)
- Eagle (1977)
- Summer Night City (1978)
- Chiquitita (1979)
- Does your Mother know (1979)
- Voulez-Vous (1979)
- Gimme! Gimme! Gimme! (a Man after Midnight) (1979)
- I have a Dream (1979)
- The Winner takes it all (1980)
- Super Trouper (1980)
- One of Us (1981)
- Head over Heals (1981)
- The Day before you came (1982)
- Under Attack (1982)
ABBA |
---|
Medlemmer |
Agnetha Fältskog | Benny Andersson | Björn Ulvaeus | Anni-Frid Lyngstad |
Album |
Ring Ring | Waterloo | ABBA | Arrival | The Album | Voulez-Vous | Super Trouper | The Visitors | ABBA Live | ABBA Gold: Greatest Hits | More ABBA Gold: More ABBA Hits | The Definitive Collection |
Film & Musicals |
ABBA - The Movie | Mamma Mia! | ABBA – In Concert |
Denne artikel er nomineret til at blive ugens artikel. Se flere nominerede artikler |