Sirdal
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Koordinater: 58°39'46" N 06°43'01" Ø
Fakta om Sirdal | |
---|---|
Kommunesæde | Tonstad |
Areal | 1.547 km² |
Indbyggere | 1.740 (2006) |
Borgmester | Thor J. Tjørhom (Sp) (2003) |
Websted | www.Sidal.kommune.no |
Sirdal er en indlandskommune som udgør den nordvestlige del af Vest-Agder fylke i Norge. Sirdal er i udstrækning fylkets største. Den grænser i vest til Lund, Bjerkreim og Forsand i Rogaland fylke, i nord til Valle i Aust-Agder, i øst til Bygland i Aust-Agder og Kvinesdal og i syd til Flekkefjord.
Kommunecenteret, Tonstad, i Sirdalsvatnets nordende, ligger 50 moh, mens Urddalsknuten, kommunens højeste fjeld, er 1.434 moh.
[redigér] Kort om kommunen
Sirdal kommune er en vandkraftkommune med god økonomi. 45% af kommunens beskæftigede arbejder inden for offentlig forvaltning. Derudover har Sira-Kvina Kraftselskab og turisme mange arbejdspladser i kommunen.
Sirdal er Norges sydligste højfjeldsområde og har god kommunikation med Kristiansand i sydøst, Stavanger i vest og Setesdal i øst. Fjeldvejen fra Brokke i Setesdal til Suleskard er sommeråben fra slutningen af maj til 1. november.
[redigér] Historie
Fra 1837 tilhørte Sirdal Bakke formandskabsdistrikt. I 1849 blev dalen skilt ud fra Bakke, og Sirdal kommune etableret for første gang.
I 1905 blev kommunen delt i Tonstad og Øvre Sirdal kommuner.
I 1960 blev de to kommuner igen slået sammen til Sirdal kommune. Kommunen fig da også tillagt bygden Haughom fra Bakke kommune.
[redigér] Eksterne henvisninger
Kommuner i Vest-Agder Fylke, Norge | |
---|---|
Audnedal | Farsund | Flekkefjord | Hægebostad | Kristiansand | Kvinesdal | Lindesnes | Lyngdal | Mandal | Marnardal | Sirdal | Songdalen | Søgne | Vennesla | Åseral |