Revy (teaterform)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En revy er en teaterform, der har været kendt og udbredt i Danmark siden midten af det 19. århundrede. Mange store skuespillere har haft glansnumre i revyer rundt i landet, og de fleste større (samt en del mindre) byer har i årenes løb haft revyer. Især sommerrevyerne har været populære og udbredte.

[redigér] Revyernes indhold

De fleste revyer er kendetegnet ved en række indbyrdes uafhængige indslag af kortere varighed. Blandt de hyppige elementer er:

Humor/satire: Mange numre appellerer umiddelbart til publikums humoristiske sans.
Musik: Revyer har normalt et mindre orkester, der akkompagnerer til indslagene i form af sange og lejlighedsvis dansenumre samt i øvrigt indrammer forestillingen.
Maskering og udklædning: Især i forbindelse med de satiriske numre kan forestillingen søge at få skuespillere til at ligne kendte personer, for eksempel politikere.

[redigér] Revyens historie

Revyen som form blev introduceret af Erik Bøgh nytårsaften 1849 på Casino. I begyndelsen blev formen mest brugt til at se tilbage på det forløbne år, men fra 1873 kom sommerrevyen på banen som et tilbud til det teaterpublikum, der "lå på landet".

I begyndelsen af det 20. århundrede blev nogle revyer til store udstyrsstykker med kostumer og korpiger samt stjerneskuespillere. Dette gav anledning til reaktioner over mod de mere intime revyer. Dette passede også bedre til de politiske revyer, der dukkede op i mellemkrigstiden. Under 2. verdenskrig havde revyen en betydning for modstanden mod besættelsen, mens perioden op gennem 1950'erne gav plads til crazy-revyen. I 1960'erne kom de holdningsprægede revyer tilbage igen, mens den store mangfoldighed af revyer over hele landet for alvor kom frem i 1970'erne. Samtidig kom tv-revyerne til i samme periode.

I nutiden er revyerne fortsat en vigtig bestanddel af kulturudbuddet, men formen møder udfordring fra blandt andet stand-up-komikerne.

I 1993 åbnede Det Danske Revymuseum på Frederiksberg som et minde om revyens lange og betydelige indflydelse på danskernes liv.