Sophia Kalkau
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sophia Kalkau (født 1960) er billedkunstner og forfatter. Hun har haft separatudstillinger og deltaget i gruppeudstillinger og skrevet bøger om æstetik. Hun blev i 2005 udpeget som medlem af kanonudvalget for billedkunst.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Biografi
Sophia Kalkau startede med at læse kunsthistorie på Københavns Universitet 1981-1984 og fortsatte i flere omgange på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvorfra hun erhvervede titlen som cand.phil. i kunstteori i 1996.
Siden starten af 1990'erne har hun udstillet egne værker i forskellige sammenhænge primært i hovedstadsområdet, men også i Reykjavik, Kristiansstad og Berlin. Mange af hendes arbejder er lavet i bemalet træ, med en fremtoning der får mange til at tro det er gips. Desuden har hun foretaget udsmykning af Vejleaaparken og Kolding Å-forløbet 2003/2004.
Hun har endvidere skrevet bøger om æstetik samt med prosa.
Hun er medlem af Akademiraadet (2002-2008) samt af Statens Kunstfonds Legat- og Indkøbsudvalg.
[redigér] Bibliografi (uddrag)
- Æstetik: at svare verden igen med værket (1997)
- Små ryk (1999)
- Månespil (kortprosa/digte, 2000)
- Hun og jeg og dyrene (prosastykker, 2002)
- Kettys have: et drømmespil (prosa, 2003)
[redigér] Hædersbevisninger (uddrag)
- 1993: Modtager af arbejdslegat fra Royal Copenhagen
- 1995: Modtager af Gottfred og Gerda Eichkopffs Billedhuggerlegat
- 1997: Modtager af Karl Thyrres Legat
- 2001: Modtager af Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat
- 2002: Modtager af Kunstnerfonden af 1973's hæderslegat