Ørken
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
I geografier en ørken et landskabsform eller en region hvor der falder meget lidt nedbør. Helt generelt defineres en ørken som et område hvor den gennemsnitlige årlige nedbør er mindre end 250 mm.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Ørkendannelse fra vandunderskud
Om dagen vil der (de fleste steder) komme mere energi ind fra solen, end der stråler ud igen. Om natten er det omvendt. Det betyder, at temperaturen vil stige om dagen og falde om natten. Vand kan indeholde meget energi (det har en høj varmekapacitet), så hvis der er meget vand i et område, vil temperaturforskellen mellem nat og dag være mindre. Yderligere er der en stor energiforskel mellem vand i væske- og dampfasen, så hvis vandet kan fordampe om dagen, vil det kunne overtage meget af den overskydende energi og således mindske temperaturforskellen yderligere. Den energi vil kunne frigøres igen, hvis vandet om natten fortættes som dug.
Planter optager energi fra solen til fotosyntese gennem nogle åbninger, der kaldes spalteåbninger (stomata). Når temperaturen i spalteåbningerne bliver for høj, lukkes de, og fotosyntesen stopper. For at holde temperaturen nede (og fotosyntesen i gang) vil planten forsøge at hente vand op fra jorden gennem rødderne og op til spalteåbningerne, hvor det så fordamper, og derved nedkøler planten.
Afhængigt af hvor meget stråleenergi der modtages, modificeret af andre faktorer som vind og bevoksning, kan man udregne en potentiel fordampning. Det vil sige den fordampning, der ville være, hvis der var ubegrænset vand til rådighed.
I en ørken er nedbøren typisk meget mindre end den potentielle fordampning. Det betyder, at der ikke vil være vand nok til at begrænse temperaturudsvingene, og der heller ikke vil være vand nok til en effektiv fotosyntese. Derfor vil der være begrænset bevoksning og store temperaturforskelle mellem nat og dag.
Af kendte ørkener af denne type kan nævnes Sahara, Kalahari, Gobi og Death Valley.
[redigér] Andre slags ørkener
Ørkener behøver ikke at være varme, tørre områder.
- Der findes ørkenagtige, arktiske områder. Her er det temperaturen snarere end manglen på vand, der begrænser vegetationen.
- Nogle ørkener skyldes at jordbunden er giftig for planter. Specielt kan et højt indhold af salt dræbe vegetationen. Saltørkener kan opstå hvis man bruger havvand til kunstvanding.
- Der findes ørkener, som er ubevoksede på grund af vindens flytning med sandet. Det gælder f.eks. Råbjerg Mile i Vendsyssel.
På dansk betyder ørken oprindeligt vildmark eller ubebygget område, og ordet har givet navn til for eksempel Ørkened i Skåne.
[redigér] Flora og fauna
Hos kaktus optages CO2 gennem spalteåbningerne om natten, hvorefter disse kan holdes lukket om dagen. Det reducerer væskebehovet drastisk, og gør det muligt for kaktus at vokse i ørkenområder hvor andre planter må give op.
[redigér] Ørkenkultur
Da der ikke er basis for landbrug i ørkener, er de fleste ørkenkulturer nomadesamfund, dog med enkelte isolerede bykulturer baseret på handel.
[redigér] Overført betydning
Ørkenens karakter som et ufrugtbart område med ringe variation har givet anledning til at bruge ordet i overført betydning, f.eks. i forbindelsen stenørken om et byområde, der består af mange, ens boligblokke med sparsom beplantning.
En ørkenvandring er ikke en spadseretur i en ørken, men derimod snarere en langvarig, kedsommelig beskæftigelse eller aktivitet uden udsigt til et udbytte, som står mål med indsatsen.
 |
Denne geografi/geologi-artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
